"En doven skid"

Nu skal vi så have diskussionen igen. Folk på kontanthjælp kræver bare, de gider ikke lave noget til gengæld. Mentalhygiejnisk ordfører for Nihilistisk Folkeparti, Robert Nielsen, har fået sine 15 minutter, og alle partier i folketinget råber vagt i gevær.
Men Samtidig hører vi om en 58 årig grafisk designer der er sendt ud at samle skrald og rense strand på Fanø.

Nu må jeg i sandhedens interesse sige at jeg synes diskussionen om hvad arbejdsløse skal og ikke skal, må og ikke må, forlængst er gået over gevind. Da jeg i begyndelsen af 90'erne kom til Samsø som arbejdsløs måtte jeg ikke lave frivilligt arbejde, fordi det var et potentielt lønarbejde. Altså skulle jeg gå derhjemme og søge arbejde, samt selvfølgelig uopfordret opsøge lokale arbejdspladser. Der blev lavet ordninger som skulle bringe arbejdsløse ud på markedet igen, et 3- eller 6-måneders ophold på dagpenge i en virksomhed skulle (og det var svært for virksomheden at løbe fra) udmønte sig i en tilsvarende periode i lønarbejde.
Med Radikal påståelighed er denne nogenlunde løsning for begge parter nu blevet til arbejdstvang for den ledige.
Samtidig er hele omdrejningspunktet for aktivering blevet flyttet fra en human handling der skal sikre tilknytningen til arbejdsmarkedet, til en økonomisk handling der skal sikre færrest mulige omkostninger for det offentlige.
Da arbejdsformidlingerne var opdelt i en statslig og en kommunal formidling myldrede det med eksterne udbydere, og det gør det sådan set stadigvæk. Deres fornemste opgave var at skaffe medarbejderne jobs, hvorfor der blev igangsat kurser i maskinstrikning, coaching og selvværd mm. Alle sammen kurser som de eksterne udbydere selv stod for, til en god pris som blev betalt af det offentlige.
Hvorvidt alle disse aktiveringer har fået nogle i arbejde tvivler jeg på. Nogen har måske syntes at det var så sindssygt at de for alt i verden ville på arbejde med bare en smule mening, men for at sige det ligeud er der masser af potentiale der er gået til spilde ved meningsløs aktivering. Det meningsløse forstærkes så af at de personer der aktiveres bliver truet med nedslag i den økonomiske hjælp, nogle gange et mindre nedslag, men i de senere år et nedslag på 100%. Et økonomisk incitament er også genkomsten af den gensidige forsørgerpligt, som gør at man pludselig kan ramme en hel familie på pengepungen. Ingen kan forklare hvad det skal gavne at en familie pludselig skal leve af én lavindkomst, bortset fra det politiske mantra: Uden indtægter tager mennesker det arbejde der er! "Yes, my boys" - det arbejde der er, hvor er det lige det er?
Jeg har fået et "tilbud" om at få min praktikperiode i Netto forlænget med op til 13 uger mere. Et arbejde der for Netto er gratis, og for mit vedkommende er en garanti for at jeg hver dag kommer træt hjem, uden at kunne overkomme andet end at checke jobnet for de stillinger der opslås der, mange gange den samme stilling fra forskellige jobportaler, så når der står at der i denne uge er "seks nye opslag" kan det sagtens være to.
Men for at kigge lidt på de "skodjobs" vi skal diskutere en uges tid nu. Jeg var på et 7 ugers aktiveringskursus med henblik på jobsøgning, blandt de omkring 30 personer der mødte op, var der én som fik et regulært job, 4 fik midlertidigt job eller blev tilknyttet vikarbureauer og resten blev sendt på kommunens værksted eller til haveservice, bortset fra nogle få af os, der kom i "virksomhedspraktik". Hensigten med virksomhedspraktik er at vi skal vise virksomheden hvilke kvaliteter vi har og samtidig sikre virksomheden at den ikke køber "katten i sækken". Således fik jeg virksomhedspraktik i Netto, med lovning om at virksomheden ville sondere om der var potentiale til om ikke andet så deltidsarbejde i mig. Inden da var jeg to gange fire uger i en virksomhedspraktik på et værtshus, men det blev ikke anset for seriøst, da ejeren sagde at han ikke kunne garantere mig noget job. Det kan Netto heller ikke, men de vil gerne bruge min arbejdskraft gratis i endnu 13 uger, altså sammenlagt ½ år. Guleroden skulle være at jeg derefter hvis, såfremt, ifald der skulle være brug for arbejdskraft kunne blive ansat med løntilskud! Underforstået når de havde haft min gratis arbejdskraft i et halvt år kunne de måske frigøre nogle af de penge de havde tjent på mig til at supplere et løntilskud og bruge mig et halvt års tid mere, uden de store udgifter.
Nu er ejeren af Netto jo også usandsynlig fattig, og det er derfor helt forståelig at Arne der ejer "Ungarsk Vinstue" i Odense ikke skal have fornøjelsen af gratis arbejdskraft alt for længe, når det kun kan føre til at jeg bliver oplært i en branche hvor der ofte kan være brug for ekstra medarbejdere i forbindelse med sygdom, og hvor medarbejdere skal være fyldt 18 år for at møde på arbejde.
Helt anderledes er det med A.P. Møllers forretningskæde, hvor de fleste medarbejdere er mellem 16 og 18 år, og derfor står udenfor overenskomst, hvor der typisk kun er én eller to ansatte, suppleret med et tilsvarende antale deltidsansatte (over 18 år). det er jo oplagt at sådan et forretningsimperium har langt større mulighed for at ansætte gratis arbejdskraft i håbet om, at der måske er én blandt hundrede som passer ind i konceptet og som kan blive en gevinst for forretningen på længere sigt.

Alle de kurser og aktiveringer samt praktikophold har set med mine øjne kun haft et eneste formål, at opretholde lovgivningen. Det har været "skodjob" eller "skodaktivering", i bedste fald formålsløst, i værste fald intetsigende. Jeg havde og har et godt forhold til Arne på Ungarsk Vinstue, og mine nuværende kolleger i Netto har jeg også (formoder jeg) et godt forhold til. Men hvor Arne syntes at jeg blev udnyttet af jobcenteret (og derfor fandt arbejdsopgaver der ikke indgik i det daglige), der synes min arbejdskraft at være en gratis en af slagsen i Netto, altså meromsætning uden udgifter til arbejdsløn (kommunen betaler kontanthjælp og arbejdsforsikring) - der er ingen ferie- eller pensionsopsparing).
Jeg vil derfor gerne vende tilbage til det egentlige formål med al denne forskellige aktivering. Nemlig at spare penge. Det er helt åbenlyst regeringernes formål med aktivering og praktikordninger samt nedsættelse af sygedagpengeperioden og dagpengeperioden at skjule den reelle ledighed og de reelle omkostninger ved den massive arbejdsløshed. Vi er som ledige og arbejdsmarkedsreserver reduceret til at være tal i forskellige statistikker og til at være en omkostningsbelastning for et samfund, der på det seneste har bestemt sig for at arbejdskraft kun er noget værd når der er brug for den, eller når man ikke kan få den gratis.
Vi dovne svin, der altså kan noget, men ikke specielt er egnede til at tage de "skodjobs" der findes i form af havehjælp for pensionister, maling af kommunale bænke eller aktiveringsstimulerende kurser, vi er med andre ord ikke en reserve for samfundet, vi er blevet gjort til en belastning, fordi vi kan noget som ingen vil betale for, indtil de opdager at de har brug for os, når det engang er for sent!
Drop aktivering og "praktik". Hjælp dem der vil hjælpes i et job, og brug så tid på individuel snak og diskussion med alle os andre. Måske ville vi alle nå frem til en løsning der er bedre for både os og for samfundet.

Sidste lille pip i denne omgang. Lad dog syge mennesker være syge, og hjælp dem fremfor at give dem flere sygdomme i form ef neuroser, dårlige nerver, dårlig samvittighed og følgesygdomme af fejlbehandling og fejlmedicinering!