Hvorfor førtidspension?

Det er så svært at diskutere offentlige indkomster. Af flere grunde, det koster penge og det kan virke som en parkering af menneskelige skæbner på et sidespor. Primært betragtes enhver form for overførselsindkomst som en udgift for samfundet.

At tælle penge

I virkeligheden er spørgsmålet ikke om det er en udgift, men om at tælle penge. Med andre ord skal vi huske på at et regnskab er meget enkelt: bundlinjen handler om hvor mange penge der kommer ind og hvor mange der gives ud. Det er simpelt og enkelt. Problemet er bare at ingen vil bidrage til de fælles udgifter, tværtimod vil alle undgå at betale skat. Sært nok ville det være et rigt samfund vi havde hvis alle betalte skat, endda med en langt lavere skatteprocent end den vi har nu, det ville også være et helt utrolig rigt samfund vi havde hvis ingen havde formuer til at ligge fast i skattely eller under hovedpuden. Men den første million er den sværeste og derfor knokler vi videre imod vore medmennesker for at få den næste million - og den næste ...
Det er jo ren samlermani. Ingen kan bruge så mange penge som de rigeste mennesker tjener, faktisk skulle Bill Gates være blevet flere hundrede år, hvis han skulle tælle sine penge, én for én, ja selv Mærsk McKinley Møller døde ung i forhold til at tælle sin formue!

Overførselsindkomster

Til gengæld kunne det være et nyttejob for ledige og syge mennesker at tælle de penge de selv har bidraget med til samfundet i form af dagpenge, sygepenge, kontanthjælp etc. I gennemsnit vil det tage omkring et sekund at tælle et tal over hundrede. 7.500 (kontanthjælp efter skat) vil derfor tage lidt over 2 timer at tælle til. En hobby der selvfølgelig er langt mere betydelig for mennesker der ikke har til dagen og vejen! Der er jo ingen tvivl om at det er langt vigtigere at tjene penge end at tælle dem. Ordet "tjene" er centralt, simpelthen fordi vores samfund er bygget op omkring værdien af penge. Vi ejer, vi arbejder, vi tjener. Pudsigt nok er der balndt den rigeste gruppe mennesker ingen der arbejder. De investerer eller får andre til at arbejde, alle deres indtægter skyldes forskellen på deres investeringer og de overskud der kommer ind på andres arbejde, ja ikke nok med det, visse mennesker investerer i forventet overskud og får derved en merværdi af deres investeringer som aldrig har set noget arbejde. Og når jeg taler arbejde er det ikke bare fysisk (som at samle hundelort eller klippe hæk for pensionister), men at gøre en forskel, som for eksempel at undervise, at lytte eller at helbrede. Alligevel får jeg hele tiden på fornemmelsen at arbejde er at løfte noget.
Hvorfor nyttejobs er nødvendige er mig derfor en gåde. At lave noget for de penge man selv har bidraget med til samfundet er vel at tage arbejde fra sig selv, eller hvad?Hele mit liv har jeg betalt mere end 40% af min indtægt til staten, min skat sænkes ikke når jeg bliver arbejdsløs, mens virksomheder der har tjent penge på min arbejdsindsats betaler halvt så meget i skat af det overskud jeg har hjulpet dem med at tjene!

Nedslidte mennesker

Her kommer førtidspensionen så ind i billedet. Unge mennesker er opdraget til at de skal ud på arbejdsmarkedet hurtigst muligt, ikke nok med det de er også opdraget til at de er "tabere" hvis de ikke kan få et arbejde. Det er så nederen at arbejdskraften skal tage ansvaret for at virksomhederne ikke kan beskæftige alle mennesker. Rent psykisk er det altså naturligt at vi får en eller to generationer af mennesker der føler at de ikke slår til, fordi de ikke kan finde arbejdsgivere.
Hallo. Hvem er det lige der fejler her?
Golfspillende virksomhedsledere og bestyrelselsesmedlemmer synes generelt at fattige mennesker der udnyttes af arbejdsgiverne, skal betale for at være til rådighed på absolut tåbelige vilkår, også skal betale med deres liv, således at golfspillende virksomhedsledere og bestyrelselsesmedlemmer kan gå på selvvalgt pension, når det passer dem, fordi deres fortjeneste på andres arbejde har givet dem en opsparing de kan leve af!
Imens sætter man krav til nedslidte mennesker, der gør at de dør før de kan få bare en del af det overskud de har genereret til samfundet. Imens sætter man krav til de mennesker der allerede på den trange vej ind på arbejdsmarkedet har fået psykiske ar på sjælen om at de skal arbejde fremfor at få førtidspension.
Pudsigt nok (øv) er der ingen politikere der har spekuleret på om psykisk og fysisk syge mennesker er syge. Tværtimod er mantraet at alle syge mennesker kan blive raske ved at komme i arbejde (igen er arbejde defineret som fysisk belastning) eller de kan dø, hvis de er for syge. For pengetællerne i folketinget er det en såkaldt "win-win situation", de syge dør uden penge på lommen og regeringen kommer af med alle de syge.

Arbeit macht frei

Jeg har intet imod at planlægge demonstrationer, jeg synes at diskussioner på facebook er opløftende, ja faktisk bruger jeg tid på at tale med mine forældre og at passe min kærestes børn, når de har brug for det. Jeg læser bøger og fortæller hvad jeg har fået ud af dem, jeg er musiknørd og deler mange af mine musikalske oplevelser med andre, og takket være internettet er der muligheder for mig - selv om jeg ikke har råd til det er der mulighed for at bruge en stor del af mine penge på at være på internettet og på den måde at være social. Mange af mine venner ser jeg måske kun en enkelt gang i løbet af flere år, men de er der virtuelt mange gange.
At være sammen med dem kræver faktisk opmærksomhed døgnet rundt. Jeg har familie der ikke er specielt enig med mig når vi taler politik, jeg har venner som kræver eller forventer min opmærksomhed, jeg skal (takket være en arbejdsminister) trykke på en knap for at vise at jeg er aktivt arbejdssøgende, og jeg skal være søn for mine forældre. Alt sammen noget jeg gør, godtnok med større eller mindre begejstring, men det er nu engang det jeg kan gøre.
Jeg søger arbejde, for det skal jeg, hvis dem jeg søgte arbejde hos skulle bruge lisså meget tid på at svare mig som jeg skal bruge på at kontakte dem, ville hele verden gå i stå, men jeg kan forstå på jobcenteret at en manglende tilbagemelding fra en arbejdsplads må jeg leve med - men at jeg skal søge arbejde, selv om jeg ikke får en tilbagemelding. Jeg søger stadig at forstå hvorfor jeg skal, og hvorfor arbejdsgivere ikke skal?

Førtidspensionen

Det er oplagt at førtidspension er noget skidt, hvis den betragtes som noget permanent. Selv om jeg ikke kan se mangel på arbejdskraft om 7 år skal vi jo bildes ind at der bliver et overskud af pensionister i forhold til dem der kan arbejde. Og hvad så? Den vigtigste årsag er jo ikke at mennesker ikke vil arbejde, den vigtigste årsag er at "arbejdsgiverne" ikke vil betale for arbejdskraften og at politikerne er i deres hule lomme. Man kunne have en arbejdskraftreserve, som ikke var psykisk skadet alene ved at lægge skatter på omsætning og mekanisk arbejde, ved at lægge skatter på økonomisk overførsel, på aktieomsætning og på lønninger der er 100% højere end lavtlønnen. Man kunne belægge førtidspensionister med en skat der gjorde det mindre interessant at få fradrag for at pisse på de medarbejdere man har tjent penge på et halvt eller helt liv. OG man kunne fjerne enhver form for økonomisk arv, så arv kun ville være noget man ikke måtte sælge.
Førtidspension kunne afskaffes og udskiftes med en basisløn (borgerløn) for alle, muligvis i første omgang kun for myndige, men i princippet som en garanti for at alle havde et livsgrundlag, og derudfra uden at skulle tjene penge eller ofre ejendom, kunne bidrage med sin egenskab til det samfund som vi alle er medlem af.

Af sporet er du kommet

Jeg ved godt at jeg er kommet på afveje med dette indlæg, men jeg synes at offentlige udgifter til mennesker der er ofret af samfundet har ret til et liv. Jeg tror ikke på at samfundets holdning til førtidspensionister vil blive mere positivt, jeg tror ikke at førtidspensionister får et bedre liv. Men jeg er sikker på at sikkerheden (hvis den findes) ved at kunne betale sine regninger uden at vide om man er købt eller solgt, gør livet bare en lille bitte smule lettere end hvis man hele tiden skal tvinges af en lov om aktivering, arbejdsprøvelse og så videre.
Alle mennesker vil selvfølgelig helst være del af samfundet, men ikke tvinges til det. Skulle der indimellem være nogle der helst vil være sig selv, ville det nok være både lettest og billigst at lade dem være det.

Hvem er misbruger?

Helt enkelt vil det nok være lettest at konstatere at de fleste som søger førtidspension er kørt ud på et sidespor. Det er ikke deres evner der er noget galt med, det er ikke deres samfundssind heller.
Det er tværtimod det omgivende samfund der har valgt at skubbe mennesker udenfor, og derefter beskylde dem for at være en samfundsbyrde.
Det er altså i virkeligheden samfundet og politikerne der er de egentlige misbrugere, og det gælder hele vejen når vi taler misbrug! Det er ikke ham der drikker 10 guldøl om dagen eller hende der prostituerer sig for at få råd til et fix, der er misbruger, de har bare foretaget et valg som de ikke kunne undgå. Nej dem der definerer misbrugere, førtidspensionister, dagpengemodtagere, flexjobber mm. de er de egentlig skyldige!