Afvikling

Hvor skal jeg snart begynde, med SU, fællesforsørgerpligt, skattelettelser for virksomheder, nyttejob?

Formålet er at skabe flere arbejdspladser i Danmark, samt at få flere i arbejde. Hvor forrykt kan politikerne opføre sig?

Se det lige her, inden vi fik ny regering skulle vi blive længere på arbejdsmarkedet, fordi politikerne mente at der ville blive mangel på arbejdskraft, når de store årgange ville gå på pension, ja selv de partier der efter valget dannede regering hoppede med og kom med et forslag om 12 minutters længere arbejdstid. Altsammen med sigte på 2020, altså en fremtidssikring. Nå ja langt ude, men vel et argument der kal få vælgerne til at tro på amatør-fremtidsforskere.
Men nu er der gået selvsving i den. Der er intet arbejde, hvad gør en klog politiker så. Håber at man med pisk og økonomisk incitament kan bringe folk i arbejde.

Hvor er arbejdet?

Nå ja, det er der ikke, fordi de pisk og de økonimiske indskrænkninger der allerede er indført, ikke har virket. Resultatet: Vi strammer garotten med endnu en omgang! Vi sparer en masse penge, siger politikerne, fordi så skal folk nok begynde at arbejde, samtidig er det ikke nogen hemmelighed at politikerne modsat fagforeningerne vil hjælpe erhvervslivet til at mindske lønomkostningerne. Godtnok siges det ikke direkte at det er målet med at sænke de offentlige støttebeløb, her fejrer argumentet at alle skal i arbejde store triumfer trods en eklatant mangel på arbejde.

En af årsagerne er at den krise der er skabt af finansielle institutioner og investorer, ikke fordrer at dem der har skabt krisen skal tage ansvaret. Alene bankerne har fået støttebeløb, der kunne finansiere både en bro til Tyskland og en bro mellem Sjælland og Jylland, ja måske ville der endda være råd til at bygge bro til Grønland for de penge der er postet i inkompetjente fjolser, hvis årsløn er adskillige gange større en en arbejders livsløn.

Et rigt menneske spiser nok ikke mere end en person der arbejder hårdt, og hvor en arbejder køber både fødevarer og elektronik i dsicountbutikker, vil der måske stå dyre årgangswhiskyer og B&O teknik i de andres hjem. En almindelig arbejder må nok udføre sit arbejde selv eller blive straffet for at hyre sort arbejde, mens andre med høje indtægter gladeligt hyrer underbetalt arbejdskraft fra andre EU-lande og trækker det fra (ved konstruktioner med underentreprenører).

De fattige mennesker sparer fordi de er tudet ørerne fulde af en krise, der hovedsagelig skyldes investeringer i luft, aktier og ejendommes værdier blev ikke bare hold kunstigt i live de var på en himmelflugt, der får Ikaros til at minde om en solsort der falder ud af reden. Når de fleste danskere ikke køber noget og når alle de dårligt betalte udlændinge sender penge hjem til familien eller betaler for deres ophold med næsten hele lønnen, er der ingen produktion, ingen omsætning, og intet arbejde i landet.
Det må ligegyldigt hvordan man vender problemet være resultatet.

Hvor er pengene?

Vi hører i disse dage om rekordstore overskud efter skat, og selv med regerings nye "pakke" er der da også enkelte store firmaer der ikke får del i skattelettelserne, som angiveligt skulle skabe arbejdspladser på mindre virksomheder, samtidig med at håndværkere får tilskud (pakket ind som et tilskud til borgere, der skal have foretaget boligforbedringer). Man kan bare undre sig over hvor pengene skal komme fra.

Unge studerende skal ikke have SU til at gennemføre en uddannelse, de voksne arbejdsløse skal tvinges til at tage en uddannelse på SU-sammenlignelige vilkår, samtidig med at gensidig forsørgerpligt indføres for både gifte og samlevende par (det vil jo så ikke få den store betydning for studerende, da det samlede SU-beløb ikke kan overskride den minimumsindtægt der skal ligge til grund for tildeling af kontanthjælp - hvilket jo vil medføre at to unge mennesker der bor sammen, hvoraf den ene studerer og den anden er arbejdsløs, tilsammen skal leve af en indtægt der svarer til en enlig kontanthjælpsmodtagers indtægt!)

Alle arbejdsløse er i en værre situation, idet regeringen allerede har fastholdt at den arbejdsløshedsforsikring man tegner ikke er en forsikring men et midlertidigt bidrag udbetalt gennem to år - og ja jeg ved godt at nogle kommer i arbejde igen, lissåvel som nogle dør, bliver gravide, syge eller på anden vis forlader arbejdsmarkedet, men det er altså ikke at skabe arbejdspladser. Så for hver enkelt der forlader arbejdsmarkedet kommer der lige nu færre arbejdsløse ud på det "hellige" arbejdsmarked. Som jeg ser det skaber det ikke flere penge i samfundet, og derfor er det svært at se hvordan det skal skabe flere arbejdspladser i landet, så længe varer importeres billigt, så længe arbejdskraft underbetales og så længe man fra regeringens side skaber et a-hold med mio-lønninger, et b-hold bestående af  lønarbejdere og et c-hold af fattige på lav eller ingen offentlig støtte.

Hvor skal pengene komme fra?

Der er løsningen genial.
Arbejdsløse kommer i arbejde når de ikke har noget at leve af, eller unge (nu op til 30 år) gennemfører den ene uddannelse efter den anden, dog uden ret til SU efter 5. år. Jeps de arbejder billigt fra de er 16 år (børnearbejde er endnu ikke blevet tilladt igen i Danmark) til de fylder 18 og skal have overenskomstmæssig løn. Dermed kan man jo konstatere at en del af det arbejde der findes er billigt for arbejdsgiveren (campingpladser og supermarkeder mm). Virksomheder skal betale mindre i skat, hvilket får landets indbyggere til at købe for eksempel forbedringer af deres bolig, således at håndværksmestre ikke går fallit, samtidig med at det offentlige skal skære ned, enten på antallet af ansatte eller på forbedring af offentlige bygninger og andre anlæg. Altså enten flere arbejdsløse ansatte indenfor det offentlige og flere bygningsrenovationer - eller omvendt. Det skal nok skaffe flere penge, så vidt jeg kan se er det bare de forskellige kasser der bugner eller bliver tømt.

Det allermest geniale er selvfølgelig at man giver skattelettelser over én kam, både til dem der kan bruge dem og dem der ikke kan. Og med "bruge dem" er jeg selvfølgelig fokuseret på meningen: At skabe arbejde. At genialiteten er så stor at man for eksempel giver byggefirmaer (i virkeligheden dem der har penge til at hyre dem med tilskud) 2 år med tilskud, er et pletskud der nærmer sig et vildskud. Al den arbejdskraft der ifølge ministerierne og politikerne bliver brug for om fem år i byggevirksomheder kan ikke uddannes på 2 år, en lille tømrervirksomhed vil således ikke kunne overskue at tage en lærling hvis al tilskud kun gives de næste par år, havde regeringen fra begyndelsen sagt 4 eller 5 år, ville vi måske få lærepladser og uddannede unge håndværkere, men nej, en regering der næsten med sikkerhed ikke bliver genvalgt har ikke engang mod til at indføre tilskud til bygge og anlægsopgaver i en 5 eller 6 årig periode. Tamt ikke?

Så de penge der skal komme skal komme fra de samme mennesker der skal tjene dem, godt nok tales der om at internationale virksomheder skal lokkes til Danmark med lavere virksomhedsskat, samtidig med at regeringen totalt afviser en skat på finansielle transaktioner mellem landegrænser, altså heller ikke fra internationale virksomheder kommer pengene, nej pengene skabes af de samme mennesker som bruger dem, det værste af det hele er at mange af dem med de miserable oplevelser de har, drømmer sig udenlands og på den måde lægger store dele af deres penge i andre lande. Et genialt koncept, som nok skal redde de sidste banker og aktionærerne, samt husejere.

Studerende

SU er også en genial opfindelse, nu har regeringen bare fundet ud af at der kan spares på det område, så vi kan få mennesker hurtigere igennem uddannelsessystemet til arbejde der ikke kommer nær så hurtigt som mennsker skal blive færdige med at uddanne sig til det. Du kan måske nok læse matematik og blive uddannet arkitekt. Fedt nok ikke, så mangler der bare et arbejde. Men det kommer med regeringens plan, det der undrer mig er at man ikke bare skaber arbejdet først og så går i gang med at gøre uddannelsen hurtigere. Det der også undrer mig er at jo hurtigere folk gennemfører en uddannelse jo mindre er de i stand til, fordi fordybelse og alsidighed i uddannelsen bliver skåret væk af økonomiske årsager.

SU til lærlinge ville ifølge regeringens masterplan, sammen med tilskud til bygningsrenovation og byggearbejde, skaffe flere lærlinge. Men som nævnt har regeringen glemt at lave en aftale der tager højde for hvor lang tid det tager at uddanne en lærling og en svend. Frem for at to år med usikkerhed om tilskuddet forlænges, kunne man derfor have lavet en SU-reform, der støttede eleverne frem for arbejdsgiverne, men nej, fattigdom skaber arbejde, sådan er regeringens (også den tidliger regrings) mantra.

For mig at se kunne man skabe arbejde til en masse mennesker, som skulle følge de studerende i deres bestræbelser i at blive veluddannede, sparre dem og samtidig have arbejde som konsulenter. Men nej, i stedet fyrer vi løs indenfor det offentlige og skaber en kunstig drøm om mere arbejde gennem flere fradrag til virksomheder.

Endelig vil jeg ganske kort nævne at staten skulle afskaffe "statsgaranterede studielån" og i stedet indføre statslån til en udlånsrente, der svarer til Nationalbankens, eller endnu bedre et afdragsfrit lån i Nationalbanken, som først skal betales tilbages når man har fået arbejde. Statsgaranterede studielån betød for mig at jeg lånte 65.000 og fik en gæld på mere end 250.000, som blev hovedstol, da staten indfriede gælden. Da jeg efter 20 år fik gældssanering havde staten modtaget ca 65.000 kr fra mig i afdrag, når jeg tjente penge, og måtte altså lægge omkring 200.000 for beslutningen om at lade banker tjene penge på de studerende.

Det letteste ville være at staten forøgede SU og SU-perioden, og til gengæld øgede skattebyrden og indførte en tilbagebetalingsordning, hvis man forlod landet. Hvis det er så vigtigt at arbejde vil folk der kan tjene høje lønninger jo være nødt til at vurdere om de vil have en høj løn i et skattely eller arbejde i det land der har uddannet dem.

Husejere

Med regeringens  udspil kan folk med en indtægt og ejendom (oftest bankers) nu få tilskud til at ansætte håndværkere til ombygning (tror det kaldes forbedring) af deres (bankens) ejendom. Eftersom andre dele af "pakken" mindsker omsætningen i samfundet (og dermed masser af menneskers indtægter) er det selvfølgelig en fed ide at lægge ansvaret over på "husejere" der end ikke ejer deres egne huse, at købe forbedringer. Set i lyset af at der findes en masse presserende opgaver hos kommuner og andre offentlige institutioner ville det måske være langt bedre at sætte gang i den form for "bygningsrenovering" end at satse på at arbejde skaber et økonomisk opsving på baggrund af et jobmæssigt opsving. Hvad kom først hønen eller ægget? Ja for mig ville hverken høne eller æg eksistere hvis Gud var politiker!

Bliver husejere så rigere? Nej så vidt jeg kan se bliver de muligvis mindre fattige, banker og finansielle investorer får muligvis et par år fri uden at skulle gå rabundus, men husejere har jo intet ud af at skulle betale for noget de kun kan eje i kraft af at de kan betale for at eje det, eller er det mig der tager helt fejl. De store boliginvestorer er endnu ikke sorteret fra, mange af dem har været medvirkende til bankkrak og småspareres fallit. Her findes kun en hel masse bankpakker, der redder bankerne og dermed også nogle af de mest uansvarlige investorer i bolig.

Måske regeringen skulle fokusere mere på at redde "husejere" end investorer. Her tænker jeg ikke på tilskud til bygningsforbedringer, men simpelthen at følge boligpriserne og sikre at husejere der skal flytte og sælge i forbindelse med evt. arbejde bliver skadesløse på statens regning. I hvert fald indtil der findes andre muligheder for at regulere boligmarkedet.

Nyttejob

Det sjoveste arbejde er det man godt kan lide, det bedste arbejde er det man glæder sig til at møde på. Derefter kommer (i tilfældig rækkefølge): En arbejdsplads man kan udrette noget på, et arbejde, der ikke består i at man begår fejl og en arbejdsplads man kan leve af, en arbejdsplads der giver mulighed for at have familie og børn. Med det nye forslag for ledige, der ikke kan finde arbejde, findes arbejdspladser ikke længere, medmindre man kan lide at blive trådt på og synes det er helt fair at ens kæreste og eventuelle børn skal trampes på, fordi man er arbejdsløs.

"Nyttejob", skulle efter sigende være en positiv omtale af slaveri. Slaver var sådan set sikret en anstændig tilværelse, simpelthen fordi de udgjorde en værdi (Et af de steder hvor anstændigheden ikke fandtes i alle kredse var på det seksuelle område). Slaver fik noget at spise, stiftede familie og blev sågar i enkelte tilfælde benådet, eller hvad det hed. Slaver blev flyttet rundt som en finansiel spekulation, slavers børn skulle være en økonomisk gevinst.

Nyttejob er ikke bare slaveri. Det er faktisk at tage arbejde fra andre. En gadefejer, en hækklipper hos pensionister, en person der maler kommunale bænke eller en der tømmer kommunale lokummer tager arbejde fra en der kunne leve af det. Jeg er ganske klar over at politikere mener at de nævnte eksempler er "lortejobs" som de ikke kan forestille sig at nogle ville arbejde med. Pudsigt nok må politikerne være spærret inde i et torneroseslot. Masser af mennesker vil tage deltidsarbejde indenfor disse og mange andre arbejdsområder. Man kan sammenligne det med at nogle vil være ølkusk, selv om der ikke længere er gratis øl, at nogle uddanner sig til bibliotekar selv om der ikke findes så mange bøger på bibliotekerne, at nogle dyrker deres have, selv om der kommer dræbersnegle når det hele ser bedst ud.

Den form for kontakt til arbejdsmarkedet som "Nyttejob" skulle give, er ikke kontakt, det er en "dummebøde" som man enten kan reagere på ved at betale den (forstået sådan at man ikke får andet ud af det end flere dummebøder og disrespekt) eller ved at nægte den, hvilket kan betyde en ulige kamp med det offentlige, der som bekendt har flere rettigheder end politiet, når vi taler privatliv!

At blive anvist arbejde på kontanthjælp er altså at være med til at nedlægge en potentiel arbejdsplads. Hvis regeringen og den kommende regering vil noget, så skal de gå med til ansættelsesforhold i forbindelse med a-kasser og fagforeninger, tvinge ansatte til at vælge fagforening (og dermed a-kasse), alternativt at lave en ansættelse af medarbejderen.

Fælles forsørgerpligt

Igen et punkt der ikke bevisligt bringer mennesker i arbejder, men tværtimod skaber usikkerhed for mennesker der netop er afhængige af den sikkerhed som kærlighed, fællesskab og måske børns afhængighed af tryghed. Et bud på hvordan uheldige mennesker kan miste den sidste værdighed, ikke bare overfor sig selv, men også overfor samlever og barn. Ingen tvivl om at der her vil være årsag til flere selvmordsforsøg, som vil påvirke, samlever, børn og for eksempel lokoførere eller andre der uforvarende skal sørge for at døden er effektiv!

Hvis alle arbejdsløse boede sammen med ministre ville skaden ikke være særlig stor ved at indføre fælles forsørgelsespligt, men det er altså oftest sådan at mennesker med samme økonomiske og sociale vilkår finder sammen. Følgen er at folk med en god social baggrund gennem forældre eller ansættelse (nå nej ikke nødvendigvis muslimer), for i Danmark er det stadig sådan at lige børn leger bedst - gymnasielærere er ofte gift med gymnasielærere og folk på kontanthjælp er ofte gift med folk på kontanthjælp. At to gymnasielærere kan klare sig fornuftigt hvad økonomien angår er evident, selvfølgelig kan der forekomme nogle der er ludomaner, har en sygdom der koster mange penge eller lignende. At to personer på kontanthjælp kan komme i samme situation er ligeså evident, forskellen er blot den hjælp man kan få og den man kan købe.

Hvis en gymnasielærer skulle komme i den vanskelige situation at der var en form for problemer i livet vil fagforening, kolleger eller andre blande sig for at situationen ikke skal forværres, modsat med den arbejdsløse enlige, hvis kæreste skal bo for sig selv og hvor ingen vil blande sig og blot afventer at den familiære katastrofe skal blive til virkelighed. Et menneske sparet rent økonomisk , en kæreste og et eller flere børn, der rent økonomisk vil være en belastning for samfundet i adskillige år, både økonomisk og psykologisk.

Skulle vi ikke bruge vores kræfter på at redde mennesker fremfor at gøre dem ansvarlige for noget de aldrig har gjort. Giv børn som er opvokset i dårlige kår en chance for at bidrage til samfundet med erfaring, frem for at videreføre forbrydelse, incest eller vold!

Nå ja, hvor skal pengene komme fra?

Pengene er der åbenbart. Staten har et overskud på BNP (hører godt nok det er et underskud) men det er et fornuftigt regnskab - hvis man er økonom. Danmark har en større opsparing de seneste år end nogle andre europiske lande (har endda hørt at den er den højeste opsparing i verden, fordi BRIC-landene bruger penge på produktion). Danskerne er det land i Europa der kan stille flest arbejdspladser til rådighed, samtidig med at den nordiske arbejdsmarkedsmodel bliver rost i alle i-lande (flexicurity).  Danmark stiller sig udenfor en skat på finansielle transaktioner, ikke fordi regeringen vil følge EU på netop det område (vistnok det eneste hvor Danmark ikke følger EU), nej fordi vi engang har sagt at alle skal være med, eller ingen - her gælder det hele verden, altså. Regeringen har dog vist at den på næsten alle andre områder har været i stand til at ændre holdning i forhold til valgudtalelser, ja sågar i forhold til udtalelser i forbindelse med regeringsgrundlaget:

Firmaerne i Danmark kan deles op i dem der tjener penge og dem der forsøger. Lovgivningen har "fritaget" de mest indtjenende internationale firmaer for at få skattelettelser. De kunne ellers betale mia af kroner til Danmark, frem for at flytte rundt på pengene indtil de er væk. Mellemstore firmaer med salg i udlandet er faktisk i mange tilfælde i klemme, fordi de ikke kan skabe flere arbejdspladser (for eksempel gartnerier), ja selv små firmaer er i klemme fordi det tager mere end 2 år at uddanne lærlinge, og to år er ikke nok til at antage en lærling.

Altså kommer pengene udelukkende fra at pisse i bukserne og overlade alle ulykkerne til den regering der sandsynligvis kommer til ved næste valg!

Set med mine øjne er vi altså ikke ved at opbygge et samfund i Danmark efter en økonomisk krise som størstedelen af befolkningen kun indirekte er skyld i. Nej, vi er i gang med en afvikling af landet, en afvikling der fører os lukt i hænderne på en Europæisk økonomisk og finansiel union, som stort set har bevist at den ikke kan fungere som union, kun som interesseorganisation!

Svar

Det her er altså ikke udvikling. Det kan kun betragtes som grundlovsstridig afvikling. Desværre med en msse magelige mennesker der tror at når de kan beholde deres hus og deres arbejde er hele verden reddet.