Tvangsuddannelse

I forbindelse med "vækstpakken" eller måske snarere "Nyttepakken" er det fastsat at unge under 30 år skal tage uddannelse for at modtage offentlige ydelser som for eksempel kontanthjælp.

En hurtig gennemgang af de folkevalgte politikeres uddannelse viser at mere end 90% er så veluddannede at de stort set aldrig har haft et arbejde. At selvsamme politikere tvinger mennesker til at tage en uddannelse kan altså ikke undre. Heller ikke at der er et økonomisk incitament, altså en pisk! Politikerne deler jo rundhåndet ud af de penge der inddrages via skatter og afgifter, til sig selv og til virksomheder, og når skattepengene ikke rækker så slår man ned på uuddannede (pragtfuldt ord med dobbelt u, dobbelt d og dobbelt n), arbejdsløse og unge (under 30 år).

Uddannelse

Først bør vi kigge på ordet uddannelse. Her må vi konstatere i fællesskab at uddannelse er ensbetydende med at deltage i undervisning. Livets skole er forlængst opgivet som en tilgang til denne verden. Dernæst skal vi være opmærksomme på at at skolegang i større og større grad forvaltes af folk med uddannelse på bekostning af mennesker med en naturlig pædagogisk tilgang til at lære fra sig (ikke at det skal være en diskvalifikation af dem der har lært at undervise, blot må vi jo så konstatere at dem der underviser har en erfaring der skyldes et undervisningssystem).

Jeg tror ikke LEGO eller Danfoss m.fl ville være opstået hvis stifterne var blevet tvunget til at tage en uddannelse, jeg tror ikke at storsvindelere som Stein Bagger, Gale Thorsen m.fl ville have været til hvis de var tvunget til en uddannelse, jeg tror at kreativitet og målrettethed har været drivkraften i det meste af de eventyr jeg her nævner. Ikke uddannelse.

Hvis vi betragter uddannelse som en motor for forbedret konkurrenceevne burde vi måske fokusere mere på et andet begreb. Individualisme. Nu har jeg aldrig været specielt øst-kommunistisk orienteret, men at man i visse østlande spottede sportsfolk, skakspillere, bibliotekarer (har jo selv via min uddannelse læst meget om biblioteker på (øst-)tysk og "opdage" børn med økonomisk storladne evner var måske en bedre måde end at tvinge folk til en uddannelse. Selv har jeg været heldig at jeg fik en uddannelse som jeg gerne ville have, desværre var den førte politik dengang medvirkende til at kun få af os der blev uddannede som bibliotekarer fik arbejde. Ikke vores uddannelse. Inden jeg startede var der faktisk mangel på bibliotekarer i det langsigtede syn på fremtiden. Alle de arbejdspladser der blev stillet os i udsigt kom ikke, tværtimod måtte vi kæmpe om de få der dukkede op eller flygte til andre jobområder, der kunne bruge vores evner.

Uddannelse skal efter min mening ikke være politisk betinget og støttet (til gengæld økonomisk). Uddannelse skal være en hjælp til at komme videre i livet med det man er god til.

Tingene på spidsen

Vi kan selvfølgelig satse på boglig uddannelse. Da de fleste politikere ikke har beskæftiget sig med ret meget andet vil det være oplagt. Men jeg synes vi skal starte med børnehaven og folkeskolen. Iagttag børnene (og af hensyn til børnene vil jeg gå ind for en skole der fungerer i døgndrift, så længe forældrene skal fungere på skiftende tidspunkter, hvilket eksempelvis betyder at enlige forældre må takke nej til arbejde simpelthen fordi de ikke kan få passet børn - det er ikke alle der har pensionerede bedsteforældre der kan passe børn og med de tiltag der er kommet på pensionsområdet er der endda udsigt til der bliver færre) og sørg for at udvikle de evner de har.

I stedet kan vi spotte den elev der er god til at læse op, lave papirflyvere, skyde med elastikker eller sige vitser fra den bageste ende af undervisningslokalet. Jeg mener simpelthen at vi har et undervisningssystem der udelukkende fokuserer på produktivitet, på bekostning af kreativitet.

Hvis politikerne virkelig ønsker at spare penge skal vi derfor sikre os flere glade arbejdere, samtidig er jeg sikker på at dem der møder op på arbejde uden at spørge om lønnen (fordi den forhandles fra centralt hold) vil være positive og at positivismen (kan man kalde det det?) vil smitte af på dem man arbejder sammen med eller for.

Det økonomiske incitament

Allerførst vil jeg sige, at politikerne kan skide sig selv op i tarmene, jeg er ikke blevet bedre til at ønske arbejde ved at gå ned i indtægt, jeg har måske nok adskillige interesser som gør at jeg kunne fungere på en arbejdsplads, men trods arbejdsprøvning og gratis øvelser, samt et utal af kurser i at søge arbejde, sidder jeg altså stadig i den økonomiske klemme, der betyder at jeg ikke længere kan være social, jeg har simpelthen ikke råd til det.

At forvente at én der er god til at splitte et vækkeur og samle det igen skulle være en god tømrer, simpelthen fordi der er plads på tømreruddannelsen er derfor himmelråbende sygt. Det er spild af en god uddannelse og spild af et godt liv.

For lige at tage papirflyverne igen vil jeg nævne at vi har haft så kreative mennesker som (dem jeg lige kan komme i tanker om) Piet Hein og Krøyer (ham med krøyer-kuglerne, der var inspireret fra et Anders And blad), altså ikke mennesker der fik en uddannelse til at blive dygtige til det de var dygtige til, nej mennesker der qua deres arbejde havde tid til at blive kreative, simpelthen fordi de ikke kunne lade være. Det var ikke pengene der drev værket, det var ikke uddannelsen, nej, det var kreativiteten og friheden til at tænke selv.

Heldagsskolen

Her er jeg så uenig med mange. Heldagsskolen er for mig et mål. Bare ikke en skole hvor der skal være færre lærere til at lave mere arbejde. Tværtimod skal der være pædagoger og lærere en masse, der skal være specialister i alt andet end dansk og matematik, som eksempel kan jeg jo spørge om hvorfor biologi handler mere om dyr og planter end om økologi og giftstoffer. Hvorfor skal vi have timer om geografi eller samfundslære der handler om økonomisk fundamentalisme i for eksempel Rusland uden at høre om Luxemborg. Undervisning bør foregå på baggrund af nysgerrighed, lysten til at lære og lytte, ikke om at skulle gå i skole!

Så kommer jeg til den anden side af undervisning og skolegang. Nogle er dygtige til at lege, andre er dygtige til at lytte, i begge tilfælde er der tale om at opleve. Det er vores grundstof i Danmark, ikke banker eller nedskæringer indenfor det offentlige. At tvinge folk der ikke kan stave til at stave er jo ikke nogen løsning, tværtimod viser alt at det er mest motiverende for ordblinde at ønske at kunne stave, ikke at være regnet som uintelligent!

Tvangsuddannelse så?

Jeg er ikke mavesur gammelkommunist der vil have alle i arbejde for enhver pris, jeg er heller ikke gammel-demokrat som ønsker de gode gamle dage tilbage, da vi havde det bedste undervisningssystem i verden i Danmark. Jeg er uddannet, og jeg har gået i livets skole, både på landevejen og med en god løn. Måske vi var flere der skulle dele ud af vores erfaring end den flok akademikere der sidder i folketinget?

Tja tvangsuddannelsen er vel hvad vi får, men for mig at se burde vi, uanset hvad det koster, satse på en ønskeuddannelse. Simpelthen fordi vi får motiverede mennesker, der ikke bare kan begå sig indenfor begrænsede fag, nej vi får så mange uddannelser at vi som samfund kan meget mere.

Alternativet

Et økonomisk pres til at få mennesker til at tage en uddannnelse er tåbeligt - en arbejdsplads skulle nok være nok til at få mennesker til at tage en uddannelse eller et arbejde.

Derudover skal vi glemme alt om PISA-undersøgelser og i stedet fokusere på de enkeltes evner og spotte kreativiteten. Alt andet er set med mine øjne at grave sin egen grav for at få besked på at dække sig selv til med jord når man er død.