Erhvervsfaglige uddannelser

Tak for den opsang vi har fået om at der om 30 år vil mangle mennesker med erhvervsfaglige uddannelser i Danmark. Især er arbejdsmarkedets parter rystet over dette problem, der ligge så langt ude i fremtiden, at de fleste af dem der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse inden for de næste år vil være for gamle til at komme i et arbejde de ikke har haft berøring med i årtier efter endt uddannelse.

Hvis, og jeg siger meget klart HVIS der om 30 år er brug for mennesker med disse uddannelser, så var det måske mere påtrængende at se på noget der er meget mere påtrængende nu og i de kommende år, og lægge politikken an efter det. Selvfølgelig vil det være smart at satse på en fjern fremtid, men det må altså blive at satse på OGSÅ.

Målet med uddannelse i dag?

Jeg kan ikke helt gennemskue, hvorfor unge mennesker i dag skal gå mere i skole, især ikke hvis formålet alene er at de skal gå i skole, men næsten alle partier ønsker nu at skolegang for alle skal være "skolegang". Der bliver talt "enhedsskole", der bliver talt "heldagsskole", der bliver endda talt økonomisk gevinst ved skolelukninger, alle disse "skoler" viser sig dog at have noget med økonomi at gøre, og intet med undervisning, når man ser bort fra at undervisere skal bruge mere tid i klasserne end på at frembringe fremtidens intelligente indbyggere. Skal vi virkelig bruge økonomi som undskyldning for at latterliggøre vores undervisningssystem og det produkt der kommer ud af det?

Vi hører at der er for mange gymnasielever, at de lever af SU og ikke fuldender deres uddannelser når de kommer på videregående uddannelser. Vi hører at der er for få erhvervsfaglige elever. Vi hører i det hele taget mere at uddannelse er et spørgsmål om samfundsøkonomi end om viden.

Er målet med uddannelse virkelig at ændre samfundsøkonomien i retning af færre udgifter?

Gymnasielever

Det har mig bekendt aldrig været dumt at sikre alle viden, ung som gammel, fattig som rig, mand som kvinde. Viden er tilgang til fremskridt og nyskabelse. Ja det er da hvad jeg har troet og egentlig tror på endnu. Blot må jeg konstatere at viden politisk set er ændret til at være afhængighed af økonomers teorier. End ikke Marx og Engells fokuserede så ensidigt på økonomi, som dagens politiske dagsordensættere!
Gymnasieelever er dem der skal bygge en del af vores videnssamfund videre, både som undervisere på videregående uddannelser og som forskere og professorer. Hvis alle gymnasielever over et par årtier vokser op med én økonomiske teori vil verden få et enormt problem. Ikke bare Danmark.
At tro på en økonomisk teori er som at tro på en hvidskægget Gud eller at tro på at verden går under fredag d. 13. Det er UDELUKKENDE tro.

På vore læreanstalter (Er "anstalt" ikke et dejligt ord?) burde vi sikre at den frie tanke fik mere plads, at fantasien og evnen til at anskue tingene anderledes bliver opprioriteret, ikke at regning og dansk opprioriteres, evnen til at lære matematik og sprog kommer ikke med at flere timer bruges på det i skolen, evnen kommer med glæden ved at lære.

Jeg tror ikke personligt på at antallet af gymnasieelever der gennemfører en uddannelse, med hvilken som helst karakterskala vi opfinder, kan ændre verden eller for den sags skyld Danmark. Jeg tror på at viden kan gøre os alle klogere, og det bringer mig til dem, der ikke tager en boglig uddannelse.

Erhvervsfag

Arbejdsgivere indenfor håndværksfag (skal vi ikke kalde det sådan) har i hele min levetid brugt penge som argument i forbindelse med uddannelse af lærlinge. Endnu i min ungdom var lærlingeuddannelsen (mesterlære) præget af de middelalderlige regler der gjaldt for uddannelser indenfor håndværksfag. Lad mig nævne i flæng: At tage en lærling skulle godkendes af et laug; en lærling kunne ikke optages, hvis ikke der var behov for en svend; en svend bestod sin svendeprøve når mester havde brug for en svend, og en mestersvend var mesters svend.

Da jeg var ung kunne en lærling stadig rende rundt og feje gulv og gøre rent efter svendene i det første år af sin læretid (jeg fristes meget til at spille Niels Hausgaard: "Da a var i lære") uden at lære ret meget andet end at "kørnerprikker" ikke findes i fysisk form, og at "venstrehåndsskruetrækkere" ikke kan lånes etc.

Hvis der bliver mangel på håndværkere og andre "erhvervsfagligt uddannede" indenfor de næste 30 år må erhvervslivet op at stå!

At lægge ansvaret over på uddannelsessystemet, de unge arbejdsløse samt den politiske "elite" i folketinget er simpelthen klynkeri. Jerg har selv oplevet nogle år med så stor vækst indenfor bygningshåndværk at alt hvad der kunne holde på en hammer blev taget ind. Det gjorde ikke tiltroen til faget bedre, men det betød at der var penge at tjene og løn til ledige. Men så kom jo alle de andre fra alle de andre lande for at tage alle de andres arbejde. Eller hvad?

Skal vi alle tage ansvar for at nogle (temmelig mange åbenbart) arbejdsgivere har taget fejl af deres behov for arbejdskraft. Skal vi allerede nu tage ansvar for at de måske tager fuldstændig fejl af deres behov for arbejdskraft om 30 år? Ville det ikke være mere oplagt at arbejdsgiverne SELV SPARER OP til at sikre sig pålidelig og veluddannet arbejdskraft, frem for at underkue unge arbejdsløse og tvinge folketinget til at tage mere hensyn til kapital end til arbejdskraftreserve?

Der er masser af mennesker der er dygtige med deres hænder, vi skal måske bare fokusere lidt på at nogle er gode til at læse, nogle er gode til at fange fluer med en hånd og andre kan slå et søm i med en hammer i venstre hånd. Der er intet der tyder på at vi alle skal være lige gode til at bygge mure, til at lægge tag på haveskuret eller til at beskære træer og buske, hvorfor skal vi så finde os i at de mennesker der ved mindst om den slags eller de mennesker der har størst økonomisk interesse i den slags, får lov til at bestemme?

Faglig stolthed

Jeg har på fornemmelsen at alle disse økonomiske "tiltag" betyder at vi alle mister vores faglige stolthed. En hjemmehjælper må ikke hjælpe der hvor hjælpen er mest påskønnet, det har vist sig at nogle svindlere har misbrugt den tillid de har opbygget. Resultatet er ikke at disse straffes, nej det er en kollektiv straf der går ud over alle "de gode" og IKKE MINDST over alle dem der har hjælp behov! Skråt op med faglig stolthed, politikerne indfører regler som KUN går ud over alle implicerede. Jeg har set mange hjemmehjælpere beklage deres arbejdsvilkår, og jeg har kun været frivillig hjælper fordi der var så mange ting hjemmehjælpen ikke måtte. Jeg måtte godt have adgang til konto, jeg måtte godt løfte tunge ting, tage mod telefonopkald samt smøre eller lave mad!

Hvordan er det så ikke for de mennesker der kan bruge en sav og en hammer, eller dem der er dygtige til at have med børn at gøre?
I denne såkaldte "krisetid" accepterer en stor del af arbejdsmarkedets "arbejdskraftsreserve" at der ikke er noget arbejde og at der ikke er nogle penge. Masser af mennesker uden arbejde eller med deltidsarbejde finder sig i at være beskyldt for en økonomisk krise, en krise der ikke bare dagligt men med minutters mellemrum gentages som en bøn (vendt mod det vestlige samfund, mens samme præster slår ihjel i demokratiets navn i både islamiske og "udemokratiske" lande).

Kan det ikke lade sig gøre at forklare at det altsammen er det rene vrøvl. Investorer og bankfolk tjener flere mio hver dag, samtidig med at fattige og arbejdsløse bliver påduttet at de er skyld i en økonomisk krise, som de ikke på nogen som helst måde kunne være skyld i!

Hvis vi skal tale om faglig stolthed vil jeg da meget gerne pege på alle de teoretiske økonomer, alle investorer, bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber og direktører samt politikere, der vil aflive den selvstændige tankegang, som det danske skolesystem engang stod så tydeligt for, men som nu skal mistænkeliggøres. Har de nogen som helst stolthed, eller vil de bare tjene penge på alle de mennesker der har en faglig stolthed som håndværkere, pædagoger, lærere eller frivillige i et frivilligt netværk?

Uddannelse

Dannelse er noget med at forstå og at lære, uddannelse er derfor et spørgsmål om at samle forståelse og viden, ikke at blive hjernevasket eller påduttet samfundsteorier. Vi har et samfund, som er afhængig af at vi uddanner, vi har solgt Nordsøolien, vi har ikke mange træer eller andre råstoffer iøvrigt, som de gode mennesker vi er har vi lagt ansvaret over undergrundens råstoffer i Grønland over på dem der vel i virkeligheden har rettighederne. Tak for det.
Men samtidig glemmer vi at uddanne vores kommende generationer, for ikke at sige at de nuværende generationer kunne bruge uddannelse udover "læren om os og de andre".
Uddannelse er kort sagt vejen til viden, især hvis den ikke pådutter os en tro på hvad der er rigtigt eller forkert, men en tro på at vi alle som mennesker skal lære at følge vore egne følelser og tanker! At vi alle skal se vores forældres levevilkår, vore børns og vore nærmestes. Ikke vore pressemediers!

Hvis ansvar er det egentlig?

Men vi har også et samfund der i den grad mangler evnen til at tage ansvar. Jeg mener ikke borgerne, tværtimod mener jeg politikere, investorer og virksomheder.  Politikere glimrer ved ikke at have fuldendt en uddannelse, eller endnu bedre ved at have en teoretisk økonomisk eller juridisk uddannelse. Andre poltikere glimrer ved at være som de tre blinde aber (ser ikke, hører ikke, taler ikke). Disse politikere kan til enhver tid danne flertal for at ansvaret ikke er deres.

Investorer tager jo chancer, og bliver sure når deres "risikovillige" kapital smuldrer mellem hænderne på dem, så mener de at deres risko kræver erstatning. Skulle vi ikke lige sørge for at de lærer hvad "risiko" betyder, eller skal vi overlade til Dansk Sprognævn at definere "risikovillighed" som noget man gerne vil tjene på men ikke tabe på. Så vidt jeg har forstået er en gentagen brug af et ord eller en betydning nok til at vi skal forstå et ord på den mest populistiske måde!

Og så er der virksomhederne. Skal vi starte med de små som faktisk ikke har råd til at uddanne i krisetider: tømrere og tagdækkere etc, eller skal vi starte med de store, der selv i krisetider tjener styrtende med penge? Jeg synes ikke vi skal begynde, for mig at se skal de som alle andre lave en opsparing hvor deres fortjenester skal gå til fælles bedste. En opsparing hvor der pludselig (helst med tilbagevirkende kraft) vil være mulighed for at bruge fondens penge til at sikre uddannelse i krisetider. På den måde vil staten og kommunerne heller ikke være økonomisk garant for at vi har en arbejdskraftreserve der er parat til at træde til når der er behov for for den.

Det kan under ingen omstændigheder ikke være de arbejdsløses skyld at der er arbejdsløshed, lige så lidt kan det være de unges skyld at de ikke kan få en erhvervsfaglig uddannelse.

Fokuser på de ansvarlige, ikke på ofrene.