Arbejde

Der er jo ikke nogen tvivl om. at vi alle skal arbejde for samfundet. Måske engang efter 2020, men arbejde skal vi. Nu har det så vist sig at arbejde kun kan defineres på en måde, af mennesker der arbejder på en anden måde.

Politisk arbejde

Politikere er overbevist om at deres "arbejde" med at lovgive står over definitionen på arbejde. For arbejde er definitivt fysisk arbejde, måske nok en socialdemokratisk tankegang, men alle partier mener at arbejde består i at gøre noget fysisk. De samme mennesker er aktionærer, sidder i bestyrelser og tager ikke en eneste armbøjning i folketinget når de definerer arbejde som noget, der skal komme penge ud af. Altså en investering i arbejdskraft, der gerne skulle være til fordel for investor. Sådan er det at være virksomhedsejer: Tjen penge på andres arbejdskraft. Sådan er det at være folkevalgt regering: Tjen penge på de penge som arbejdskraften får for at andre kan tjene penge på deres arbejdskraft. Og sådan er det at arbejde: Giv penge for at få lov til at tjene penge!

Økonomisk krise

I de seneste år har bankernes og investorernes krise betydet at dem der arbejder fysisk ikke alene skal betale skat til dem der ikke arbejder fysisk, nej dem der arbejder skal også betale for at der ikke er brug for deres arbejde.
Ikke fordi der er noget nyt i det, kongerne i Danmark har i århundreder sikret sig at tiggere, forældreløse, boligløse og andre fattige har arbejdet i forbedringshjem. Med andre ord arbejder en velfærdsregering, som gik til valg på mere velfærd, på at udstødte mennesker ikke skal være en del af velfærdssamfundet. Fattighuse og arbejdsanstalter er målet.
Hermed vil vi alle opnå mere velfærd, så længe vi ejer penge, for pengene er det eneste der får samfundet til at hænge sammen. "Nede i Fru Hansens kælder kan du købe frikadeller - fortsætter som bekendt med "når man køber margarine, må man ikke stå og grine, når man køber æg, må man ikke lave skæg".
Det er altså alvor, og det kan vi jo godt lugte på vore politikere. Alt hvad det giver udtryk for er alvorligt, selv når de ikke helt er i stand til at skelne mellem holdninger og standpunkter, selv når de overlader til jurister at tage stilling til om indtægter er indtægter eller blot løn.

Som en anden af vore børnesange lød: "Der bor en bager på Nørregade, han bager kringler og julekage. Han bager store, han bager små, han bager nogle med sukker på.
Og i hans vindu' er sukkersager og heste, grise og peberkager, så har du penge, så kan du få,
men har du ingen, så må du gå."
Altså intet til dem der ikke har. Der er jo heller ikke nogle der stiller spørgsmål om hvorfor man ingen har. Pudsigt nok har bagerne gennem tiderne været den branche der har måttet tage turen op og ned i forbindelse med fejlslagen høst, krise eller krig (både indenlands og i større sammenhæng), så sangen handler mest om penge (kapital) og meget mindre om at være eller blive fattig på baggrund af omstændigheder, man ikke selv er herre over.
Det daglige brød er altså en alvorlig sag for både dem der skal spise det og dem der skal fremstille det.

Nyttejob

Noget af det alvorligste er nyttejobs. Det svarer til Sovjetunionens garanti for at alle kunne få et arbejde - de dårligst stillede blev gadefejere, ansat i kolkhoser eller blev simpelthen flyttet i arbejdslejre. Vi lader lige ordet "Nyttejob" stå et øjeblik.
For arbejdsministeren, der jo nok er kommet på hårdt arbejde for at forsvare at arbejdskraftreserven skal arbejde gratis for den økonomiske elite, er de såkaldte job vejen frem. Ikke nok med at man kan skovle sne om vinteren og klippe hæk om sommeren, har kommuner fundet ud af at man kan fjerne hundelort og graffiti. Genialt ikke. At lade arbejdskraften lave et stykke arbejde, der i princippet er overladt til de skyldige ifølge lovgivningen. En graffiti-maler skal således selv rydde op efter sig, hvis han altså afsløres, det samme skal en hundeejer hvis han ikke gør rent i det offentlige rum efter sin hund. Men vi ved jo at politiet og myndigheden har travlt med så meget andet at den slags bagateller overlades til stat og kommune at rydde op i.
Derfor har jeg et alternativt forslag:

Virkelige "nyttejobs"

Med den store arbejdsløshed kunne vi sætte "arbejdsløse" til at lave noget der sikrer at samfundet skaber omsætning.
Giv ledige mulighed for at lave hærværk, at slå gamle ned om aftenen, giv arbejdsløse mulighed for at lufte hunde uden at medbringe hundeposer, lad dem stjæle cykler og giv dem ret til at lave graffiti. Giv ledige mulighed for at kaste med rådne æg 1.maj og til at vælte alle affaldskurvene i gågaderne, giv dem ret til at brække vejtræer og sætte ild til skraldespande i baggårdene. Giv alle ledige ret til at møde op på jobcenteret og slå i bordet og sige sgu og fanden.

Det ville skaffe jobs. Politifolk, gartnere, sandblæsningsfirmaer, kommunalt ansatte i teknisk forvaltning, flere skraldemænd og psykiatere, vil ellers snart blive en mangelvare. Alle de frustrerede ville på den måde få lov til at give afløb for frustrationerne, og der ville blive en masse arbejde!

Politisk spil

Det mærkelige er, at det er dette scenarium de ultraliberalistiske socilaliberalister er ved at skabe med EU som galionsfigur. Samtidig med at de skaber et frirum for økonomisk investering og vælter dårligt stillede ud i et tomrum, hvor vold, selvmord eller personlig opgivelse er løsningen for flere og flere.
Vi får altså ikke et harmonisk samfund, snarere et samfund hvor de dårligst stillede kæmper mod hinanden og hvor de bedst stillede lever isoleret, uden at forstå de dårligst stillede.

Arbejdet

Målet burde derfor være at afværge denne arbejdsløshed ved at omdefinere arbejde. Arbejde er ikke at samle hundelort, at fjerne graffiti eller at klippe hæk for pensionister, medmindre det bliver betragtet som arbejde og lønnes, eller hvis man har lyst til det. Jeg kan da mindes mennesker der hellere vil gå langs en hundesti og sætte flag i alle hundelorte, end at fjerne hundelortene, selv om de kan få poser gratis ved kommunen. Er det arbejde at købe flag og sætte dem i hundelorte eller er det anderledes end at fjerne dem? Mig bekendt tager det ca. den samme tid.

Arbejde er at gøre godt for sig selv, at være i balance med sig selv og at fastholde sin værdi som menneske, ikke at blive reduceret til tåbelig aktiverings-person.
"Nyttejobs" er altså ikke på nogen måde nyttejobs. Det nytter ikke noget at tvinge folk til at lave noget de ikke kan, tværtimod ville det nytte noget, hvis de fik lov til at gøre noget de kunne - gerne efter individuel samtale med en vejleder.

Skal vi så ikke lige blive enige om at sved på panden og hård fysisk belastning ikke er definitionen på arbejde, ellers skal politikere jo ikke lønnes for at arbejde!