Forskning, viden og journalistik

Så fik vi en ny udgave af "Søndagsavisen", og det er jo god lokumslæsning, for dem der er til den slags, især når man ikke har råd til at abonnere på trykte aviser. Men rubrikken "Klog på to minutter" på side to er denne gang så forvrøvlet at jeg bliver nødt til at fare i blækhuset. Indslaget hedder "Derfor har vi syv dage i ugen".

Tallet syv

Selve syvtallet eller bare tallet 7 er en del af de fleste religiøse trosretningers "lykketal", eller i hvert fald knyttet til overtro, tænk bare på besværgelsen "syv, ni, tretten", eller den jødiske lysestage, der faktisk står med syv arme i mange ikke-jødiske hjem i juledagene. Artiklen citerer Lasse Christian Arboe Sonne og lægger ud med følgende kendsgerning (husk på at overskriften er "Derfor har vi syv dage i ugen"): "Syvdagesugen blev almindelig både i det antikke Romerrige og i den kristne religion. Men præcis hvornår danskerne fik syv dage (i ugen må man formode), er skjult i fortidens tåger." Længere nede i enquetten står der: Nogle "mener det var Harald Blåtand (...) der gav os ugedagene, for at vikingerne kunne vide, hvornår de skulle i kirke". efterfulgt af sætningen: "Andre mener at vi havde syv dage (på en uge må man formode) i lang tid før, men det er der ikke mange kilder, der tyder på."
Jeg er ikke helt klar over om man skal grine eller græde over at få sådan viden serveret som om det virkelig er sandt at det kinesiske uddannelsessystem er langt bedre end det danske, men selv hvis artiklen var skrevet på engelsk ville det være det værste vrøvl jeg nogensinde har læst (engelsk var åbenbart det eneste område danske skoleelever var bedre på, end de kinesiske elever).

Forfra

Lad os nu tage det helt forfra. 7-dages ugen er logisk i et agrarsamfund, derfor er 7-dages ugen sandsynligvis meget gammel. De syv dage optræder endda i det gamle testamente, hvor Herren skabte jorden på 6 dage og holdt hviledag på syvendedagen. Hvilket fører jounalisten? til artiklen i "Søndagsavisen" til at citere? sin kilde på følgende måde: "Den mest almindelige opfattelse er, at de syv dage (i en uge formodentlig) blev en almindelighed, da vi blev kristne."
Hvis adjunkten fra Københavns Universitet virkelig er kilde til det som journalisten refererer, må enten kilden eller referenten skulle have skolepengene tilbage. Det er jo himmelråbende at påstå at der ikke findes kilder, der tyder på at en uge på syv dage går meget længere tilbage. For det første findes der ikke skriftlige kilder fra før kristendommens ankomst til Danmark, og et sølvarmbånd en guldskat eller et grubehus kan nok ikke lige fortælle om en uge har haft 7 dage i oldtiden.
Til gengæld har vi masser af viden, der tyder på at en uge altid har haft syv dage.

Bagfra

Jeg starter lige bagfra med at henvise til at det fællesnordiske ord for uge måske nok staves forskelligt, men kan spores tilbage til oldtiden, altså at udtrykket uge er et fællesnordisk udtryk. OK kan man så sige, det siger så intet om antallet af dage i en nordisk uge. Ganke rigtigt. Dagenes navne i den nordiske "uge" er stort set lånt fra latin, der har lånt navnene fra græsk, og så er den vel ikke længere, ugens dage er kommet med kristendommen?  Men så enkelt er der ikke noget der er. For eksempel har Island og Tyskland et fælles udtryk for den midterste dag i ugen: "Midtugedag", mens vi i de nordiske lande er ret enige om at ugens sidste dag (som det var indtil for nogle årtier siden, lørdag) egentlig betyder vaskedag (løverdag).. Alle disse udtryk er selvfølgelig ikke et bevis for at der altid har været syv dage i en uge, men de antyder at ugedagenes navne uafhængigt af hinanden har fået specifikke regionsbestemte navne. Ikke at man kan sige det er før eller efter kristendommen heller. Bare noget der ikke helt stemmmer overens med teorien om at en uge skulle være bestemt af den kristne kirke, da den rykkede ind i de enkelte lande.

Agrarsamfundet

I stedet synes jeg vi rent teoretisk skal kaste blikket tilbage til oldtiden. Det er nemlig helt naturligt at jægere og især agrarer har fundet en rytme hvor tallet syv er grundlæggende. Og dermed kan vi samtidig godt opgive tanken om at det er ifølge bibelen at ugen har fået syv dage. Ugen har altid haft syv dage, det er min  påstand. Selvfølgelig vil der være mulighed for at tage fejl, men mit udgangspunkt er at mennesker altid har kunnet tælle og at omgivelserne har betydet alfa og omega for overlevelsen i et samfund uden anden regulering end naturens gang. Det er sådan set også derfor jeg undrer mig over at "kilden" til det lille notat i "Søndagsavisen" ikke har brokket sig. En uge på syv dage er den eneste naturlige uge, både for jægere og bønder, når man dertil lægger at kvinders menstruationsperiode varer ca en måned vil det være oplagt at regne med en syv-dages uge, hvorfor kommer jeg til nu.

Et år

Året består af lidt mere end 365 dage (nogle få timer mere). Året deles op i årstider, for både jægere og agrarer er året defineret ved hvornår dyr er drægtige og hvornår solen står rigtigt i forhold til at dyrke afgrøder. Vi ved fra Ægypterne, Syd- og Mellemamerikanske indianere og sågar fra nordlige europæiske himmelstrøg at solen har haft betydning for livets gang og for samfundet. I Danmark kan vi nøjes med at nævne solhjulet, men der er mange flere symboler, både i form af helleristninger og symbolske ofringer af køredygtige vogne i "menneskestørrelse". Solen har for alle samfund været vigtig for at overleve, ikke at man spurgte sig selv om solen drejede om jorden eller omvendt, det var ligegyldigt, men det var vigtigt hvornår der var solhverv og hvornår sommeren startede, hvornår vinteren satte ind, og som man kan se af de mange vejrvarsler var det også vigtigt hvordan vejret artede sig på kort sigt. Kun for lige at nævne et vejrvarsel: "Når solen står op i en hæk, går den ned i en bæk" (skyet vejr om morgenen giver regn om aftenen).
Men solåret (365 dage plus det løse) har jo ikke noget med en uge på 7 dage at gøre, eller hvad. Jo det har det netop, men vi skal bare forbi et andet astronomisk fænomen, som også er med til at definere en uge, eller snarere en måned.

En måned

En måneds varighed er oprindelig antallet af dage mellem nymåne og nymåne. Der er faktisk flere kalendere der bygger på det antal dage der er mellem nymåne, hvilket for eksempel gør den muslimske kalender anderledes end den kristne. Antallet af dage i en måned er lidt mere end 29 dage (altså nogle få timer derudover) og det er udgangspunktet for hvor langt et år er og hvor lang tid en uge varer. En måned er fra gammel tid delt op i 4 dele. Vi kender alle udtrykket "i ny og næ", hvilket henviser til nymåne (ny) og fuldmåne (næ). En periode der varer lidt mere end 14 dage (månens cyklus er som sagt lidt over 29 dage).Siden tidernes morgen (der findes ingen kilder der kan sætte dato på, som heller ikke nogen kan sætte dato eller år på opfindelsen af hjulet) har man skelnet ikke blot mellem den synlige måne (næ) og den usynlige (ny), man har med matematisk sikkerhed (antallet af fingre på en hånd) delt månens liv op i fire dele. Hel sort, halv sort, hel rund og halvt på vej til sort igen). Og så er det at vi pludselig finder 7-tallet.

Ugen

For mennesker der ikke lå inde med papir, regnestokke eller lommeregnere var det meget enkelt at tælle. Det skete oftest på samme måde som vi kender fra vittighedstegningerne om straffefanger, en streg for hver dag og en tværstreg for fem dage eller en uge. Meget simpelt for folk uden skolelærdom og regnefærdigheder. Og det er her ugens længde kommer ind. Der er 29 dage i en måned, dermed er der næsten 15 dage mellem ny og næ, men kun godt 7 dage/nætter mellem månens forskellige kvarterer (nymåne, 1. kvarter, fuldmåne, 3. kvarter).
Et tankeeksperiment kunne måske skabe en uge på otte dage, men det ville ikke virke. 4*8 dage ville blive 32 dage, mere end tre dage fra månens cyklus, og selv om 5*6 dage ville være næsten ligeså tæt på de godt og vel 29 dage mellem en nymåne så er der en anden ting der ikke passer ind i det system. De 6 dage eller fem for den sags skyld passer ikke ind i både måne- og sol-cyklus.

Uge, måned og år

Det er sådan set problemet at jordens omløb om solen varer lidt mere end 365 dage, at månen cirkler om jorden på lidt mere end 29 dage der gør at den eneste uge man har kunnet bruge i et agrarsamfund (ja såmænd også et jægersamfund) skal være på syv dage, når man ikke har en computer eller en regnemaskine.
Månens cyklus giver altså en periode på lidt mere end 29 dage. Hvis man deler med 4 (de fire månestadier) er det nærmeste tal 7. Altså en måned delt op i fire ugeperioder af 7 dage - 8 dage ville ramme helt ved siden af.
Men i et samfund hvor dyr parrer sig efter årstiden og hvor afgrøder gror efter årstiden er det nødvendigt at denne årsfaktor får betydning. Ikke på samme måde som frostvejr i forbindelse med fuldmåne eller et regnfuldt forår der skyller blomsterne af æbletræerne, nej fra sommersolhverv til vintersolhverv som halvårlig markering af årets gang.
Hvad året angår blev det altså delt op i to dele, hvor sommeren lagde sig over landet og når vinteren nærmede sig.

Regnestykket

Året varer lidt mere end 365 dage, måneden varer lidt mere end 29 dage. Derfor er en uge på 7 dage. Regnestykket viser at en syv-dages uge i løbet af 365 dage vil ramme 1 dag forkert, plus det løse. Skulle en uge vare 8 dage ville den ramme meget mere forkert 46 uger af 8 dage= 368 dage  - eller 366 dage (hvis ugen skulle vare 6 dage).
Så er det måneden der skal finde plads. Året var en lang periode i et liv, der måske varede 45 år (gennemsnitslevetid), mens der i samme periode var 540 måneder, som principielt var langt vigtigere. Derfor er det jo endnu mere spændende at se på antallet af dage i en firedelt måned. Jeg gemmer syv-dages ugen lidt, og starter med 8-dages ugen: 4 uger af 8 dage giver 32 dage, hvilket absolut ikke passer med 365 dage på et år (368 dage). Så kan vi selvfølgelig prøve med 6 dage på en uge (det ville give et år på 366 dage).
Vi kan altså konstatere at en 7-dages uge giver følgende resultat: Et år varer i uger nærmest 364 dage med en 7-dages uge. Med en 8-dages uge vil et år til gengæld vare 368 dage, alternativt 360 dage. Og med en 6-dages uge ville et år vare 360 eller 366 dage.
Man kan jo sige at regnestykket går op med de 6 dage i ugen, men det gør det ikke, når man tænker på at en 6-dages uge ville passe så forkert som muligt med en måned, altså antallet af dage mellem nymåne.

Måneperioden

Måneden har altså vist sig at være vigtigst. De 7 dage knytter sig til antallet af dage mellem de fire månekvarterer. Derfor har man fra de gamle agrarsamfund valgt at fokusere på den tid (dagene mellem fuldmåne) der var til at tælle og til at kontrollere, fremfor at se århundreder frem i tiden.
Det vil derfor være mærkeligt, hvis kristendommen har indført ugen på 7 dage. Det ville være langt mere naturligt at kirken havde indført en 14 dages uge (364 dage) og på den måde havde fået mere arbejdskraft i klostrene.
For mig at se er det det mest logiske valg at satse på en 7-dages uge, især når man skal kombinere måne- og sol-periode.

Viden

Det kan derfor undre mig at en journalist citerer en adjunkt, forsker i kalenderhistorie og skriver så meget vrøvl, enten er jornalisten simpelthen ikke egnet til at formidle eller også er forskeren ikke i stand til at forklare en "ikke-kildedokumenteret" sammenhæng. At komme med udtalelser om kilder fra en periode fra før der blev lavet runeindskrifter i Norden er så vidt jeg kan se tåbeligt, hvis man i stedet bruger sin historiske indsigt i andre oldnordiske samfund og læner sig op ad den astronomiske viden som uafhængigt af lokale samfund er opstået i asien, sydamerika, ægypten og persien og andre steder, kan man tænke sig til den logiske måde at lave en uge. Det er ikke fordi 7 er et helligt tal for de kristne, omvendt er det blevet det fordi det passer ind i tidens "store hjul".

Husk også

Da den franske revolution indførte decimalsystemet, var det også planen at ugen skulle vare 10 dage. Det var den end ikke et år før ugen igen blev på 7 dage, trods massehenrettelser kunne man ikke ændre en uge fra 7 til 10 dage! Russerne forsøgte efter oktoberrevolutionen at ændre antallet af dage i en uge til 5 (Ved at afskaffe fridagene kunne man få det til at passe med 365 dage og give en "velfortjent" fridag hvert fjerde år.
I Danmark var kun søndag fridag indtil for ca 50 år siden, blot dagen før søndag (på tysk: Sonnabend) var altså en arbejdsdag, mine forældre (født sidst i 20'erne) arbejdede i 50 timer og fik børn samt tog uddannelse i fritiden. Jeg tror ærlig talt ikke de gik i kirke om søndagen, da havde de vistnok fri, og skulle sove.
En uge på 6 dage ville iøvrigt passe godt nok med kalenderen som angivet ovenfor, der vil kun være et problem: Et år vil vare mere end et år (366 dage)! "Primitive" samfund har trods deres manglende egnethed til at regne haft lettere ved at lægge en dag til hvert fjerde år end at trække fire dage fra hvert fjerde år.

Mit ønske

Jeg synes sådan set at en sådan avisartikel er så langt ude at jeg gerne ville bringe den bogstav for bogstav. Men jeg har ikke råd til at udstille hverken forsker eller journalist, mit økonomiske grundlag er slet ikke til det, derfor skriver jeg mine holdninger og deler min viden her.

ikke-adjungeret professor i kalenderhistorie samt tidshistorie. Bo Stavnsbo