fredag, juni 21, 2013

Opgangstider



Fra Vismænd og politikere samt økonomer forlyder det at økonomien ikke blot er stabiliseret men viser tegn på at der snart vil være fremgang. Det eneste jeg kan spørge om er: Hvad skal jeg bruge det til?

Arbejde til alle

Vi venter jo stadig på at der skal blive arbejde til alle. Sidste gang jeg fik løn var for efterhånden 6 år siden, og da var problemet ikke lønnens størrelse, den var nemlig god nok til mig, nej problemet var at jeg ikke fik den udbetalt. Ellers har der været langt mellem snapsene. Som man kan se at mit CV er en stor del af min erfaring på arbejdsmarkedet vikariater eller aktivering etc. Ikke en eneste fastansættelse. Ikke en eneste forbedring af ansættelsesvilkår. Ikke noget som helst der indikerer at jeg har talent for de forskellige typer arbejde jeg trods alt har haft.
Kun at jeg efterhånden er blevet ældre, at et muligt seniorjob er i sigte samt at jeg kan gå på efterløn. Når jeg søger stillinger får jeg oftest ikke engang afslag på ansøgningerne (der kommer simpelthen intet svar), hvis jeg overhovedet får kontakt til en arbejdsplads er det stort set kun praktik eller nyttejob man kan få. Ingen indtægt der kan bringe en videre i livet!

Løn for arbejde

De få gange jeg har fået en løn der svarede til overenskomstmæssig ansættelsesløn har jeg haft behov for nye briller, tandlægehjælp eller er flyttet efter arbejdet med de omkostninger det indebærer. På et tidspunkt holdt jeg op med at ryge, hvilket jeg udnyttede til at foretage en pensionsopsparing, da jeg ikke længere skulle betale børnepenge røg det beløb fortsat ind på min pensionskonto, jeg var endda så kreditværdig at jeg kunne få en kassekredit i banken. Det holdt alt sammen op da jeg blev sendt i aktivering, simpelthen fordi aktivering absolut ikke er andet end tvang!
I aktivering på kontanthjælp eller i nyttejob skal en privat arbejdsgiver overhovedet ikke betale andet end den sikkerhed arbejdsgiveren gerne vil have i forhold til den ”ansatte”, altså sikkerhed for at den aktiverede ikke er tyv, svindler eller på anden vis skadelig for virksomheden!
Når den ene efter den anden kan blive aktiveret i virksomheder, sågar kommunale beskæftigelsestiltag, så ved man jo at der findes flere former for lønarbejde. Det højtlønnede (direktører, bestyrelsesmedlemmer); De lønnede (funktionærer og kommunalt ansatte); De lavtlønnede (Industriarbejdere, kassedamer mm). Man skulle så tro at vi har delt arbejdsmarkedet op, men nej, nej!
Der findes ungarbejdere (mange med arbejde ved siden af SU), der findes EU-landes omrejsende arbejdere, alle arbejder til en meget lavere løn end den overenskomstmæssige. OG så findes der endnu en gruppe, ja faktisk flere: Dem der forsikrer sig mod arbejdsløshed og selv skal betale for at være knyttet til arbejdsmarkedet for egne penge (meget lavere end deres indkomst berettiger til) og folk på kontanthjælp der ikke kan meget andet end at arbejde på slavelignende vilkår og hvor muligheden for at komme ud af den økonomiske situation er meget små. Det kan skyldes sygdom, alder eller andre faktorer der i højere eller mindre grad gør én uegnet til at arbejde med netop det arbejde man SKAL lave fordi man SKAL aktiveres.
Men vigtigst af alt er manglen på lønindtægt for de fleste. Den betyder nemlig at man ikke kan gøre noget som helst.

Aktivering

Min månedlige ”indtægt” på kontanthjælp betyder at jeg kan betale en symbolsk husleje, at jeg for et betragteligt beløb i forhold til hvad jeg modtager fra det offentlige, er i stand til at betale af på min gæld til andre kreditorer, samt at jeg ikke kan andet. Hver gang jeg synes jeg skal lægge penge til side (hvilket jeg også får gjort af og til) viser det sig at en bytur, en fødselsdagsgave eller lignende er nok til at jeg ikke engang kan låne en bog på biblioteket, fordi en bustur og den evt. efterfølgende bøde, hvis jeg ikke har penge til at aflevere til tiden, umuliggør at benytte dette ellers fine tiltag (Loven om folkebiblioteker er efterhånden ved at blive 100 år gammel). Jeg kan så sidde hos min udlejer og benytte en internetadgang, eller jeg kan sidde uden adgang til internet.
Problemet er bare at jeg mindst én gang ugentligt skal på nettet og søge arbejde, samt endnu vigtigere bekræfte at jeg søger arbejde!

Internetadgang

At henvise til det er som at slå i en dyne. At det vil koste mig 60 kr om ugen at komme til den nærmeste gratis internetadgang bliver afvist uden begrundelse. At have internetadgang via et telefonselskab vil til gengæld kun koste det halve på en måned, alt efter hvilken form for internetadgang man anskaffer sig. Dårlige forbindelser eller dårlig dækning er ens eget problem, at kravet til adgang til internet er omformet til et krav om at bruge internettet indenfor offentlige instanser (der jo er rykket tættere på den enkelte borger med en alt for hurtigt gennemført kommunesammenlægning) betyder jo netop at du som borger uden rettigheder (fordi du modtager offentlig hjælp) end ikke har ret til at få hjælp.
Internetadgang er således udelukkende et krav.

Ret og pligt

Årsagen til denne stavnsbinding er at vi alle har rettigheder og pligter. Ret og pligt bruges oftest af vore politikere i forbindelse med overførselsindkomster, simpelthen fordi ideen er at vi for at få ret til ”hjælp” fra det offentlige skal udføre ”pligter”. ”Ret” betyder grundlæggende at man  grundlæggende KAN modtage hjælp såfremt man ikke har anden mulighed for forsørgelse. ”Pligt” at man grundlæggende SKAL udføre en modydelse. Man kan sige at rettighederne ikke gør anden forskel end at man har pligt til at være ”rigtig meget fattig” før rettighederne opstår, mens pligten omvendt betinger at man SKAL  ”udføre et arbejde”, gerne af fysisk, målelig art, ellers det endnu mere tåbelige, at bevise at man er i stand til at møde på et arbejde! I det sidste tilfælde kan det undre at alle skal møde på et bestemt tidspunkt. For mit vedkommende kl 7:30 om morgenen til værkstedsaktivering, senere kl. 8:30 til et jobsøgningskursus, og seneste kl. 8:30 til en individuel samtale, hvor vi var omkring halvtreds der skulle møde samtidig! Hvad med skifteholdsarbejderen eller taxa-chaufføren? Hvorfor møde kl 7:30 for at bevise at man kan det? Jeg er ret sikker på at mødetidspunkterne ikke er lavet af hensyn til de ledige, men udelukkende af hensyn til de beskæftigede!
Og så man jo spørge sig selv om man har ret til eller pligt til at møde efter andre regler end der findes i de potentielle jobs, man egentlig er i stand til at varetage.

Nedgangstider
Ligegyldigt hvor positivt det ser ud for økonomien og investorer samt EU-zonen vil jeg vove at påstå at de ting der sker i EU angiver nedgangstider. At værdier omsættes i værdipapirer er JEG ligeglad med, jeg ejer ikke noget. Men åndelig fattigdom kombineret med totalliberalisme er for mig at se udelukkende tilbagegang.
I forhold til de øvelser det offentlige samfund har udført omkring øget velfærd de seneste 100 år – altså velfærd i den forstand ”at få har for meget og færre for lidt” – så er vi i en situation, hvor det økonomiske grundlag for samfundsøkonomien har det omvendte ønske: Mange bække små skal gøre en stor å!

Et rigt samfund skal altså leve af en mængde fattige borgere, og nogle få oligarker skal leve af et rigt samfund. Resultatet er nedgang for de fleste, stilstand for samfundet, og en fandens masse penge for de færreste.
Ufattelig rigdom parret med menneskelig fattigdom. Hvis det er opgangstider ville jeg se frem til det modsatte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar