Venstrefløjens rod

Kandidat til formandsposten i SF, Astrid Krag, er klar i mælet:
"Men I er blevet kritiseret for at ligne Socialdemokraterne for meget, og at jeres profil er blevet udvisket. Hvordan skal det så blive klarere end i dag?
»Det skal det blive ved, at vi stiller os frem og fortæller, hvad vi kæmper for. Vi skal tage folks problemer i hverdagen alvorligt: At så mange står uden job. At så mange unge ikke får sig en uddannelse. At vi faktisk har en klimakrise, vi bliver nødt til at levere nogle svar på. Og det skal vi gøre tydeligt«, mener Astrid Krag. " (Politiken 12.09.2012).

Dette bliver en kort kommentar til venstrefløjens uheldige situation.
Jeg har altid ment at socialdemokraterne har haft en pragmatisk tilgang til regeringsmagten i Danmark, derfor var jeg allerede som 13-årig før afstemningen om indlemmeldse i i EF i 1972 mere sporet ind på  Socialistisk Folkeparti (opstået 12 år før), et parti der var for mennesket og imod bureaukrati. Dengang havde vi stadig et velfungerende og nødvendigt postvæsen, et statsligt støttet telefonvæsen og en offentlig transport samt flere købmænd, slagtere og bagere, et mejeriudsalg, i det hele taget specialforretninger i de fleste danske landsbyer. Også i Ansager, hvor jeg voksede op, hvor iøvrigt slagteriet var den største arbejdsplads, og landbruget var det øvrige omdrejningspunkt. Kommunen og Folke- og Realskolen bidrog også med arbejdskraft, men ikke noget mærkbart i lokalsamfundet. Måske også fordi man havde respekt for skolelærere, læger og andre offentligt ansatte myndigheder.
Min opfattelse af myndigheder fik dog et stort knæk, da Jens Otto Krags folketing med stort flertal knægtede befolkningens tvivl på projektet EF, og åbenlyst blev finansieret når det drejede sig om at reklamere for DET EUROPÆISK FÆLLESMARKED. Skræmmekampagner blev fulgt af politiske opfordringer til at tænke på fremtiden. Og vores spørgsmål om hvilken fremtid vi kunne få uden EF blev vendt mod os, fremtiden uden EF ville skabe økonomisk kaos, prisstigninger og arbejdsløshed.
Et nyt parti, kaldet Venstresocialisterne var opstået få år før, og som 15-årig så jeg en vej for fremtiden. Dengang var jeg fanatisk antiryger, medlem af NOAH og sikker på at vi alle skulle være med til at redde verden med vores egen indsats. Jeg blev med andre ord venstreorienteret.
Sluthalvfjerdserne og begyndelsen af firaserne bød på skiftende regeringer og skiftende regeringspartnere. Der opstod i kølvandet på Socialistisk Folkepartis indlemmelse i regeringen i 1969 og splittelsen til VS en masse socialistiske partier, der politisk tog udgangspunkt i forskellige venstreorienterede regeringer, diktaturer og despotier. Rusland, Korea, Kina, Cuba, Chile, Vietnam, Jugoslavien og Makedonien m.fl.  blev forbilleder for et venstreorienteret håb om en ny form for demokrati, og for alle disse forbilleder opstod der partier, hvilket ikke bare splittede venstrefløjen, men skabte intern splid. Vi var med andre ord KAP'er, SAP'er, KFML'er, etc, samt VS'er eller SF'er. De dogmatiske og ikke progressive var jo VS og SF. Men venstrefløjen kunne ikke magte at bruge splittelsen til at samle vælgerne. Som følger heraf opstod Enhedslisten i 1989, som en samling af Socialistisk Arbejder Parti, VS og Danmarks Kommunistiske Parti. Ved et af de kommende folketingsvalg blev en upolitisk person for første gang valgt ind som løsgænger, nemlig Jacob Haugaard i 1994. For mig at se en protest imod en politik som ingen kunne se noget formål med.
Nu har vi så opnået en situation der er modsætning til 80'erne og 90'erne. Renterne har aldrig været lavere og omkostningerne ved at leve har aldrig været højere. Investorer får intet ud af deres investeringer (jeg kan personligt afkræfte denne teori, da jeg for 6 år siden købte bankaktier, som  nu er næsten det tredobbelte værd), politikere må tage beslutninger med hernblik på fremtiden ud fra vurderinger af fremtidens behov. (Da jeg påbegyndte min uddánnelse i sluthalvfjerdserne var det på baggrund af vurderinger om fremtidens arbnejdsmarked - alle vurderinger var forkerte - og jeg har ikke siden set nogen politiske vurderinger der har fået ret, kun Nyrup-Lykketoft regeringens "få lidt-betal meget" politik i slutningen af forrige århundrede). For mig er det stadig sært at høre at vi har en krise. Som låntaget koster det stadig m,ere end 20% p.a. i en bank at låne penge, som pengeindskyder skal du have en beskrivelig formue for overhovedet at modtage indlånsrenter! Da jeg gik i skole blev denne difference betegnet som ÅGER, men skiftende regeringer har intet gjort, bortset fra at give den ene bankpakke efter den anden. Men mine overtræk løber der stadigvæk kæmperenter på, med skiftende regeringers velsignelse.Og bankdirektører får superstore lønforhøjelser og fede bonuschecks. Og nu har vi fået en regering der end ikke kender til landets borgeres situation, men udelukkende forsøger at løse en økonomisk krise ved at fratage fundamentet de økonomiske vilkår, der har skabt et unikt samfund! At tage penge fra de fattige for at give til de rige.
Jeg tror at alle politikere som grundpensum skulle læse "Robin Hood" bare så de kunne lære grundlæggende hvad "de rige" og "de fattige" ikke har til fælles. Selv i den fiktive historie om den fredløse adelsmand er den største forskel mellem dem der er med og dem der er imod, at dem der er  rige er få, mens de fattige er mange! Vi kan også lære at de mange fattige er så bange for at miste deres tryghed at de bøjer sig for vilkår der svarer til "dummebøder" fra deres regering, både i middelalderen og i dag.
Hermed tilbage til Astrid Kragh og hendes udtalelse om, at  »Det skal det blive ved, at vi stiller os frem og fortæller, hvad vi kæmper for. Vi skal tage folks problemer i hverdagen alvorligt: At så mange står uden job. At så mange unge ikke får sig en uddannelse. At vi faktisk har en klimakrise, vi bliver nødt til at levere nogle svar på. Og det skal vi gøre tydeligt«,
Jeg har gennem de seneste år med skiftende regeringer hørt "forklaringer" og jeg har tilsvarende hørt "svar" fra både VK og RSSF mindretalsregeringer.
HVAD KÆMPER I FOR - og VIL I BARE LEVERE SVAR?
Jeg ser gerne en målrettet handling fra politisk hold, som tager fat i det største problem i øjeblikket_ En enorm arbejdskraftreserve - og en enorm udnyttelse af arbejdskraftreserven til fordel for de virksomheder der i forvejen betaler mindst i skat.
Om formanden for SF skal have et hageparti der fylder halvdelen af ansigtet er ikke mit problem, men måske skal frk. Krag tænke over hvad hun vil og hvilke måder man udelukker medmennesker på (udseende, hudfarve, tørklæde, sprog ...)