Hvorfor

Der vil jo altid være et spørgsmål: Hvorfor sidder du ned, hvorfor arbejder du, hvorfor er du tatoveret. Hvorfor ...

Jeg har uden tvivl en grund til at være den jeg er, ligesom alle dem jeg omgås og kan lide har deres grund til at være som de er.

Nu er jeg tilfældigvis ikke den mest hårdtarbejdende på denne jord, hvis vi taler om fysisk arbejde. Jeg er det nok heller ikke når vi taler om psykisk arbejde, selv om jeg egentlig gerne ville lave et stort arbejde på den side af arbejdsmarkedet og selv om det er det jeg er uddannet til.

Nej

Glem alt om at opdele arbejdsmarkedet i forskellige former for arbejde. Arbejde er i princippet fysisk arbejde til fordel for investorer, og på den måde vil enhver form for offentlig ansættelse være en omkostning! At vægte sognerådets og kommunernes arbejde gennem årtier, hvor den enkelte borger har været borger, netop borger, et personobjekt, som var en del af samfundet, som skulle støttes i dårlige tider og indgik i samfundets orden i gode tider, var borgerens opgave. For samfundet var det en opgave at sikre at borgeren blev hjulpet både i forbindelse med fattigdom og i forbindelse med rigdom.
At det ikke lykkedes altid findes der mange eksempler på, men i de små samfund var de synlige, nu er de pakket ind i en usynlighedslov, ind i løgne og politiske spilleregler som end ikke politikere eller jurister kan blive enige om!

Pengene

Mine forældre har arbejdet hårdt, pudsigt nok nøjagtig lige mange timer efter de blev skilt, lønnen var absolut ikke den samme og pensionen er kun ens i form af det ord der står på udbetalingen. De har i princippet den samme uddannelse, deres liv fulgte bare ikke den samme vej og det gjorde deres løn så heller ikke.
Min løn var sådan set også helt fin, da jeg påbegyndte min uddannelse som bibliotekar, der var bare ikke noget arbejde til mig og med et statsgaranteret lån, der holdt en udlånsrente på op til mere end 30% efter endt uddannelse var det ikke lige det jeg skulle have satset på, hvis jeg ønskede arbejde. Desværre var det lige det jeg skulle have satset på inden jeg begyndte at læse. Det var det råd jeg fik af min uddannelsesvejleder, det var det råd jeg kunne læse mig frem til, det var faktisk et rigtig godt råd, indtil jeg gennemførte uddannelsen på den normerede tid. Da blev der nemlig indført ansættelsesstop indenfor det offentlige.
Pudsigt nok var det slet ikke pengene der var mit incitament, det var at gøre den forskel at alle kunne læse, at alle ville blive vidende og at alle ikke skulle være afhængige af det til enhver tid eksisterende samfund. At lære at tænke selv!
Selvfølgelig vil nogle der tænker selv udelukkende tænke på sig selv, men andre vil helt oplagt vide at hvis man skal videre i dette samfund må man af og til tænke på andre end sig selv: Allerede grækerne havde masser af forestillinger om fx Kong Midas, hvor grådighed viste sig at være et langt større problem end medmenneskelighed.

Arbejdet

For at sige det ligeud: Jeg gider ikke at arbejde længere. Alt hvad jeg indtil nu har gjort er eller er blevet en fiasko. Jeg har ikke kunnet gøre noget rigtigt, trods det at jeg har arbejdet inden for adskillige brancher. Jeg har end ikke kunne gøre noget rigtigt i forhold til andre mennesker der har arbejdet det meste eller hele deres liv.
Jeg har lært at arbejde er noget lort. Noget som man bare skal, jeg har bare ikke fået at vide hvorfor? Jeg kan forstå at man skal tisse, jeg kan forstå at man af og til skal finde sig i at have dårlig mave og andre af den slags funktioner (ofte begrundet i dårlig virksomhedshygiejne i forbindelse med fødevareproduktion). Men jeg kan ikke forstå hvorfor jeg skal gennemføre et stykke arbejde som andre mennesker lever af. Hvis jeg hjælper andre til at få en viden eller en uddannelse kan jeg forstå det. Men hvis jeg bliver ansat i en leverpostejsfabrik, hvor chefen går hjem når han har ansat en regnskabschef, en arbejdsleder og 20 medarbejdere, så stiger jeg af. Det er ikke min fabrik, det er ikke min opgave at lave leverpostej - og det er absolut ikke min opgave at sikre en indtægt til en person der ikke gøre noget som helst!

John Ford

I folkeskolen lærte jeg at John Ford var så smart at han gennem sin samlebåndsproduktion gjorde sit produkt så billigt at arbejderne kunne købe det de selv havde produceret, samtidig med at Ford blev rig.
I Sydamerika har avlere af sukkerrør og kaffe ansat medarbejdere, som skal betale mere i husleje og lån end de får udbetalt i løn.
Er vi virkelig så umenneskelige at slaveri ville være mere menneskeligt end kapitalisme. At tjene penge er jo blevet til et mantra, hvor selv "velfærdssamfundet" går ud på at ophobe værdier i form af ejendom og penge, hvor målet er egen vinding fremfor deling. Et samfund hvor man ikke kæmper for andre end sig selv og sine. Vi taler om en fremtid, der udelukkende er fremtid fordi den ikke kan undgås. Lysten til at eje, arveret og social forankring i et "demokratisk" samfund er sådan set det største problem den socialistiske tanke har. Delingen af de økonomiske midler er nu så fastlåst at demokratiske politikere tager sig betalt for at være borgernes repræsentanter - godt betalt! Vælgernes repræsentanter på tinge varetager deres vælgeres interesse ved overhovedet ikke at ane hvad vælgerne ønsker - tværtimod kan de "ansatte i folketinget" skalte og valte med vælgernes stemmer. Som Pia Kjærsgaard engang udtrykte det "Vælgerne har jo stemt på os"!

Derfor

Livet er for de fleste af os op ad bakke. Jeg synes for eksempel at arv er noget vrøvl, vi burde i stedet have en egenpension og en borgerløn. Jeg ved godt det ikke giver så mange penge, men mange penge er vel heller ikke et mål? Den sidste rejse skulle nødig være den rejse hvor ens børn og øvrige familie kom dertil at man "kunne slå ihjel for penge", respekt og et par tårer ville for mig at se være meget mere værd end penge. Selvfølgelig findes der forældre der ikke har opført sig korrekt - det pudsige er bare at det intet har med penge at gøre.
At jeg stadig er forelsket har heller ikke noget med arbejde eller penge at gøre. Der er bare ikke meget at gøre i den her verden uden uden penge.