Løn og konkurrenceevne
Lad mig starte med at citere afsnit 2.1 (Sammenfatning af Løn og konkurrenceevne):
"Det koster betydeligt mere for en dansk virksomhed at have en person ansat end for en tysk, engelsk eller hollandsk virksomhed. Inden for fremstilling koster det 30 kr. mere i timen i Danmark at have en medarbejder ansat end i Tyskland. Inden for handel 50 kr. mere, og i bygge- og anlægsbranchen 75 kr. mere i timen.
I otte ud af ti tilfælde vil danske medarbejderomkostninger ligge over medarbejderomkostningerne i Holland, Storbritannien, Sverige og Tyskland i konkrete arbejdsfunktioner inden for delbrancherne.
De høje danske medarbejderomkostninger skyldes, at de danske lønninger hvert eneste år fra 1996 til 2010 er steget knap 1 pct. mere end lønningerne i de lande, danske virksomheder konkurrerer med. Dermed er den danske lønkonkurrenceevne svækket markant.
Hvis så bare, at danskerne havde været mere produktive. Det er ikke tilfældet. Derfor har danske virksomheder tabt større markedsandele end Sverige, Tyskland og Holland.
Det har gjort det danske samfund fattigere, end det kunne have været. Havde danske politikere gennemført reformer langt tidligere og i langt større omfang, kunne det danske samfund have været lige så konkurrencedygtigt som det tyske. Dermed ville der på langt sigt være skabt 65.000 flere arbejdspladser i den private sektor. Og velstanden pr. dansker ville være knap 10.000 kr. højere. Trods den lavere lønudvikling vil den årlige disponible indkomst for en LO-familie på sigt stige med 17.000 kr.
Mindstelønnen i Danmark er også høj. Høje sociale ydelser presser mindstelønnen op. De høje mindstelønninger gør integrationen på arbejdsmarkedet vanskelig, fordi job til personer med lav produktivitet kun bliver oprettet i omfang. Der bliver dermed stillet forholdsvis store krav til den indsats, en medarbejder skal levere. Krav, som et betydeligt antal danskere kan have vanskeligt ved at imødekomme, og de ender dermed at modtage offentlig forsørgelse.
Selv om de umiddelbare økonomiske gevinster ved at tage et lavere lønnet job kan være ringe, er en start på arbejdsmarkedet i et lavere lønnet job en god start.
En betydelig del af de personer, der har et lavere lønnet job, får hurtigt en højere løn. Erhvervserfaring og kompetencer erhvervet på arbejde lønner sig."
Påstandene følges op af en masse grafer og "beviser", som dog i det store hele blot beviser at produktiviteten i Danmark har været stagnerende siden den økonomiske krise startede. Der er ikke den tyngende bevisbyrde. Blot en konstatering af at arbejdsgiverne ikke får så meget for pengene som i visse andre lande, og her fokuseres selvfølgelig på omsætning, ikke på kvalitet af arbejdskraften. Der fokuseres ensidigt på arbejdsgiverens ret til at ansætte billig arbejdskraft og dermed undlade at optimere arbejdsløses og ansattes evner. Ikke et ord om at det har stået skralt til med lærepladser siden krisen (og jeg ved personligt at sådan var det også før - måske det er derfor ingen kan se det slip).
Beviset for at "En betydelig del af de personer, der har et lavere lønnet job, får hurtigt en højere løn. Erhvervserfaring og kompetencer erhvervet på arbejde lønner sig.", er altså en påstand, idet betydningen kunne være: Hvis du ikke får ret meget i løn kan du få den på arbejdsmarkedet aftalte lønstigning. Med hensyn til erhvervserfaring kan jeg ikke se nogen grund til at modsige noget som er evident, blot vil jeg påpege at ufaglærte og dem der ikke har haft arbejde i længere perioder, netop i de seneste år er blev tvunget til at nedsætte deres økonomiske forventninger. Tvunget lønnedgang og konkurrence fra andre europæiske lande (især) har ikke fået lønningerne på lavtlønsområdet til at gå i vejret!
Den høje arbejdsløn i Danmark
Med hensyn til den højere arbejdsløn i Danmark ("Det koster betydeligt mere for en dansk virksomhed at have en person ansat end for en tysk, engelsk eller hollandsk virksomhed") bør man nok dvæle ved det faktum at påstanden bygger på tal fra 1996-2010, faktisk fremgår det af samme rapports tal fra 2011 at lønnen er faldet siden den nye regering kom til!
Statistik er godt, men det er bare en leg med tal - og i dette tilfælde en leg der tenderer psykisk vold mod mennesker.Påstanden om at en nedsættelse af "de høje danske lønninger" giver bedre lønforhold, får vi efterfølgende anskueliggjort i (Afsnit 2.3) : "De 10 pct. danske lønmodtagere med de laveste lønninger tjener mere end eller nogenlunde det samme som de lønmodtagere, der ligger midt i lønfordelingen i Storbritannien, Sverige og Tyskland"
I midten af lønfordelingen tjener danske lønmodtagere 85.000 kr. mere om året end deres hollandske kollegaer og 132.000 kr. mere end deres svenske kollegaer."
Altså en nærmest udokumenteret påstand om at de lavest lønnede tjener mere end andre lavestlønnede ("mere end eller nogenlunde det samme") i de sammenlignelige lande. Til gengæld er det mellemindkomsterne der får tal på!
Hvordan disse oplysninger kan bruges til at tvinge kontanthjælpen ned er for mig en gåde. Der er jo ikke engang et bevis for at de lavestlønnede konkurrerer med noget som helst, og dermed heller ikke et bevis for at folk på offentlig forsørgelse skulle blive mere motiverede eller det modsatte af at der skabes afstand til de lavest-lønnede. Jeg kunne til gengæld forstå, hvis de højestlønnede direktører og DJØF'er skulle bruges som målestok for at hvordan man fik flere i arbejde. Altså ved at give en "ordentlig" løn.
Arbejdsgiver, arbejdstager og arbejdskraftreserve.
Rapporten fokuserer ensidigt på lønomkostninger (indrømmet enkelte såkaldte andre omkostninger omtales på denne direkte og rammende måde: " Men ikke alle disse udgifter går til lønmodtageren som lønindkomst." - hvilket jeg forstår som: "Udover de direkte lønomkostninger findes der andre omkostninger som indregnes i de samlede lønomkostninger" - det er jo dejligt med så klar en specifikation, når man taler om at nedsætte både løn og offentlige ydelser, at dokumentationen består af ord som "udover direkte lønomkostninger" og "lønmodtagere med de laveste lønninger tjener mere end eller nogenlunde det samme". Skulle vi så ikke vende blikket mod de sammenlignelige lande og se på deres levevilkår for lavtlønnede? Eller er der noget jeg helt har misforstået?
Arbejdsgiverne sider faktisk på pengepungen med en stigende eksport, hertil kommer så et overskud på betalingsbalancen, og et BNP som ikke er skræmmende i forhold til andre landes i forbindelse med krisen. Arbejdsgiverne lukker selvfølgelig også rask væk virksomheder, enten i håb om at tjene mere ved at flytte til udlandet, eller (i de fleste tilfælde) som resultat af mindsket indkøbskraft blandt de medborgere de producerer til, samt ikke mindst resultatet af det gentagne "krise"-mantra, som har fået almindelige mennesker, hårdtarbejdende, pensionister og andre på for eksempel dagpenge til at mindske deres forbrug og i stedet gemme penge til "rigtig dårlige tider".
Argumentet om at hjulene kommer i sving ved lavere lønninger viser sig således at være hult for ikke at sige næsten bevisligt forkert - i hvert fald er det lisså forkert som tanken om at højere indtægter til mennesker på offentlig forsørgelse og i lavtlønsjob, skulle bringe landet i uføre! Arbejdstagerne er altså på ingen måde skyld i "krisen". Som det opfølgende argument skal mennesker på offentlig forsørgelse altså stå nærmest gratis til rådighed for arbejdsmarkedet, simpelthen for at lette vejen til kapitalakkumulation.
Arbejdskraftreserven er gennem de seneste år udvidet ved forlængelse af pensionsalderen, ved at forhindre unge og syge i at falde ud af arbejdsmarkedet med midler der kan sammenlignes med Hitlers overtagelse af det tyske samfund for 80 år siden. "Arbeit macht frei" var devisen, både for arbejdsløse, kommunister og jøder, samt romaer og andre etniske minoriteter. Det minder mig om dagens Europa.
På en måde er det jo nok rigtigt, men jeg forstår ikke at man opnår frihed ved at modsætningen er at blive stigmatiseret- Som modstandere af det romerske emperium der blev hængt på kors, sendt til kamp mod løver eller mod betalte gladiatorer. Vi er også i dag mere glade for højtlønnede fodboldspillere, golfspillere og andre "sportsfolk" end vi er for vores eget samfunds dårligt stillede, og vi betaler gladeligt for at have adgang til underholdning i vores fritid, samtidig med at vi som samfund høvler løs på syge og gamle, på mennesker der er udskud i forhold til samfundet, ja, vi redder hunde og katte, vi betaler til fattige i Afrika, men går i stort omfang udenom dem der sælger "Hus forbi".
Arbejdskraftreserven er altså kun reserve, når der er brug for den, indtil da er det en besværlig økonomisk størrelse for samfundet, fra virksomheder og arbejdsgivere over højtlønnede funktionærer til den fastlønnede arbejdskraft. Nu er det så meningen at "White trash" (dårligst lønnede arbejdere) skal stå sammen med den økonomiske elite om at skyde skylden for et samfunds økonomiske kollaps på mennesker der aldrig - selv hvis de stod sammen - ville kunne bringe et samfund i den situation som den økonomiske elite har formået, blot 80 år efter det lykkedes første gang. Hvis de arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagerne virkelig kunne vælte samfundet og den økonomiske elite, havde de nok gjort det - nej det drejer sig snarere om at det aldrig må ske, set med den økonomiske samfundselites øjne!
Guld eller lort?
Det er ikke for samfundet det er for dyrt at være fattig, det er heller ikke for den fattige, for som sådan kan man ikke være andet.
Nej for samfundet er det snarere for dyrt at rige bliver rigere. Det bringer ingen kreativitet, livsglæde fremskridt eller andre mål med tilværelsen.
Set med mine øjne er det at optimere kapital, at generere ejendom og at udnytte andre udelukkende til egen fordel, den direkte vej til et samfund hvor vi, som Carl Barks fortalte i en Donald Duck- fortælling, kan omdanne alt til guld og derefter dø af sult.
Eller den lidt mere folkelige (latrinære) version: "Hvis lort var guld ville fattige mennesker være født uden røvhul!
Bilag:http://da.dk/default.asp
Ingen kommentarer:
Send en kommentar