lørdag, oktober 01, 2011

Varm luft

Nu er sommeren forbi og så blir det sommer.Måske den varmeste oktoberdag nogensinde - i hvert fald efter at vi har målt temperaturerne.
Og den varmeste måned politisk i et årti (næsten).
Helle Thorning-Schmidt blir nu statsminister, med radikal opbakning (det var nok ikke meningen) og uden Henrik Sass Larsen (det var nok ikke meningen).
Som med så meget andet er politik jo uinteressant for journalister, mens personer altid er godt stof. Så selvfølgelig har ingen medier beskæftiget sig særlig meget med den decimerede socialdemokratiske politik der snart fremlægges - endnu engang er det lykkes et støttepartri at ødelægge enhver form for konsekvent politik, hvordan de radikale kan forestille sig at deres tingse for tingse politik skal gøre godt er mig en gåde, men nu er det altså de muliges kunst vi taler om - og det betyder at alle stakkels mennesker ikke har fået noget som helst ud af et folketingsvalg - selvfølgelig bortset fra at statsministeren ikke længere hedder Rasmussen.
Dagens samtaleemne er hvorfor Henrik Sass Larsen trækker sig fra regeringen. Ikke bare hvorfor men også hvordan den kommemnde statsminister kan sanktionere eller medvirke til det. Altså vil alle kommentatorer fortælle hvorfor de tror at Henrik og Helle ikke fortæller hvad der er den egentlige årsag til sammenbruddet, for det er vel oplagt at alle troede Henrik Sass skulle være i topledelsen af regeringen.
Helle lyver, Henrik skjuler noget, regeringen viser svaghedstegn inden den er erklæret, står der i overskrifterne og er blevet sagt hele dagen. Da Helle ikke har sagt noget konkret er det selvfølgelig svært at beskylde hende for at lyve - man kan med sindsro beskylde den endnu fungerende statsminister Rasmussen for at lyve, når han beskylder den kommende regering for at ville føre en uansvarlig politik - som statsminister har han ført landet til en økonomisk usikker fremtid - og har alligevel ført valgkamp på at han er den eneste der kan føre en ansvarlig politik. Hvor dumme skal vi danskere være før vi kan vælge vores politikere. Men for ikke at tage ansvaret for en dårlig politik har Lars Løkke altså besluttet at det dels er en international økonomisk krise der er skyld i landets kvide og at en kvindelig statsminister er en dårlig løsning for et land hvis statsminister først står i spidsen for en fallit og derefter frejdigt erklærer at han er den eneste der kan redde landet fra den ulykke han selv har stået bag.
Henrik Sass har muligvis konstateret at indenrigsministeriets embedsmænd ikke bryder sig om sure sokker, og har derefter opgivet at deltage i den regering han selv var arkitekten bag, begrundelsen for at trække sig er angiveligt noget med sikkerhedsclearing, men de fleste kommentatorer tror det er noget helt andet der er grund til tilbagetrækningen. Det skulle ikke komme bag på mig at kommentatorerne har ret på det punkt, men de forskellige bud tyder på at de ikke aner hvorfor han har trukket sig, så derfor må man som politisk kommentator vælge at beskylde Helle for at lyve. Rent sprogligt er det sådan set OK at henvise til at Helle ikke siger sandheden, men alle mener også at hun ikke behøver sige hvad der er grunden, hvis der er nogle personlige årsager til beslutningen. Alligevel bliver denne omgang med sandheden af oppositionen udlagt som løgn, den opposition der gang på gang har kalkuleret med en vis grad af løgn fra alle ministre og folketingsmedlemmer - og her taler jeg om løgn, fordi politikerne oftest er taget i usande begrundelser for eksempelvis at gå i krig, for at give skattelettelser og for at nedgøre en socialt indstillet opposition.
Vi har endnu ikke hørt hvilken politik Helle vil føre, men det forstår jeg til fulde, da den største sten på vejen for en socialdemokratisk politik hedder Margrethe Vestager - En kvinde der ved at magt er fortryllende. Helle vil for alt i verden være Danmarks første kvindelige statsminister og Margrethe vil for alt i verden virke saglig og seriøs. Pudsigt nok får vi det samme som vi havde med den gamle regering: usandheder og en masse ævl og personfnidder.
Det folketingsvalg vi endnu ikke har overstået var altså et simpelt valg for de fleste, nemlig valget mellem en kold skulder og varm luft.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar