Det sete afhænger af øjnene der ser

Dette indlæg er politisk, men skyldes at jeg har fået opereret mit øje for offentlige midler. Det er ikke sådan at en operation kan få mig til at se, eller som det var i mit tilfælde, se bedre ud. Man må lukke øjnene, man må leve med ikke at kunne se, når man principielt er enøjet (svær bygningsfejl på det andet øje). Ja man må sågar leve med at man ikke kan være social, simpelthen fordi man ikke kan se til at komme ud i livet.

Et døgn med klap for øjet

Efter den "!kosmetiske" operation gik jeg med klap for øjet i et døgn. Jeg fik hjælp til at hente øjendråber, som jeg af naturlige årsager ikke selv kunne hente, da jeg ikke kunne se noget. Jeg kunne ikke læse bøger og aviser eller nyheder på internet. Jeg kunne dog være på facebook i ca 10 minutter ad gangen inden øjet blev træt (altså det med bygningsfejlen). Med hjælp fra forskellige smertestillende præparater fik jeg døgnet til at gå med skiftevis radio og søvn. Og kæresten sørgede for at jeg fik noget at spise, for selv køkkenrøgen fik mit øje til at løbe i vand (hun har selv fået øjnene opereret, så hun kendte problemet (gudsketakoglov), som den pylring jeg er troede jeg jo at det ikke ville gøre ondt, og som det mandfolk jeg er benyttede jeg lejligheden til at blive pylret om.

Pylren er måske ikke altid godt

Så efter et døgn røg sørøvermaskeringen (som til min skuffelse var hvid med almindelig klistret tape) af, jeg tog et hurtigt bad for ikke at få bakterier i mit øje, og så stod jeg der med et øje, hvorpå der lå en hinde som gjorde at jeg ikke kunne se. Nå, hjælp fra kæresten og øjendråber hjalp på det, solen var stadig ikke opholdsvejr, heller ikke selv om den kun var fremme i korte perioder. 10 minutter ad gangen bag pc'en, så løb øjnene i vand, men jeg kunne da få opdateret hvad der var sket. Og telefonen ringede jævnligt, da jeg også skulle være tovholder på et arbejdsløshedsprojekt, og da både en af mine brødre og min far gerne ville vide hvordan det var gået.
Øjendråber om stædig omsorg fra min kæreste gjorde at jeg følte mig klar til en tur til Odense Havnekulurfestival, så vi tog afsted Det var absolut hyggeligt med sol og lidt doping i form af øl, det var også dejligt at møde venner og at få noget at spise. Men det var ikke dejligt at vågne, trods det at mit øje var blevet dryppet med øjendråber lige før sengetid.
Men jeg blev pylret om.

En sund sjæl i et sundt legeme

Nu er jeg definitionsmæssigt en dranker, jeg kunne være afhængig af sex, og min søvn er ikke efter reglerne. Jeg udviser altså stresssymptomer samt anormal seksuel adfærd samt er notorisk misbruger.
Det betyder selvfølgelig at jeg nærmest er til overs i samfundet, da jeg heller ikke har haft arbejde de seneste 4 år, da jeg modtager kontanthjælp og da jeg er i midten af halvtredserne.
Alt sammen noget der gør mig til en overflødighed på arbejdsmarkedet, medmndre jeg har erfaring med bestyrelsesarbejde og kan spille golf!
Hårdt fysisk arbejde er ikke lige min kop te, da jeg faktisk hele livet har levet af viden, især at formidle viden, og det er åbenbart ikke betragtet som arbejde at tænke og formulæere. Til gengæld kan jeg samle hundelort eller klippe hæk, male kommunale bænke eller flytte rundt på kommunale værdier. Alt sammen fysisk arbejde der hvis det føres ud i "nyttejobs" kun vil være til nytte for lægerne, som helt sikkert vil få ekstra arbejde med at lappe mig sammen, fordi min fysik ikke er til fysisk arbejde.
Jeg kan læse, skrive og lytte. Det er jeg faktisk god til, jeg kan endda skrive referater, jeg kan være ordstyrer, jeg kan oplyse andre om ting der sker. Jeg kan være mig, men at strø salt på en vipsterts hale kan jeg ikke. Min økonomi rækker ikke til at gå på museer eller deltage i selskabeligheder, medmindre jeg har sponsorer - min overførselsindkomst dækker stort set kun husleje og gæld, så resten er betalt af andre, og hvis jeg også skal have min gæld og omkostninger betalt er jeg ikke længere en sund sjæl i et sundt legeme, så vil jeg blive boligløs og dermed en anden form for belastning for samfundet.

Øjnene

Jeg kan stadig ikke se mere end nogle få minutter ad gangen, mine øjne (begge to) løber i vand. Men jeg kan sagtens forstå at både lægerne og regionerne for ikke at tale om regeringen har mere travlt med en krig imod hinanden, end de har travlt med at hjælpe patienter. Jeg og andre gøres op i penge, og mens regionerne vil spare penge kan alle vi syge dø, og dem der overlever kan komme ud på det arbejdsmarked der måske ad åre opstår.
Så selv om jeg ikke kan se noget efter min øjenoperation er jeg stadig overbevist om at der ikke er noget at se.
Jeg har brugt mine øjne hele mit liv, jeg har haft dårligt syn og er skeløjet. Mærkeligt nok har jeg set mange ting langt mere klart end de politikere der har fastlagt den politiske kurs i Danmark. Måske politikere skulle fødes med bygningsfejl, få lukket det øje de kunne se med og så bare finde en løsning med det blinde øje.
Som det går nu er det ikke værd at betragte politikere som seende, allerhøjest som synlige!