R.F.P.

Riget fattes penge blev det udlagt som, da kong Christian IV lod bogstaverne prente på rundetårn. Egentlig var det kongens device "Fromhed styrker riget", på latin "Regia firmat pietas" det skulle signalisere. Men det var jo rigttigt at al denne fromhed og selviscenesættelse ikke kunne bære landet ud af en indre økonomisk krise, end ikke de krige kongen involverede sig i gav større omsætning i landet, kun øget fattigdom.

Riget fattes penge
Nu har vi en kvindelig monark og en kvindelig statsminister. Fint nok for mig, jeg er faktisk mest til kvinder, men må nok indrømme at de to ledende kvinder ikke tiltaler mig, nå ja, de tiltaler mig dog ikke mindre end "mandlige" politikere, faktisk tiltaler politikere mig ikke. Mit problem er sådan set at jeg er vokset op med et mantra der hedder: "demokrati og afstemning er den eneste måde at få indflydelse på"!
Siden er det gået op for mig at indflydelse betyder at jeg stiltiende skal acceptere at politikere snyder og bedrager, ikke for at hjælpe befolkningen, men for at kapitalisere staten og være med i en større klub, der delvist hedder den vestlige verden, De europæiske (økonomiske) fællesskaber, samt "os der giver almisser til de fattige for ikke at skulle betale, hvad vi virkelig skylder".
Klart nok giver det lommesmerter for de skiftende regeringer, især når baggrunden er at vi skal betale enhver sit. Staten som sådan er altså bagud med børnepengene, selvom en tidligere minister med stolthed kunne udtrykke at vi "snart kunne købe hele verden". Det kunne ejendomsspekulanter og IT-firmaer også - for penge der ikke eksisterede. De skabte som mange andre i hele verden penge på samme måde som i førkrigstidens Tyskland, hvor man trykte flere penge når man manglede dem, noget som jeg har oplevet Israel og Island gøre i min levetid, hvor penge blev til papir der end ikke var det beløb værd der stod på det.

Økonomisk krise

Vi lever nu i et land, hvor betalingsbalancen balancerer, hvor statens indre økonomi balancerer (BNP), vi lever faktisk af de penge vi producerer uden at trykke flere pengesedler, men vi er overbevist om at den internationale krise eksisterer, og derfor er vi tilbageholdende med pengene, ja staten sikrer sig endda at fattigdomsgrænsen synker, mens der ikke findes et eneste udtryk for en øvre rigdomsgrænse. Bandirektører, DJØF'er, bestyrelsesmedlemmer, aktionærer, ja selv politikere er med til at skabe den større afstand mellem fattig og rig, udelukkende for at øge rigdommen. Jeg kan ikke med min bedste vilje tro at rige mennesker vil øge fattigdommen, simpelthen fordi der ikke er nogen fordel for en stat eller en konføderation i at have et overskud af fattige mennesker. Altså må det set med mine øjne være fordi vi har accepteret en liberal ide om empiri, om uddannelse og om økonomisk tilgang til velfærd.

Økonomi for "dummies"

Hvor svært kan det være. Politikerne i Danmark fokuserer på det parti-strategiske. Socialdemokraterne vil ikke afbryde et samarbejde med regerings-partnerne RV, endnu mindre vil de benytte sig af en udstrakt hån fra Dansk Folkeparti, der ellers kunne bruges til at udstille partiets dobbeltmoral. RV vil under ingen omstændigheder løbe fra en aftale, som de stort set er ene om at fastholde. Det virker absurd når man kan tilbageføre dagpengeordningen til situationen før en VK-regering med opbakning - og aktiv indsats på dagpengeområdet - fra DF. Hvis regeringspartnerne fra RV er imod kan statsministeren sige at der er et flertal uden om regeringen og dermed genneføre loven med en underskrift. I stedet skal alle de arbejdsløse stigmatiseres, ikke for at skaffe penge til staten Danmark, nej udelukkende for at tækkes en økonomisk fortænkt føderation af europæiske lande der alle lever af hinandens penge og ikke vil tage noget ansvar.
Danmark smider en masse af skatteydernes penge ud på medlemsskab af de økonomisk finasielle union EU, en del af de penge kommer tilbage i form af tilskud til økonomisk funderede virksomheder, som overbelånt landbrug, internationale virksomheder og selvfølgelig folkevalgte politikere der intet foretager sig udover at hæve beløb langt over den definerede fattigdomsgrænse for at komme til møder. Gid det var mig der fik adskillige tusinde krioner for at tage til møde i den lokale NGO-organisation, plus selvfølgelig fuldt transportbidrag og mulighed for at trække det fra på skatteskemaet.

Forsikring

Dagpengene er faktisk - for dem der ikke ved det - en forsikring imod arbejdsløshed. At sammenligne med en brand på ens ejendom eller måske bare et lynnedslag under ferien der gør at fryseren er rådden, vand i kælderen under stormflod etc. En FORSIKRING. Nu er forsikringer jo absolut ikke hvad de har været. Forsikringer stiger, især for at aktionærer kan få højere udbytte og skabe en kunstig værdi af forsikringsselskabet, samtidig bliver der flere og flere klausuler som forsikrings"tageren" skal acceptere, hvorefter for eksempel staten må træde ind efter naturkatastrofer, som stormflod og kraftig orkan. Hvor forsikringsindbetalingerne altså burde bruges på at tage højde for at der kan ske noget uforudset, skal de nu udbetales som bonus til aktionærer, eller investeres i øget overskud af hensyn til aktionærerne.

Et enkelt forslag

Arbejdsløshedsforsikring kunne ganske enkelt sidesættes med Arbejdsmarkedets Tillægs Pension. Altså alle skulle betale til arbejdsløshedsforsikring via skattebilleten, fra direktør til kontanthjælposmodtager. Ikke noget med at vælge fra som med kirkeskat, nej udelukkende via skattebilletten. Jeg vil ikke sætte promillesats eller procentsats på, men det ville jo være passende at det svarede til ATP.
Hvis skiftende regeringer skulle få held til at vende "krisen" med tåbelige politiske tiltag vil det jo snart vise sig at være en økonomisk guldgrube, hvis ikke det lykkes vil det såmænd også vise sig at være en fast indtægt til endnu en statslig institution, som kun kan ødelægge det for sig selv ved at ansætte liberale direktører.

Fattigdom

At vi er mange fattige skyldes ikke at man finder et "regnegrundlag". Hvis man ville det skulle politikerne og alle udvalgsmedlemmerne jo bare give sig selv en lønstigning på 10%, hvorefter fattigdomsgrænsen helt automatisk ville stige. Men nej, fattigdom skal defineres af dem der har penge nok, ikke af dem der ikke har. Det vil sige at mennesker der ikke har råd til at købe ejendom, ikke har råd til at købe stort ind og ikke har råd til hjælp bliver dobbelt ramt. Mennesker med en høj indkomst har råd til at blive syge af medicin- eller alkoholmisbrug, de har råd til at købe medicin der kan lindre deres smerter på den mildeste måde. Mennesker på den anden side af fattigdomsgrænsen tyer til alkohol- eller "narkotika" (forstået som forbudte rusmidler). Alle rusmidler er i princippet farlige når de misbruges, alkohol er for eksempel et organisk opløsningsmiddel. Kokain er et kunstigt lægemiddel, der som andre kunstige lægemidler er vanedannende for de fleste og farlige for andre.
Men hvor en fattig må købe guldøl fremfor almindelig pilsner for at få sin rus kan en rig købe sig sin rus uden skelen til økonomien.
Fattigdom viser sig altså ikke bare på forbruget, men også på hvilket forbrug man har og hvilke måder man løser et "misbrug"

Jeg ville ønske

Det er så flot at "vi" har valgt en regering der satser på at opfylde alle kammeraternes krav, frem for at gøre det som den sagde den ville.
At nægte at udnytte et flertal sammen med DF ville være let, så kan RV stå i skammekrogen eller melde sig ud af regeringen, men nej, ikke nogen forbedring af dagpengesituationen, tværtimod skal flere og flere mennesker lide under fattigdom. Fattigdom som de troede sig fri for ved at stemme på regeringspartierne.
Jeg ville ønske at regeringspartierne gjorde noget for vælgerne, fremfor at fastholde en teoretisk problematik, der er så politisk at politik ikke lænegere giver mening for almindelige borgere. At nægte at føre politik fordi man har en aftale med andre som ikke ønsker at holde aftalen (DF var med i samme forlig som RV) virker ikke bare surt på mig, men absurd!
Hvis regeringen med EL og DF ruller dagpengesystemet tilbage vil vi være kommet et skridt af den rette vej, og så er det samtidig meget lettere end at komme med en hel masse løsninger "i morgen" eller en "fuld og god løsning".

Regeringen Fortsætter Partidisciplinen

Personligt har jeg valgt at råbe højt at regeringen ikke er min. Jeg ønsker at vi skal have en social regering, at mennesker der lider eller ikke kan forsørge deres kære skal have den nødvendige hjælp. At Virksomheder får mere hjælp, at rige mennesker får mere hjælp, at politikere tager afstand fra deres vælgere, er for mig bizart. Når RV fastslår at de har en aftale, som kun de selv står ved virker det sygt at folk kan støttet partiet. Når venstre ikke har nogen holdning til noget som helst virker det dumt at flere og flere stemmer på dem. Når Enhedslisten vælger at følge de "politiske spilleregler" må man spørge sig selv: "Hvad skal det gavne"?

R.F.P.

At riget mangler penge er altså et spørgsmål - jeg hælder til at vi sådan set har de penge (og temmelig meget til, bare placeret forkert) - Umiddelbart vil jeg sige at fordelingen af pengene er det største problem! Brug pengene rigtigt og vi har et rigt og demokratisk samfund, brug dem forkert og om føje år har vi ikke et samfund, men ca. 20 liberalister der pisser på alle andre fordi de tror man kan holde varmen på den måde.