Kærlighed

Nu er ordet kærlighed jo et vidt ord. Det kan betyde at leve sammen, at elske med hinanden og at blive sammen, ja det kan sågar betyde at man går fra hinanden i samdrægtighed.

Rastløs

Mig bekendt fejler jeg ikke noget drastisk, men jeg har altid været rastløs. Min måde at reagere på denne rastløshed på har været at læse. høre musik eller evt TV, når jeg har været i nærheden af et. Men primært at læse.
Min kæreste som jeg holder utrolig meget af, som jeg synes er det dejligste væsen på jorden er ikke rastløs på samme måde som jeg er. Hun flytter rundt på møbler, ordner toilettet, passer haven og alt andet der kan flyttes rundt på eller rives op.
Trods vore forskelle synes jeg hun er en knag, også fordi hun laver mad, både når vi er sultne og når vi ikke er. Jeg derimod bidrager ikke med ret meget andet end gode historier som hun kender i forvejen og med de kanter der er ved arbejdsløsheden - hvilket hun selv kender mindst lige så godt som jeg gør. Altså min rastløshed gør mig ikke til produktiv.

Arrogance

Mit liv er indskrænket og jeg er selvskyldig. At leve af andres nåde og penge er ikke et ønske som jeg har. På den anden måde er mit ønske heller ikke at leve af at foretage sig ting som jeg kunne få løn for. Faktisk er jeg blevet træt af at det ikke er mig der har indflydelse på hvilket arbejde der findes ude i verden. Som bog- og musiknørd er det altid noget skidt at sætte mig til at lave hårdt fysisk arbejde. Det gjorde jeg godtnok som ganske ung, men kroppen er ikke helt så stabil i min nuværende alder. Selvfølgelig kan jeg slide mig selv op, lægen insisterer jo også på at jeg skal tage metmorfin mod blodsukkeret (Type-2 diabetes), samt at jeg skal spise sundt (momentant forhøjet blodtryk). Han mener også at en aktivering er helt fint, men at jeg skal vare mig for at blive stresset.
I det hele taget kan jeg bare arbejde, alt andet er arrogant.

At leve

Det jeg er bedst til er at skrive og at læse. For mig er det livet. Jeg kan sågar læse kogebøger, men i forbindelse med min kærlighed har det vist sig at jeg ikke er så god til at gøre noget som helst i køkkenet, som ikke vil blive lettere løst af hende. Når jeg vil hjælpe med andre ting går jeg mere i vejen end jeg gør gavn. OG nu er jeg så meget i vejen at jeg helst skal holde mig væk.
Alle de små kys og klem er blevet indskrænket, kærligheden er blevet til et eller andet imellem "vi tåler hinanden" og "hvad laver du egentlig her?".

Fremtiden

Det er nok heller ikke det største problem at være uønsket. Jeg har levet mere end det halve af mit liv uden kæreste. Der er bare det ved det at hende jeg er kæreste med nu er en person som jeg holder usigelig meget af, hun holder muligvis også af mig, men vores ønsker for fremtiden er muligvis ikke de samme.
Det kan de i sagens natur ikke være. Jeg går i vejen i både køkken og have samt resten af huset, jeg kan ikke se hvornår der skal støvsuges, jeg er længe om at få ting ordnet der skal ordnes med det samme. Jeg er længe om ...
Deroverfor står min elskede kæreste. Hun har hele tiden noget der skal gøres, hun er ikke rastløs hun er effektiv. Hun er enlig mor til tre drenge som har tre forskellige forældre. Hun får tingene ordnet, helst inden de skal være gjort.
OG jeg går bare i vejen.

Til fælles

Det vi har til fælles er at vi kan lide hinanden. At knus og kram og kys samt elskov er en oplevelse vi ikke har haft i mange år.
Men forskellen gør at vi er ved at glide fra hinanden, tror jeg nok. Vi deler ikke seng, vi taler kun kort sammen og kys og kærtegn er ikke noget der står øverst på ønskesedlen.
Så det vi i øjeblikket har til fælles er at vi bor i det samme rækkehus.

Kærligheden

Det er svært at sige. Men jeg er utrolig glad for hendes kærlighed til mig, på samme måde som jeg er glad for at elske hende. Det sværeste er at min kærlighed ikke længere bliver modtaget som før og at hendes kærlighed ikke længere udtrykkes som før. Vi er ikke længere så tæt på hinanden at vores kærlighed er vigtigst, nu er der andre ting der er vigtigere.
På den måde er min rastløshed blevet til selvforskyldt arbejdsløshed, min rastløshed er blevet til dovenskab og min kærlighed er blevet til et problem, fordi den ikke passer ind i et parforhold.