Krisen

For at sige det lige ud: Jeg hader kriser. Ikke sådan forstået at jeg tager livet af mig selv, jeg er aldrig selv skyld i kriser, det er altid andre der skaber dem ;)
Til gengæld bliver jeg altid involveret i en hvilken som helst krise, bare fordi jeg er ven af huset, fordi jeg er kæreste eller fordi jeg har investeret i en ejendom. Ikke at jeg har noget som helst til gode, nej jeg har altid en eller anden form for gæld i forbindelse med en krise. Er der noget at sige til at jeg hader kriser??

Samfundskrise

Vi er så heldige at vi har en krise der berører vores samfund. Ikke bare vores kommune, nej vores samfund, som er pustet op som en hamburgerryg, kaldet Danmark i EU, et samfund der er så fjernt fra os alle at vi overhovedet ikke aner om vi er danskere eller europæere. Krisen er sådan set min, idet alle dem der der har penge nok stadig har penge nok, mens jeg skal spares på. Ikke fordi jeg har brugt penge jeg ikke havde, men simpelthen fordi andre har brugt penge de ikke havde. Det drejer sig om teoretiske værdier, altså penge der ikke eksisterer, som nogle få mennesker har opfundet, mens vi andre har opfundet mangel på livsgrundlag, simpelthen ved ikke at have det!
Umiddelbart vil jeg sige at mit samfund har en krise, der består i at samfundet ikke har forståelse for mig og mine ligestillede! Et samfund, der i virkeligheden ikke er et samfund i ordets egentlige forstand. Men udelukkende en blokering af samfundsborgere.

Økonomisk krise

Den økonomiske krise rammer hårdt. Ikke fordi den egentlig berører bankdirektører og aktionærer - jeg gider end ikke at gøre rede for deres indtægter siden 2008, de er bare blevet rigere og grådigere. Det er alle os fattige der er blevet fattigere - sandsynligvis kun for at gøre rigere mennesker rigere, jeg mistror faktisk ikke rige mennesker for at ville gøre fattige mennesker fattigere, da det i sidste ende ville gøre de rige fattigere, i princippet, men grådighed kan ikke gøres op i penge kun i grådighed.
At mange er afhængige af ejendom gør selvfølgelig  at vi alle passer på vores ejendom og fastholder vores ejendomsret, eller gør vi? Jeg har for eksempel fundet ud af at jeg kan leve uden at eje noget som helst. Et liv uden jord og værdier. Altså er den økonomiske krise ikke min, eller er den?
Man kan jo til enhver tid give min grådighed skylden for at vi har et samfund der vil grådighed og , ejendom, men om det er min skyld vil jeg dog afvise. Grådighed er i bibelen en af de få "dyder" der er forbudte, og som kun liberalt orienterede kan synes er OK.
Min økonomiske krise er skabt af liberale økonomer, der overhovedet ikke har tænkt på andre end sig selv. Jeg har sådan set betalt enhver sit, men pludselig løb der også renter og gebyr på. Samtidig lukkede vi bankernes udlån. Vi lukkede for alle de fattige mennesker og åbnede for dem der havde penge nok!
Økonomisk krise blev en krise for fattige mennesker, der i bund og grund kom til at betale for rige menneskers overforbrug!

Menneskelig krise

Taberne blev endnu engang de mennesker der blot bidrog til samfundet! Mennesker, ikke robotter, aktionærer eller computere!
Der er ingen tvivl om at levende mennesker i dag er det største problem samfundet har. Mennesker er principielt i vejen i forhold til samfundet, der er bare det men, at der ikke er andre til at sikre samfundssammenhængen. Altså at mennesker er til for mennesker.

Økonomi

I modsætning til mennesker har vi økonomi og produktion. Økonomi er et "wirtschaftswunder" - økonomi eksisterer i kraft af sig selv, og er derfor totalt umenneskeligt. Penge er et mål i sig selv, ikke noget som helst andet. Økonomi er derfor også noget vrøvl, generelt. At en arbejdsindsats skal kunne gavne andre er ikke det man normalt satser på, medmindre man går ind for slaveri. Hvilket åbenbart er det der er sket i den vestlige verden. Selv arbejdere accepterer at være slaver for at opnå en økonomisk fordel.

Produktion

På samme måde er produktion et spark i røven på sig selv. Produktion er skabelse af salgbare værdier, ikke arbejde eller kunst. Det er bare logistik. Køb noget, find på en vare som nogle vil købe, fremstil varen ved hjælp af andres arbejdskraft - og tjen penge på det (Økonomi).

Retten til arbejde

Som om alle disse krisetegn er noget der overhovedet rager den arbejdende dansker. Måske? Nej vi har en kapitalistisk defineret ret. Retten til at arbejde, ikke nok med det, vi har nu oveni fået retten til at arbejde billigere end vi har opnået via den danske model og fagforeningerne. Retten til at arbejde er i mellemtiden blevet en pligt til at arbejde, simpelthen fordi alle "arbejdsgivere" skal tjene mere - ikke for at lægge penge til side, nej for at skabe mere arbejde, Hvilket indtil nu har vist sig at skabe flere penge til investorer, men kun i begrænset omfang mere arbejde. De højstlønnede i Danmark tjener adskillige hundrede procent mere end de mennesker der er på overførselsindkomst. Og arbejder kun på én ting: At udnytte andres arbejdskraft og at skabe økonomisk overskud ved hjælp af andres indsats. Retten til at arbejde er altså pligten til at arbejde.

Hvis krise står vi op til?

Bankdirektører og aktionærer klarer sig helt fint. Deres pengebeholdning er større end i 2008. Krisen er i virkeligheden en påstand, som fattige mennesker skal betale med de sidste penge de har, mens rige mennesker bruger medierne til at råbe "ulven kommer". Den krise vi lever i nu er ikke en krise skabt af fattige mennesker, den er skabt af grådighed, ikke arbejdere.
Lavtlønnede og mennesker på overførselsindkomster har fået mindre end 1% i løn de seneste år, mens højtlønnede har fået op til 13%. Læg lige et løntilskud på 13% til 120.000 og sammenlign med et tilsvarende lønstilskud i forhold til en indtægt på 1.900.000.
1% af 120.000 skal altså betale en lønfremgang til de højstlønnede.

Krisen er altså selvforskyldt, simpelthen fordi vi ikke lytter til de oplysninger vi får. Som om heldagsskolen skulle kunne hjælpe os til at tænke mere over tingene.

Det er politikerne der lever i en anden verden og os der bliver nødt til at eksistere i den!