fredag, marts 22, 2013

"Nyttejob"

Newspeak har nået nye mål. Alle der ikke har arbejde skal arbejde, ikke for løn, men for at vænne sig til arbejdsmarkedet. Nyttejob. Vi har nået målet vi forlod for et par hundrede år siden: slaveri, hvor man skal arbejde uden at kunne diskutere arbejdet med en arbejdsgiver, uden at have en fagforening og uden at have nogen sikkerhed i tilfælde af at miste sit arbejde (Slaveri).. Det er ikke "back to the future" - ikke engang "back to the past", det er et forsøg på at genskabe en økonomisk verdenselite ved at udnytte hele verdens arbejdskraft (slaver på den ene eller anden måde) til at skabe et økonomisk overskud som er enormt. At tvinge mennesker til at arbejde uden løn kaldes nu "nyttejob", forsvares med at det skal bringe arbejdsløse ud på arbejdsmakedet, ja endda at de skal sikre at unge mennesker ikke mister kontakten til arbejdsmarkedet. Måske skulle politikerne sikre sig at de selv havde kontakt til arbejdsmarkedet. For det her er vrøvl af rang! Nyttejobs er ikke til nytte for samfundet eller for arbejdsløse, nyttejobs er kun til gavn for dem der ikke behøver at ansætte arbejdskraft.

I politik er der nu endda kommet et udtryk, der gælder for samfundets dårligst stillede, "ret og pligt". I princippet går det ud på at du skal yde før du kan nyde! Et princip der gælder for alle på lavindkomst- eller overførselsindkomstområdet. Kun der! Alle andre kan få bonus, aktieudbytte og forhøjet pension, ja sågar politisk pension til børnene, førsteret til operationer (vel at mærke hvis man har arbejde). Politisk set har et par unge mennesker forladt et socialistisk parti med den begrundelse at de vil fastholde princippet om "ret og pligt". At de har skiftet partifarve til socialdemokratiet kan undre mig, de er på linje med Venstre eller Liberal Alliance, men det er Socialdemokratiet jo også efterhånden.

Ret og pligt

Politikerne har også fordelt "ret og pligt", således at politikerne har ret til at forfølge de svageste i samfundet, mens de selvsammme svageste har pligt til at udføre "nyttejobs" for at kunne modtage hjælp fra samfundet.
Retten til hjælp i forbindelse med sygdom (fysisk eller psykisk) eksisterer ikke mere, derimod skal man som syg arbejdsprøves og tilpasses et arbejdsmarked der ikke findes for svage mennesker. Retten til hjælp i forbindelse med arbejdsløshed er afskaffet ved at lave regler for dagpenge (som er en slags forsikrong imod arbejdsløshed) der kræver at man skal arbejde ligeså længe for at opnå retten til dagpenge som man kan få dagpengene udbetalt. Det svarer til at du kun kan få udbetalt vandskadeforsikring svarende til de penge du har indbetalt til forsikringsselskabet de seneste to år. I værste fald er der ikke engang råd til at køre det til lossepladsen (genbrugscentret).

Nyttejob

At arbejde for sine egne forsikringspenge er en liberal forvaltning af sociale tiltag, "noget for noget" er jo et godt liberalt princip, mens gode venstrefolk som den psykisk syge præst Grundtvig focuserede på at mindske forskellen mellem "dem der har for meget og dem der har for lidt".Grundtvig levede faktisk i en tid, hvor man havde et "kald", man hjalp de dårligst stillede efter evne og inddrog gerne Gud. Man opfandt aktierne, og spærrede unge kvinder inde hvis de blev gravide uden for ægteskab. Psykisk syge blev indlagt på Skt. Hans Hospitaler over hele landet, og slap sjældent ud, medmindre de flygtede - og det medførte straffe som var hårdere en fængslede straffefangers.
Og så finder politikerne på det positivt ladede ord: "Nyttejob". Ikke fordi det gør nogen som helst nytte, tværtimod bliver et andet politisk prospekt bremset, nemlig "igangsætterismen". Politikerne satser nemlig samtidig på igangsættere, "nyttejob" og skattelettelser til virksomheder for at øge udbuddet af arbejde.

Arbejde

Problemet med arbejde er sådan set enkelt, det skal være der før man får nogen til at arbejde. Hvis man gør det omvendte: at tvinge folk til at tage arbejde der ikke findes, findes det jo ikke. Når man samtidig sparer sikkerhedsnettet væk vil linedanseren jo falde til jorden og i bedste fald brække en masse knogler, få en livsvarig skade på rygsøjlen eller simpelthen dø!
At arbejde under forhold der i bedste fald implicerer kortvarig sygdom, i værste fald kan betyde døden, er ikke tillokkende. Alligevel er arbejde blevet et "must". At være arbejdsløs er at være usocial, arbejdsløshed er problematisk fordi man ikke kan tjene til opretholdelsen af livet (Læs: ikke kan være en superforbruger); arbejdsløshed koster samfundet alt for mange penge og er derfor et problem der skal fjernes med alle midler.
Midlerne var tidligere at indføre dagpenge, at give førtidspension, at indføre bistandshjælp for at fjerne arbejdsløse fra statistikken samt at nedsætte pensionsalderen. Nu har man så fundet på et nyt trick som går ud på at bilde os allesammen ind at vi om føje år vil opleve mangel på arbejdskraft, hvorfor alle disse socialgrupper skal skæres væk ved at afskaffe førtidspension, ved at hæve pensionsalderen og ved at "arbejdsprøve" psykisk og fysisk syge.

Arbejdsløshed

Det er og har været nærmest strafbart, i hvert fald ikke velset, at være arbejdsløs. Før min tid skulle man møde op hver dag i håbet om at det havde været snevejr eller at andre arbejdsgivere kunne bruge "landarbejdere". Dårlig løn for ingenting var dagens indtjening hvis man fik "arbejde" - ja i min opvækstby havde vi sågar en arbejdsløs daglejer der var frivillig brandmand. Når familien med de mange børn var allerdårligst stillede futtede han afsted, satte brand et sted og som den første fremmødte fik han også udbetalt bonus for at komme.
Uden at kunne bevise noget vil jeg påstå at vi med den nugældende politiske indsats vil opnå ikke alene kriminalitet men også psykiske sygdomme som resultat af manglende evner/muligheder for at opfylde de politiske krav om at være en aktiv deltager i at arbejdsmarked der ikke eksisterer.

Fremtidens arbejdsmarked

Politikerne har side Lars Løkke Rasmussens regering arbejdet med et skrækscenarie: Vi bliver for mange pensionister og for få "arbejdsmarkedsparate", Helle Thorning Schmidt har overtaget dommedagsprofetien, At Lars Løkke nåede at sige at krisen var ovre var vel sådan set bare et skræp i valgkampen, fulgt op af Helles ansvarlighed i forhold til at bringe staten på fode. Politikernes ansvarlighed har betydet at alle "ansvarlige" har fået lønforhøjelser eller bonusser (gælder også bankdirektører og aktionærern). Til gengæld er alle arbejdere (og NU gælder det sågar både håndens og åndens arbejde) tvunget til at arbejde mere og til at gå ned i løn!
Ikke nok med det. Der har fra lokalpolitisk side været fremsat forslag til at arbejde, ja i disse dage gælder det også undervisning, kan udføres af frivillig arbejdskraft.
Politikere er amatører, det har sådan set været udgangspunkt for demokratiet, men at vælgerne er som de tre aber [ikke se; ikke høre; ikke mæle] er (set med mine øjne) dybt skuffende.

Fremtiden

At arbejde er med mine øjne at stille sin arbejdskraft til rådighed for en investor. At en investor tjener penge på min arbejdskraft er derfor evident, men fundamentalt burde jeg også få noget ud af det. Hvis jeg gennem et langt liv tegner arbejdsløshedsforsikring, tegner pensionsforsikring og bruger de penge jeg får for at stille min arbejdskraft til rådighed, er det vel min sag. NEJ, det er regeringens sag at indkræve skat af min indtjening (tildels også af min arbejdsgivers indtjening - selv om sidstnævnte betaler langt mindre i skat end jeg gør). Når jeg så kommer i den situation at min arbejsdgiver kan tjene mere ved at fyre mig (ved at flytte til udlandet, ved at ansætte billig, uorganiseret arbejdskraft) har jeg i princippet nogle få muligheder:
Gå ned i løn;
Finde andet arbejde;
Blive arbejdsløs;
Dø.

Så længe jeg er i live kan jeg teoretisk set leve af at være organiseret i fagforening og A-kasse, det er først når jg er død at det hele kan være lige meget. Men pudsigt nok er der flere og flere mennesker der lever med et stress-syndrom fordi de ikke kan tage sig sammen til at dø (Selvmord er nemlig ikke in!)

Arbejdspladserne

Hvis jeg skal gå ned i løn skal jeg ikke længere konkurrere på min viden og min indsats, men udelukkende på prisen for mit arbejde. Altså er min indsats at sammenligne med slaveri: Arbejdsgiveren ejer både arbejdsplads og leveomkostninger - uden sammenhæng med mine skatteindbetalinger og mine forsikringer (som i øvrigt ikke bliver udbetalt, når du må opgive at betale til dem). Lønnedgang er derfor et dårligt valg, som udelukkende giver større indtægter til arbejdsgiver ikke til lønmodtager.
Skulle jeg finde et andet arbejde er jeg i dagens Danmark mere end heldig. Statistisk set er der flere mennesker der allerede har et arbejde der finder et andet. Statistisk set er der flere der for nylig har mistet arbejde der kommer i arbejde igen, så hvis man har været i udkanten af arbejdsmarkedet i længere tid (for nyuddannede eller ikke-uddannede gælder det også) er det med årene sværere og sværere at komme tilbage til arbejdsmarkedets løn-job.
Jeg har endog forsøgt at blive ansat på jobcentre i tre forskellige byer, men min manglende arbejdserfaring var i alle tre tilfælde årsag til at jeg end ikke fik svar på mine ansøgninger (vil jeg formode - da jeg gik på jobsøgningskursus i alle tre kommuner og brugte deres råd til at søge job).
Jeg kunne også vælge at blive arbejdsløs, men det er jo her kæden sprænges. Jeg er arbejdsløs. Alle de gange jeg har haft arbejde er jeg blevet arbejdsløs. Altså er det ikke et valg set med mine øjne, en mulighed er det måske nok for dem der har arbejde, men ikke for dem der uforskyldt er blevet arbejdsløse.
Så er der jo også muligheden for at dø. Det kan ske på mange måder, enten ved selv at gøre noget aktivt, ved at blive boligløs og leve med sult og kulde, eller ved at blive syg og overlade til samfundet at tage sig af sygdommen. I de fleste tilfælde skal man nok dø, langsomt eller hurtigt. Hvis man kaster sig ud foran et tog er der en masse mennesker der ikke når på arbejde, hvis man dør på gaden bliver man diskret fjernet når der er nogen der opdager det. At vælge at overlade sit miserable liv til samfundet er stort set ensbetydende med medicinering, tvangsarbejdsprøvning, mistænkeliggørelse og en evig kamp om at kunne betale sine regninger med offentlige midler (skattepenge). Det slår faktisk masser af mennesker ihjel, fordi der er nogle velhavere der altid står først i køen, samtisig med at der er masser af syge mennesker der bliver flyttet ind og ud af institutionerne, fordi de ikke kan betale.

Spørgsmålet er så:

Hvad skal vi med "nyttejob"?
Umiddelbart ser det ud som om vi skal sikre at iværksættere ikke kan iværksætte; at arbejdsløse lønarbejde skal "løndumpe" altså sikre billigere arbejdskraft; eller at "nyttejobbere" simpelhen skal skjule den reelle arbejdsløshed ved at optræde i en anden statistik!
At arbejde for at opnå sociale kontakter sker sjældent ved tvang. Jeg arbejder nu politisk og får en masse kontakter, som jeg jævnligt trækker på, og tro mig: der er intet arbejde til almindelig løn.
Til gengæld har jeg lært hvordan systemet fungerer og jeg har lært at få fred ved at gøre det jeg bliver bedt om, lissom mine arbejdsgivere har lært at lokke med "jobtilskudsansættelse", uden at der er noget hold i det. Det er nok at sige at man vil undersøge muligheden. Altså for arbejdsgiveren, som arbejdsløs gælder der helt andre regler.

"Nyttejob" er altså ikke til nogen nytte, medmindre man som politiker vil skjule at man ikke er i stand til at nå sine politiske mål. De kan dog også være til nytte for arbejdsgivere der vil spare penge til lønninger, ja endda for pensionister der gerne vil spare penge til hæk-klipning, snerydning og havearbejde. Men der er ingen form for nytte for den der tvinges i slaveri for ussel mammon - det er tværtimod slaveri.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar