mandag, februar 25, 2013

Fremtiden et forslag

At skaffe arbejdspladser ved at beskæftige folk på understøttelse, ved at give overskud til internationale virksomheder og ved at sænke skatterne er ,ligegyldigt hvilken siddende regering, en løsning på en såkaldt krise, der som det ses har resulteret i historisk store overskud i de store danske virksomheder, der har kvitteret med at fyre et historisk stort antal ansatte.

Krisen

Vi er altså ansat i en krise, hvor man fyrer folk, får overskud og truer med at flytte ud af landet, hvis ikke overskuddet får lov at blive større, nå ja man flytter jo alligevel, som LEGO.

Imens får danskerne at vide at de skal tage arbejde, og gerne til en løn der er under den som "den danske model" også kaldet "flexicurity" har forhandlet sig frem til gennem mere end 100 år i krise- og opgangstider.

Hardy hansen sagde "Vi har sejret ad helvede til - godt" da han gik af som LO-formand for efterhånden mange år siden. Nu har vi fået en socialdemokratisk ledet regering. Det eneste jeg kan se er det mørke der følger efter at have sejret og ikke længere har et mål.

Vi har fået en krise, som mange socialdemter og fagforeningsmedlemmer har været medvirkende til i håbet om at opnå rigdom. En krise som de selv har været medvirkende til, dog kunne og kan arbejderklassen ikke skabe en krise, de har vi spekulanter til. Kyniske investorer i værdipapirer og bankdirektører der dels skal støtte venner og dels skabe omsætning.
Krisen fik vi, den bliver dagligt påduttet os, samtidig med at vi kan se store internationalt funderede danske aktieselskaber trække rekordoverskud ud af skattelettelser og fyringer af medarbejdere.

Lad mig komme med et forslag som jeg ikke aner er godt, men det kan ikke være værre for den gældsplagede og arbejdsløse befolkning i Danmark.

Et par forslag som vedrører økonomien

Det er så enkelt for mig at foreslå at alle virksomheder skal betale for overførsel af penge til andre lande, mest fordi en stor del af de virksomheder der flytter penge fra et land til et andet flytter fra sig selv til sig selv. Altså pålæg overførsler fra et land til et andet en afgift eller en skat.
Som følge af det vil jeg jeg foreslå at små firmaer, der ikke arbejder sammen med sig selv eller andre i udlandet, ikke skal belastes af udgifter på pengeoverførsler. Jaja, jeg ved godt at der er muligheder i at købe billigt ind i udlandet, men så må det være sådan. At hoppe ind i transporteren og køre til et naboland for at spare penge er jo ikke nyt, og hvis vi får en stigende omsætning i Danmark kan det jo på sigt betyde at vi får en bedre økonomi.

Pålæg virksomheder der påtænker at flytte arbejdspladser ud af landet eller at mekanisere produktionen en afgift så deres besparelser eller økonomiske gevinst skal finansieres af virksomhederne, ikke af arbejdsløse, der faktisk betaler forsikring imod arbejdsløshed. Skatten eller afgiften kan jo, alt andet lige, gradueres efter overskuddet. Der er fradrag nok for virksomheder, der i forvejen betaler mindre i skat end almindelige medarbejdere.

Læg låg på lønningerne, således at man ikke kan have en årsindtægt der overstiger en procentsats af befolkningens gennemsnitsløn. Altså ikke en direktørløn der årsmæssigt svarer til en livsløn for en arbejder. Skulle vedkommende direktør vælge at flytte til udlandet vil det ikke give Danmark et økonomisk problem - og der vil sandsynligvis være ledere nok med samme kompetence som vil leve på en lavere løn!

Sørg for at ansatte i alle brancher har en indkomst der gør dem til gode forbrugere, støt evt det lokale erhvervsliv, men sørg også for at omsætning er vigtigere end profit. Reglerne på aktie-området er måske en vej til større retfærdighed, men alle investeringer burde beskattes af gevinsten, ikke af hvornår gevinsten inkasseres, heller ikke hvordan. Sørg også for at skatten på spil bliver synlig, altså hvis der er onsdagslotto (tror jeg det hedder) skal alle vide at det udbetalte beløb er efter skat. Samtidig skal det oplyses hvor stor en del af det spillede beløb der går til udbetaling og hvor stor en del der går til for eksempel elite-sportsfolk (fodbold og andre doping-relaterede sportsgrene) og hvor mange penge der gives til det man kalder breddeidræt, altså de lokale sportsklubber og det man kan kalde deres primære sigte (Hvor meget til vandski, kuglesdtødere, brydere og synkronsvømning etc).

Det leder mig så frem til at den bedste skatteløsning. Glem fradrag og tilskud, lad skatten følge indtægten og sørg for at de laveste indkomster har en indtægt de kan leve af. Det første vi må huske på er at vi ikke får arbejde når der intet er. Efterfølgende kan man sige sig selv at indtægter der er erhvevet ved spekulation bør beskattes, især fordi det ikke er i et samfunds interese at indtægter skabes af ingenting. Altså højere skat på investering og produktion (herunder mekanisering), mindre skat på arbejde.

Endelig er det vigtigt at vi ikke falder på halen over trusler om at virksomheder flytter til udlandet, det gør de alligevel. Om det er små nøk eller en hel flytning er underordnet, så ville det være bedre at lade dem rykke ud af landet med det samme, der vil altid stå nogle klar til at overtage et marked og en arbejdskraft på de vilkår der nu engang findes i vores land, også, eller måske især, hvis vi står uden for EU.

Sidste og endelige forslag går på at forbrugerne kommer til at betale deres eget forbrug. Fodboldklubber får ikke noget forærende, men skal selv betale deres sikkerhedsvagter og politiopbud. Syge mennesker skal selv betale deres forbrug af medicin og hundeejere skal betale for at have kæledyr. Til gengæld skal fattige mennesker have rigelige økonomiske vilkår (hermed menes ikke fradragsmuligheder eller tilskud - kun rimelige økonomiske vilkår), samtidig skal forretningsoverskud og investeringer beskattes progressivt.

Der er fremsat idiotiske tanker om at sænke omkostningerne for virksomheder (for eksempel hotel- og restaurationsbranchen skal have lettelser), men ligegyldigt hvad man gør for at bedre økonomien så får man ikke nogen omsætning, så længe der ikke findes nogen, der vil bruge penge. At disse lettelser skal betales af de laveste indkomstgrupper er ikke nyt, allerede Peder Syv kunne henvise til et folkeligt ordsprog "Mange bække små gør en stor å", nu er problemet bare at store åer dengang skulle bruges til vandmøller og de mange små bække til at gøre landet frodigt. At afskaffe bækkene for at have store åer er altså i nutidens Danmark totalt fejlslagen. Vi kommer til at mangle de mange bække små!

Økonomisk opsummering

Afskaf tilskud, fradrag og alle mulige støtteordninger. Lad penge være penge, økonomi skal være økonomi og rige skal være rige (men betale for det). Fattige skal sikres en økonomi der kan gøre dem til gode borgere (og forbrugere) og til en arbejdskraftreserve. Endelig skal Danmark være et trygt land at leve i, ikke en del af en international finansverden.

Det menneskelige aspekt

Det  aspekt der vedrører det dårligt stillede menneske er faktisk langt mere et problem. Det vigtigste er at fattige og arbejdsløse mennesker bliver til "problemer", ikke bare fysiske eller psykiske problemer, nej økonomiske problemer!. Hvis ikke problemet har eksisteret vil det opstå som en belastning for samfundet. Den eneste løsning et samfund uden velfærd har vil være at lade problemet forsvinde, parallelt med "der Endlösung" under anden verdenskrig - opfind en "kunstig" fjende og fjern den! Jøder, kommunister, muslimer og arbejdsløse samt mange andre er gennem tiderne blevet opfattet som trusler mod staten, men skal vi ikke huske at vi har importeret "forbrydere", religiøse fritænkere, hollandske bønder og kartoffeltyskere m.fl. til vores land for at få sat skub i produktionen, ikke for at konkurrere om lønningerne, men simpåelthen for at få en produktion i gang - tjek lige historien, det var ikke indvandrere der fik gang i produktionen, det var produktionen der gik i gang, fordi der kom nytænkning til landet! Nytænkning.

Det udsatte menneske

Kan vi ikke få en verden til at fungere på principper der ikke er bundet af økonomi? Jeg har nogle forslag der bunder i en social opsparing, som ikke bruges til investorer, banker store internationale firmaer.

Det arbejdsløse menneske

Lad os starte med det menneske der er let at have med at gøre. Jeg vil gerne indføre "Borgerlønnen" her. Når der ikke er arbejdsløshed kan ingen borger leve af borgerløn, men når der er mangel på penge i samfundet kan den borger der måske gennem 20 år har indbetalt over 40% af sin indtægt i skat (samt 25% i moms) leve af statens opsparing og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.  Det menneske er jo i bund og grund et menneske der har sikret samfundet økonomisk, og som  pludselig ikke længere kan leve i en vedrden der forlanger betaling - altid!

Det arbejdsløse menneske burde i stedet leve et liv, med beskyttelse. Et liv hvor andre mennesker er en del af en verden. Det mystiske er at skiftende regeringer vil have arbejdsløse til at føle sig som skurke, svindlere eller problemer for samfundet. Hvordan kan det overhovedet forsvares? Folk der arbejder med hænderne eller underviser børn har et enormt ansvar!! Også når terasser bryder sammen på grund af byggesjusk eller når universitetsuddannede bliver politikere og ikke aner hvad det samfund de styrer går ud på! Ansvar er ansvar, ikke undskyldning for at være dårlig uddannet!

Mennesket

Jeg er sådan set ophørt med at lytte til politikere. Ingen politikere lytter til mig! Det er heller ikke fordi jeg synes at alle skal lytte til mig, men jeg har en teori om at empiri er vejen frem! Erfaring er bedre end end at lytte til politikere. erfaring er at opleve selv, erfaring er empiri, ikke at have sindssyge politikere der kender verden via Vejlegården eller lignende. Kom nu igang.

Den fremtid jeg ønsker har noget med mennesker at gøre. Lad mennesket (han eller hun) gøre det man er god til, ikke noget med at en ung mand med dårlig ryg skal skovle sne og dø af arbejdsskader, ikke noget med at sukkersyge skal dø tidligt fordi det er en fordel for staten, ikke noget med at kommune, region og stat fjerner ledige fordi de er uheldige når deres CV er blevet bragt til verden af sammes jobcenter-aktivering.

Det er jo det arbejdsløse menneske der er vigtigt, ikke arbejdsløsheden.

Arbejdsløsheden

Jeg har selv levet et halvt liv uden arbejde, ikke fordi arbejdet ikke var der, simpelthen fordi arbejdsløsheden blev fastholdt af en regerining. Jeg tog faktisk en uddannelse som jeg blev rådet til, det viste sig bare at det var et forkert råd jeg fik af politikerne. Gode råd fra politikere er med min erfaring rådne. .

Der kan skrives en million ord om penge og et ord ord om hvordan de kan kan deles. Jeg vælger at dele det ord der kan deles.

Borgerløn.

Alle kan få borgerløn, fra den syge til den medarbejder der tjener millioner til et medicinalfirma . Men borgerløn kan sikre et rimeligt liv, samtidig med at livet på boregerløn sikrer en mulighed for at komme videre i livet, fremfor at blive tabt. Jeg håber at vi alle vil kæmpe for et respektabelt liv uden psykiske og økonomiske problemer. Jeg er for eksempel ikke den eneste der skylder 20 gange min kontanthjælp væk. Skal jeg så bare låne penge, som jeg ikke kan låne fordi jeg står i RKI?
Få alle os boregere ud af den tåbelige regel der betyder at alle skal skylde, bortset fra dem der har nok.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar