Borgerløn

I øjeblikket findes der en del arbejdspladser, der udelukkende skal beskæftige arbejdsløse. De kommunalt ansatte i store kommuner udgør procentdele af alle kommunalt ansatte blot på jobcentre og økonomiforvaltninger. Deres lønninger kunne i stort omfang spares. Selvfølgelig skal der være offentlig hjælp til at komme på arbejdsmarkedet (både tilbage til det og ud på det for første gang), men meningsløs aktivering er alt andet lige en stor omkostning for et samfund der ikke har tid til andet end at redde penge.
For en del af den arbejdskraftreserve der i øjeblikket findes i Danmark ville en mere personorienteret og målrettet indsats fra det offentlige kunne bringe nogle få procent i arbejde, derfor anser jeg det for tåbeligt at man fortsætter en "alle for en"-politik. Dygtige og veluddannede medarbejdere kan ret hurtigt spotte hvem der kan hjælpes, hvem der har brug for anden støtte, hvem der kan klare sig selv og hvem der er hinsides hjælp.
En Borgerløn på det der svarer til understøttelsen (selvfølgelig pristalsreguleret) vil give langt mere fred til aktivering og til at skaffe folk i arbejde. Samtidig kan man afskaffe enhver form for aktivering, praktik og arbejdsprøvning, medmindre det er et ønske fra den arbejdsløse klient!

Selvfølgelig er det pengene de politikere vi har er bange for. Hvor skal de komme fra, hvordan kan vi sikre os at de er der og at folk vil arbejde? Hvordan kan vi konkurrere med lavtlønsområder og fattige lande?

Hvor skal pengene komme fra?
Omkostningerne til borgerløn kan passende betales ved højere skatteprocent til de højeste indtægter (fx. extra 0,3% pr tjent mio før skat - også gældende for virksomheder, brutto ikke netto), ved at lægge skat på pengetransaktioner, samt ved at afskaffe regnskabsmæssige overførsler til underskudsgivende forretninger i andre lande. Selv i USA har de problemer (meget større beløb end de danske) både med penge der er stuvet af vejen i skattely forskellige steder i verden og med multinationale firmaer der flytter rundt med penge så de ikke har overskud i noget land overhovedet, medmindre de ikke skal betale skat i det land. Endvidere kunne man lægge en skat på 6% på al mekanisering af virksomheder (robotter mm). De ledige kan støtte samfundet ved at købe varer og ved at have et forbrug, et arbejdsmarked med stor ledighed må selv finde ud af at øge produktion og omsætning hvis det er vejen frem. Endelig kunne man afskaffe enhver form for skattefrihed for udlændinge der arbejder i Danmark, også den hvor den arbejdende forsørger sin familie i udlandet (hvis den stadig eksisterer?). I videst muligt omfang skal privatiseringer af banker, kommunikation, transport, forsikringer og sygehusvæsen afskaffes. derudover ordninger så det kan betale sig at arbejde med borgerløn. Fagforeninger vil alene kunne klare arbejdskraftreservens ønske om at komme i arbejde og A-kasser vil være overflødige!
Og så tror jeg endda der bliver råd til kirkeskat og licens.
Omsætningen skal altså i større omfang blive i Danmark for at danskerne selv får gavn er produktionen og eksport import. Det opnår vi ikke ved at indføre flere eller færre afgifter, det opnår vi kun ved at have købekraftige medmennesker i alle samfundsklasser, og bonus kunne være at samfundsklasserne ikke stod sålangt fra hinanden som nu, hvor de rigeste er kede af at deres dyrt indkøbte ejendom ikke er så meget værd som da den blev købt, mens andre husejere må låne til høje renter i håbet om at komme i arbejde og kunne betale terminerne igen. Atter andre ejer intet og får intet andet end prædikatet doven, fordi de ikke engang har råd til reelt at søge et arbejde på grund af kronisk insolvens!

Hvordan kan vi sikre os at pengene er der?
Det er det letteste spørgsmål af dem alle. Vi skal sikre os at pengene udgør en værdi. Det sker bedst ved ikke at pumpe økonomien kunstigt op, ved at regulere jord- og huspriser samt at beskatte investeringer, for eksempel således at en investering i aktier eller pengeoptioner havde en øvre procentgrænse for værdiforøgelse.
Endelig er det jo klart at pengene kun er der hvis de ikke flyttes i skattely eller tages med ud af landet i forbindelse med flytning til andre EU-lande, eller andre lande i det hele taget. Penge omsat i Danmark må primært skulle tilhøre fællesskabet.
Jeg ser dag på dag at de mennesker der har færrest penge i dagens Danmark bruger størstedelen af deres indtægt (om løn eller overførselsindkomst) i deres nærområde, altså vil det være en fordel at den mindst købedygtige del af befolkningen får rådighed over (lidt) flere penge.
Nogle er jo så overbevist om at arbejdsgivere og investorer ikke gider investere deres virksomhed eller investeringer i Danmark, men vil flytte til andre lande. Det er også helt fint med mig at de gør det. Hvis der skal fremstilles kærnemælk, brødkorn eller kartofler skal der nok være nogen der gør det. Papirvarer, plæneklippere og pasta skal vi nok selv kunne klare - etc. Men alle de dovne investorer der ikke gider arbejde og bare nasser på samfundet kommer vi af med! For mig at se et meget mere sundt økonomisk samfund, der endda giver os mulighed for på sigt at diskutere ejendomsretten.

Kan vi sikre os at folk på borgerløn vil i arbejde?
For mig at se er det soleklart at det kan vi. Der vil muligvis altid være nogle enegængere eller socialt udsatte (muligvis folk der har været udsat for psykisk eller fysisk misbrug mm.). Men størstedelen af de mennesker der ikke er i arbejde på et givent tidspunkt vil ønske et arbejde og at tjene lidt mere. Guleroden skal selvfølgelig være at man ikke skal betale borgerlønnen tilbage, her kunne fagforeninger og den danske model fint træde i karakter som en fortsættelse af flexicurity. Alle får borgerløn, men timelønnen ændres således at løn og borgerløn giver det samme som de nuværende overenskomster.
Højtlønnede modtager tilsvarende borgerløn og deres ansættelsesvilkår godkendes efter gældende regler udstukket af et borgerligt ombud. Det kan godt være at Dyremose og bankhajerne flygter fra landet fordi der vil være øvre grænser for deres indtægter, men der vil altid være nogle til at tage over. Det kan godt være de ikke er så dygtige til at tjene penge, men så er de nok til gengæld ærlige! Jeg kan stadig undre mig over at en bankdirektør der er medvirkende årsag til et bankkrak får mere i årsløn plus bonus end jeg her tjent hele mit 55-årige liv!
En anden grund til at folk vil arbejde fremfor at være på borgerløn (altså de fleste) er at man i langt højere grad bliver en del af samfundet når man har arbejde. Man kan selvfølgelig argumentere imod ved at sige at folk der er på borgerløn får langt bedre tid til at opbygge et netværk gennem frivilligt arbejde på egne vilkår. Og det tror jeg på. For nuværende er jeg på kursus efter kursus tudet ørerne fulde af netværkers nødvendighed og ikke mindst vigtighed. Hvad har jeg gjort, og hvad har de andre kursister gjort? Vi har drønet rundt som en skoldet skid for ikke at blive straffet, måske har nogle af rygerne fortalt lidt om børn og børnebørn eller deres tidligere arbejde. Men for mit vedkommende har det været kontrolleret arbejdsøgning. Altså find noget at søge, fortæl du vil søge det og afsted med dig!
En sidste grund til at arbejde fremfor at få borgerløn er at mange mennesker faktisk er godt tilfredse med at have noget at stå op til, kolleger at møde og tilfredsheden ved at gøre en forskel.
Derfor vil borgerløn belaste samfundet i forbindelse med nedgangstider, men udgøre en kæmpeværdi i opgangstider, fordi det ikke er psykisk nedslidte, folk med mindreværd eller mennesker der har været totalt på afstand af arbejdsmarkedet i mange år, der står til rådighed som arbejdskraft.

Hvordan kan vi konkurrere?
Det er så let som at klø sig i nakken at konkurrere. Man skal bare være dygtigere end de andre. BRIC-landene konkurrere på ét eneste parameter: lønomkostninger.
I Danmark er der adskillige arbejdspladser der er flyttet ud af landet til områder med billigere arbejdskraft og/eller billigere skat.
De er så småt ved at vende tilbage, desværre kan vi ikke tilbyde det vi kunne før: veluddannet og effektiv arbejdskraft.
Årsagen er at uddannelsessystemet i årtier har været ramt af Erhard Jacobsen-effekten: At pædagoger og lærere var venstreorienterede og derfor skulle stækkes i deres muligheder for at oplære og uddanne vores fælles grundstof, børnene. Hvad vi fik ud af denne tåbelighed var at børn ikke måtte lære noget, fordi der kunne være politiske undertoner. I stedet blev vores unger røvforkælede fik ikke ansvar for noget som helst og valgte at blive politikere eller deltage i reality shows.
Derfor. Hvis vi skal konkurrere må vi hurtigst muligt få uddannelsesvæsenet, fra børnehave til universitet på skinnerne igen. Det er vores vigtigste råstof.

Og med et velfungerende land vil der ikke længere være hjerneflugt! At leve i et trygt og socialt sikkert land vil for mange af de læger, professorer og andre højtlønnede, der i øjeblikket søger bedre lønnede lande og områder, gøre at Danmark igen vil være attrået. Hvis de flytter efter pengene vil jeg bare endnu engang sige: "Flyt", men kom ikke her og bed om asyl når du selv blir klemt!

Som en lille tilføjelse har jeg ikke nævnt flygtninge og indvandrere i denne klumme. Men for mig at se vil de have meget lettere ved at blive og være danskere med en politik der tilgodeser alle der støtter samfundet! Jeg kender mange, der er glade for de muligheder der er i Danmark, men jeg kender også nogle der siger: "Fuck you". Til de første skal der lyde en tak fordi jeg har fundet ud af at vi kan være menneskelige i Danmark, til de sidste skal der lyde en tak fordi jeg ser at vi kan gøre det bedre ...