Julens glade budskab

At vi som mennesker har tavlt med at genere mennesker der er anderledes end os selv er jo ikke noget nyt. Heller ikke at vi normalt synes vi er meget bedre end andre (anderledes tænknde) mennesker. Nej vi er gode i forbindelse med julen og når der er indsamlinger til de stakkels mennesker i Afrika eller Asien der har været udsat for naturkatastrofer. Vi har påduttet langt større nationer end vores egen (både befolknings- og arealmæssigt) et demokratisme-princip som de overhovedet ikke har været i stand til at tage stilling til - og har derved pålagt lande et krav om demokrati. Men hvor er det flot at dem der skal forvalte demokrati ikke ved hvad demokrati er (midlertidige magthavere som for eksempel i Egypten) og dem der skal deltage i demokratiet ikke ved hvad demokratiet er (som for eksempel i Afghanistan). Jeg kunne have valgt andre lande som eksempel og derfor vil jeg pege på et europæisk land der praler af at være demokratisk, retfærdigt og bærer af en europæisk identitet. Her skal gættes!
Men svaret er selvfølgelig det land jeg er opvokset i, det land der har givet mig statsborgerskab. Svaret indebærer også en grundlov der har givet mig og andre trosfrihed, samme grundlov har sagt at jeg skal have lov til at forsamle med andre for at protestere mod noget jeg synes er forkert, samme grundlov har indbygget en sikkerhed imod at landet kan komme på andre hænder. En grundlov der har en baggrund jeg ikke kan give noget plus i karakterbogen. En grundlov der kan sælge dansk suverænitet til EU, En grundlov der giver mulighed for at statens undergrund kan foræres til et oliekonsortium, en grundlov der skelner mellem religion og islam.
Da jeg var 14 år lærte jeg at DJØF'er kunne hvad som helst. Sælge Danmark til EF på trods af at grundloven krævede 2/3 af vælgernes accept. Skal vi tage den først? Da grundloven blev indført var vælgerne indskrænket til at udgøre adel og borgere af det mandlige køn. Alder over 30 var krævet, tyende og skyldnere blev ikke indregnet og befolkningstallet var omkring 1 mio. De mennesker der havde valgret var nogle få tusinde og grundloven var i princippet bare en ændring fra at kongen havde enevælde til at kongen overlod rigets forvaltning til adel og (som noget nyt): borgerskabet (upcoming købmænd, bryggere, forlæggere mm.). Den oprindelige grundlov havde faktisk fastlåst et tokammersystem der svarer til det engelske. Eneste nytænkning i EU er oprettelsen af et trekammesystem, hvor embedsværket har selvstændig beslutningsret. Ellers er det pricipielt også der et spørgsmål om at de privilegerede (adelen og udpegede politikere) udgør et kammer og de folkevalgte udgør et andet kammer). Hvordan kan man tro på at jurister kan vælge at grundloven giver mulighed for at Danmark skal afgive bare en anelse suverænitet på baggrund af at omkring 28% (her er det et skud i tågen som bygger på at det var omkring  halvdelen af den danske befolkning der stemte og omkring den halve del af landets befolkning der stemte for et medlemsskab af EØF) til et fælleseuropæisk projekt  der udelukkende byggede på en økonomisk aftale der skulle sikre samme lande en afsætning af egne varer til andre medlemslande. Trods grundlovens ord om 2/3 vælgeres accept af at afgive suverænitet lykkedes det at omsætte Danmark. Jeg forstår egentlig godt at Kragh gik af samme dag.
Samme grundlov giver os trosfrihed. Er det godt eller skidt? Hvis vi vil passe på vores grundlov må det selvfølgelig være godt - eller hvad? Skal vi kigge på konteksten? I det forretningsliv der fandtes i København på det tidspunkt da grundloven blev forfattet var der flere forretningsfolk af jødisk herkomst. Jøder var, som vi også har erfaret fra 2. verdenskrig, ikke ligefrem populære men nok gode at låne penge af, til at udgive bøger hos og købe specielle smykker hos ( for at nævne nogle eksempler). Der var ikke (i nævneværdig grad) muslimer, buddhister eller andre trosretninger i Danmark på det tidspunkt. Trosfrihed var altså mere eller mindre et spørgsmål om at katolikker og jøder (trossamfund der hylder Jesus og Gud) kunne få lov til at dyrke deres tro. Jeg har selv på mine ture rundt i landet konstateret at Indre mission har bygget missionshuse rundt om i landet, at der findes jødiske synagoge(-bygninger) adskillige steder i Danmark og at der næsten ikke findes en landsby, der ikke har en kirke og en præstegård. Men en minaret eller et muslimsk mødested findes ikke nogle  steder i landet fordi der er modstand imod det! At vi har fået asatro og buddhisme til landet som store velfungernede religioner giver os ikke ret til at udelukke islam, hvis vi samtidig påberåber os en grundlov som vi lader jurister forvalte efter forgodtbefindende.
Nu er det selvfølgelig en god ting at grundloven giver mulighed for at man kan forsamles. Igen skyldes grundlovens ord at det under formynderstyret (enevælden) var forbudt at forsamles såfremt det var en forsamling der var imod kongedømmet (en vilkårlig vurdering på linje med vurderingen af arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere i dag) som kunne straffes øjeblikkeligt. Kongedømmet ønskede ikke politiske modstandere (som også de politiske partier i dag), kongedømmet ønskede ikke at mennesker samledes om protest imod regeringen (som de politiske partier i dag) og kongedømmet ønskede ikke at politisk indflydelse skulle bygges på karteldannelser (mest fordi der så var færre penge til kongeriget (som jo stadig var i krig et par gange efter 1849). Forsamlingsfriheden giver os altså ret til at forsamles. Da vi havde Enevælde kunne man forhindre købmænd i at forsamles og diskutere deres forretninger og deres erfaringer. Det blev afskaffet med grundloven. (Lur mig om ikke kongen havdet lugtet at initiativer var til fordel for både initiativtageren og for riget). Også jøder forsamledes, men det var jo med paralleler til de jødiske samfund i Romerriget. Så vi bliver nødt til at huske at grundloven er lavet fordi nogle forretningsfolk der var begyndt at tjene penge ikke havde haft indflydelse på den politik som den enevældige konge førte (ved hjælp af adelen som ikke havde så mange interesser til fælles med borgerstanden af økonomiske årsager). Borgerskabet blev nyrige mennesker og adelen levede i gamle dage. Da kongehuset manglede penge til at føre krig for var det borgerskabet der havde pengene - derfor måtte kongen låne af dem, ikke af adelen der havde levet af de penge som de havde haft. Grundloven bygger derfor i bund og grund på en aftale mellem de rige borgere, som kunne betale en krig mod tyskerne (den blev gennemført i 1864 og Danmark tabte den lille tennisduel), men borgerne (kapitalisterne) havde fået det de ville have. Og selv om ingen læser det her vrøvl vil jeg gerne tilføje: Jeg betragter folk der gerne vil tjene penge på andres arbejde som kapitalister - ikke som et skældsord).
Nu er jeg ked af at jeg har tabt tråden. Mit mål var jo at fortælle at den grundlov som vi alle hylder bare er et papir som en flok borgere fik underskrift på så de kunne tjene deres penge i fred og ro,. Grundloven nævner ikke med et ord at tyende, landarbejdere eller kvinder skal have nogle rettigheder! Den giver bare nogle nyrige mennesker de rettigheder de stort set har betalt for.
Så vores julegave er jo enormt stor. Vi har fået en ny regering der sørger for at alle vi mennesker der er og kan forholdes grundloven (fattige, flygtninge og indvandrere samt arbejdsløse) ikke har nogle rettigheder. Glædelig jul <3