(Den Danske Ordbog (DDO): " 1. (for) højtidelig; overdrevent følelsesfuld eller dramatisk
Synonymer svulstig højstemt
2. som vækker medynk (og foragt); ynkelig - SPROGBRUG kendt fra 1957
Synonym latterlig")
Som udgangspunkt er livet en betegnelse for det enkelte menneskes optræden i samfund DDO: "
tidsrum mellem et individs fødsel og død." hvorimod tilværelsen mere står for hvorledes livet kollektivt leves. (DDO:"livet og dets beskaffenhed i almindelighed"). Trods det er det et ord med samme betydning: DDO:"livet som det former sig for det enkelte individ".
Så fik jeg lige det på plads, så kan jeg vende tilbage til livet, som jeg altså vælger at sammenligne med tilværelsen.
Den sociale arv
Den sociale arv
Vi fødes af vore forældre. Før i tiden blev vi formet af vore forældre, nu formes vi også af forskellige institutioner, alt efter hvilket stadie i livet vi befinder os på. Alligevel findes der et udtryk som definerer hvorledes vores liv sandsynligvis udformer sig, den sociale arv.
Her er der tale om at man simpelthen i stort omfang er afhængig af sine forældres eller de nærmestes samfundsmæssige baggrund og den påvirkning som det omgivende miljø giver. Med andre ord: Dem der vokser op i Hellerup hos en direktørfamilie vil simpelthen have andre muligheder end børn af et arbejdsløst ægtepar der bor billigt til leje på Lolland.
Ikke fordi samfundet som sådan har ønsket at forme tilværelsen på den måde, tværtimod har der gennem årtier været forsøg på at indskrænke disse forskelle ved at skabe et "velfærdssamfund", at samfund hvis opgave det har været at skabe større lighed i tilværelsen. Disse tiltag har oprindelig fundet sted i det nære samfund, hvor man ønskede sundhed og arbejdsevne fra både ridefogeder og daglejere, ikke at de skulle have det samme at leve af, men blot at den potentielle arbejdskraft var til stede når der var brug for den.
Samfundet
I et socialdemokratisk samfund opstod den sociale velfærd. Alle skulle have del i økonomien og have en mulighed for at komme til tops i samfundet. Med andre ord: slaveriet skulle skiftes ud med muligheden for at blive slaveejer. I princippet var slaveriet afskaffet, men som vi kan se det i autoritære lande (Rusland, Kina, Italien, Tyskland, Mellemasiatiske lande og adskillige afrikanske lande, som Egypten) er en despotisk ledelsesform stadig den foretrukne. I Egypten er der en 6-8.000 årig tradition for at lederne støttes af den herskende klasse (præster eller militær), I Rusland og Kina har man en tradition for at herskerne var enevældige kejsere, tyskere og italienere var indtil for nylig (få århundreder et folkefærd der bestod af små delstater, men som var underlagt en kejsermagt, hvorimod de afrikanske folkefærd i stort omfang blev annekteret af europæiske stormagter, som satte praktiske grænser med en lineal på et kort, hvilket jo ikke tog et eneste hensyn til de forskellige stammefolk der fandtes i området
Livet er som sådan et spørgsmål om hvor man lever og på hvilke vilkår man kan leve.
Tilværelsen
Tilværelsen er derimod dikteret af de muligheder man har, der hvor man lever. Det kan være mulighed for at tage en uddannelse, det kan også være at leve i fattige omgivelser uden mulighed for at komme ud af elendigheden. Endelig kan tilværelsen jo forme sig sådan at man (nogle privilegerede mennesker) simpelthen an bestemme over andre menneskers tilværelse, enten ved hjælp af religion eller ved hjælp af arvede privilegier.
Ikke fordi jeg tror det har lettet tilværelsen for ret mange, dygtige mennesker ønsker dygtige børn og undersåtter der ser op til afkommet. Rige mennesker ønsker at bevare samlingen (rigdommen) på familiens hænder, i mange tilfælde ud fra devisen "koste hvad det koste må". Syge mennesker kan i et vist omfang ønske et andet liv for deres børn, men kan sjældent gøre noget for at ændre tilværelsen for afkommet.
Resten af verden har normalt et ønske om at opnå økonomisk uafhængighed. Paradoksalt nok ikke for at isolere sig, men for at opnå en uafhængighed, der udelukkende kan defineres ved afhængighed af andres accept. Der er altså et defineret mål med tilværelse: At blive til noget nogle respekterer eller adlyder. Mulighederne har været forskellige. Gennem årtusinder har præsteskabet og nationers herskere været de mål der har været de ypperste. Med den europiske middelalder blev ejendom et mål i sig selv, og den europæiske reformation blev gennemført for at fratage præsteskabet ejendomsretten.
I nyere tid har ejendomsretten endda været årsag til verdensomspændende krige og økonomiske kriser, senest 2008.
På den måde kan man godt sige at ejendomsretten definerer tilværelsen, men ikke livet.
Livet
Livet er nemlig blevet til det man selv gør det til, fra fødsel til død, i glæde og sorg og så videre. Som menneske (dyr har også liv, men de er nok ikke interesserede i denne blog)er livet derfor de oplevelser man har, nogle vil måske på livets faldereb sige, dem vi kan huske. Men livet er ikke sådan indrettet.
Masser af mennesker husker således nogle oplevelser i liivet meget tydeligt, en studenterfest, værnepligten, den runde fødselsdag, da man aborterede eller da man blev fyret eller skilt. Andre har en erindring om uvenskab i familien, om økonomiske fejder eller familiefjendskaber.
Hvor tilværelsen tegner sig som en kollektiv afhængighed af de omgivende samfundskræfter, kan livet til gengæld defineres som den individuelle oplevelse af tilværelsen.
Oplevelserne i livet er jo ikke entydige, de fleste forfattere til biografier eller selvbiografier glemmer noget, husker eller hører forkert. Og på den måde står eftertiden tilbage med det vi i min studietid kaldte primære kilder, der ikke er troværdige eller utroværdige sekundære kilder.
Selv jeg husker ikke altid den egentlige sammenhæng, mest fordi min hjerne tager stilling til oplevelserne ud fra min holdning til tilværelsen som også politikere dømmer sig selv på deres egen holdning - og som vi ved kan den jo ændre sig med årene.
Ikke fordi jeg tror det har lettet tilværelsen for ret mange, dygtige mennesker ønsker dygtige børn og undersåtter der ser op til afkommet. Rige mennesker ønsker at bevare samlingen (rigdommen) på familiens hænder, i mange tilfælde ud fra devisen "koste hvad det koste må". Syge mennesker kan i et vist omfang ønske et andet liv for deres børn, men kan sjældent gøre noget for at ændre tilværelsen for afkommet.
Resten af verden har normalt et ønske om at opnå økonomisk uafhængighed. Paradoksalt nok ikke for at isolere sig, men for at opnå en uafhængighed, der udelukkende kan defineres ved afhængighed af andres accept. Der er altså et defineret mål med tilværelse: At blive til noget nogle respekterer eller adlyder. Mulighederne har været forskellige. Gennem årtusinder har præsteskabet og nationers herskere været de mål der har været de ypperste. Med den europiske middelalder blev ejendom et mål i sig selv, og den europæiske reformation blev gennemført for at fratage præsteskabet ejendomsretten.
I nyere tid har ejendomsretten endda været årsag til verdensomspændende krige og økonomiske kriser, senest 2008.
På den måde kan man godt sige at ejendomsretten definerer tilværelsen, men ikke livet.
Livet
Livet er nemlig blevet til det man selv gør det til, fra fødsel til død, i glæde og sorg og så videre. Som menneske (dyr har også liv, men de er nok ikke interesserede i denne blog)er livet derfor de oplevelser man har, nogle vil måske på livets faldereb sige, dem vi kan huske. Men livet er ikke sådan indrettet.
Masser af mennesker husker således nogle oplevelser i liivet meget tydeligt, en studenterfest, værnepligten, den runde fødselsdag, da man aborterede eller da man blev fyret eller skilt. Andre har en erindring om uvenskab i familien, om økonomiske fejder eller familiefjendskaber.
Hvor tilværelsen tegner sig som en kollektiv afhængighed af de omgivende samfundskræfter, kan livet til gengæld defineres som den individuelle oplevelse af tilværelsen.
Oplevelserne i livet er jo ikke entydige, de fleste forfattere til biografier eller selvbiografier glemmer noget, husker eller hører forkert. Og på den måde står eftertiden tilbage med det vi i min studietid kaldte primære kilder, der ikke er troværdige eller utroværdige sekundære kilder.
Selv jeg husker ikke altid den egentlige sammenhæng, mest fordi min hjerne tager stilling til oplevelserne ud fra min holdning til tilværelsen som også politikere dømmer sig selv på deres egen holdning - og som vi ved kan den jo ændre sig med årene.
Slutningen
Hvilket eftermæle vi får er ikke til at vide. For mit vedkommende har jeg været involveret i mange projekter uden at have set resultatet af dem - det har så heller ikke været det primære mål.
Men slutningen på tilværelsen kender ingen, men vi ved med nogenlunde sikkerhed at slutningen på livet er døden. Lad mig derfor fortælle vandrehistorien om amerikaneren der havde skrevet ind i testamentet at han ville begraves med alle sine creditcards, hans familie skulle overhovedet ikke have hans opsparede millioner.
Tja hvad hjælper det at tjene mange penge og at ønske at ingen andre skal have dem, når lovgivningen sørger for at arven udbetales, kreditkort eller ej.
Hvilket eftermæle vi får er ikke til at vide. For mit vedkommende har jeg været involveret i mange projekter uden at have set resultatet af dem - det har så heller ikke været det primære mål.
Men slutningen på tilværelsen kender ingen, men vi ved med nogenlunde sikkerhed at slutningen på livet er døden. Lad mig derfor fortælle vandrehistorien om amerikaneren der havde skrevet ind i testamentet at han ville begraves med alle sine creditcards, hans familie skulle overhovedet ikke have hans opsparede millioner.
Tja hvad hjælper det at tjene mange penge og at ønske at ingen andre skal have dem, når lovgivningen sørger for at arven udbetales, kreditkort eller ej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar