lørdag, august 03, 2013

Fremmedhad

Igen i dag har jeg måttet lægge ører til muslimsk påvirkelse af vort samfund. Halalkød, stakkels børn der ikke kan spise svinekød og institutioner der går i knæ for islam. En bølge af religiøst had til anderledes tænkende, fordi de er anderledes, uden overhovedet at overveje om had skaber had.
Generelt var vi i min ungdom indstillet på at fremmedarbejdere og indvandrere var velkomne i Danmark, simpelthen fordi vi forventede at de lavede alt det lorte-arbejde vi ikke selv gad lave. Politisk blev der indført familiesammenføring, muligvis udfra den betragtning at en familie kunne passe flere jobs, når der var brug for det. Men opgangstiderne sluttede jo pludseligt med den såkaldte energikrise.
Og så var de alle sammen i vejen.

Familiesammenføring

Danmark importerede ukritisk (mandlig) arbejdskraft for at få opfyldt arbejdsmarkedets krav til arbejdskraft, mens man langsomt (selvfølgelig på grund af den danske konservatisme i forbindelse med synet på en familie) forsøgte at sluse kvinder ud på arbejdsmarkedet.
I Danmark var de første kvinder der kom ud på arbejdsmarkedet (bortset fra barne- og tjenstepiger) faktisk kvinder, hvor familien havde råd til at undvære kvinden i hjemmet, især fordi der var råd til den luksus i velstillede hjem. For eksempel blev direktørers koner pacificeret ved at få nogle få arbejdstimer, og så kunne de ikke klage over at kede sig derhjemme. Selvfølgelig var der også nogle (få) kvinder der tog uddannelse indenfor det vi i dag betragter som kvindearbejde, altså pædagoger, lærere og bibliotekarer. Til gengæld blev kimen lagt til kvindefrigørelsen, og jeg må da også indrømme at frigørelse har været en meget mere korrekt betegnelse end ligeret, simpelthen fordi kvinder selvfølgelig skulle frigøres fra det åg de følte, ved at være bundet til hjemmet, ved at være bundet til forsørgelse og ved at være bundet til at bære hovedansvaret for børnene.
At man udfra denne tankegang indfører hele familier for at få mere arbejdskraft er der jo ikke noget sært i. Godt nok er det en gammeldags ide at børnefamilier er fremtidens gods og guld. I princippet det samme som når politikere i dag bruger økonomiske teorier fra 50'erne når de skal forudse fremtidens samfund og behov.
Alle de "godtroende" mennesker der syntes at det var vigtigt at en familie skulle være sammen tog måske fejl, men hvis der havde været arbejde nok vill de nok være kommet i arbejde. I stedet blev de hjemme, fortsatte med at leve efter familieregler fra deres oprindelsesland, ikke fordi de kunne have levet efter det danske samfunds regler, nej simpelthen fordi det danske samfund ikke havde nogle regler, og pludselig havde det danske samfund heller ikke arbejde til alle de mennesker der skulle have arbejdet. Kvinder og børn af indvandrer- og fremmedarbejderfamilier blev placeret på offentlig forsørgelse - ikke spor andet, det var simpelthen det billigste og letteste for det danske samfund.

Oliekrisen

Det pudsige er at fremmedhad eller mistro til indvandrere brød ud i lys lue i forbindelse med Danmarks indmeldelse i EU og i forbindelse med Oliekrisen.
Selvfede danskere ville have deres villakvarterer for sig selv (det fik de også, til gengæld blev Ishøj, Gjellerup og Vollsmose til indvandrerkvarterer), selvfede danskere ville slippe for at betale skat, og de fik det også sådan selv om det tog lidt længere tid, imens skulle indvandrere leve af at husets herre tjente penge ved at køre taxa, arbejde i den sammenbragte families pizzabar eller lignende - og forsørge størstedelen af sin familie. Familiefaderen havde ikke tid til at lære dansk kultur, han skulle tjene penge til underhold for familien, moderen blev overladt til sig selv, ikke noget med at man fra det offentliges side brugte tid eller penge til integration, så mødre i indvandrerfamilier fortsatte med at leve efter de regler de havde levet efter i århundreder.
Ikke fordi der er den store forskel på mødre der har flere generationers erfaring i dansk og mødre der er kommet til Danmark indenfor den sidste generation, forskellen er at de fra begyndelsen blev behandlet forskelligt. Spørg for eksempel jøder der i generationer har boet i Danmark om der er forskel på at være dansk eller jøde. Forsøg at finde ud af hvorfor det i langt højere grad er lykkedes at integrere hollændere på Amager, franskmænd i Fredericia og sågar kartoffeltyskere på heden. Det var ikke fordi de (næsten alle sammen) flygtede fra en gæld i deres hjemland, eller fordi de ikke var danskere - det var fordi der var brug for dem, og fordi det danske samfund på det tidspunkt havde langt flere regler for det familiære til fælles med resten af verden - mænd arbejdede, kvinder sled hjemme og passede børn, mænd var forsørgere og kvinder var ansvarlige for nærmiljøet. Regler som findes i de fleste tredieverdenslande, og som endog stadig er et mål i vores eget land. Evnen til at forsørge andre var på en måde blevet mindre væsentlig før oliekrisen, og et stykke tid efter, men da indvandrerkvinder og -børn faktisk blev totalt overset opstod der et problem, ikke et problem som indvandrerne havde skabt, nej det var et politisk skabt problem, fordi politikerne havde mere travlt med at løse oliekrisen, end med at løse de problemer den kunne afføde. Nik bare genkendende hvis du kan se paralleller til i dag.

Marginalisering

Der har nu været en vedvarende tendens til at beskylde mennesker der stort set ikke kan få eller har nogen som helst indflydelse på det danske samfund for at være årsag til at Danmark ikke fungerer som velfærdsstat og forbillede for andre lande Det er set med mine øjne så forkert som noget kan være.
For det første kan indvandrere, kvinder og børn fra andre lande, ja selv deres husdyr, lære os noget nyt, vores danske selvtillid gør os bare dummere og mindre åbne for andersledeshed, vores tro på at højere karakterer eller nedgørelse af mennesker der tænker som vores bedsteforældre gjorde, sågar går klædt i tørklæde, var klipet for at angive om man var ugift, gift eller enke, er jo ikke anderledes end den signalværdi andre folkeslag iklæder sig, fra Amerika til Vietnam, men hvor nogle indvandrere holder sig for sig selv, med al deres skattesvindel, familieregler og indgifthed skal vi lige nøjagtig slå ned på muslimer, de mennesker der set i forhold til vores religiøse grundlag er allertættest på den danske reformist, bortset fra katolikken. Vi er nået til en situation hvor fjendskabet mellem den monoteistiske tro på én Gud er årsag til flere fjendskaber end nogen anden tro. Ikke fordi vi er uenige om guden, men fordi vi er uenige om hvordan vi skal betragte guden (jeg ville lige undgå at få Gud til at være mand eller kvinde - simpelthen fordi en guddom nok slet ikke har et køn) .
Det vi gør er derfor at marginalisere dem vi er mest beslægtede med, sikkert ikke for at stige til tops i samfundet, snarere for ikke at være bunden af det.
Kan jeg være dårligt stillet er det altså bedst at jeg kan stille andre endnu dårligere, fremfor at vælge en løsning, hvor vi kollektivt arbejder på at opnå en bedre tilværelse. Her er det hip som hap om vi er kristne eller muslimer. Vi har slet ikke lyst til et bedre samfund, vi har lyst til at marginalisere.
Jeg spørger bare, hvem har gavn af det. Muslimske kvinder og børn, arbejdsløse eller lavtlønnede arbejdere? Eller måske folk der lever af at investere i andres arbejdskraft, som har lettest ved at styre arbejdskraft og arbejdskraftreserve ved at spille den ud imod hinanden.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti hyklede engang, at vi ikke ville have fremmedarbejdere der ikke var fra Europa (Niels Hausgaard lavede endda en vise der handlede om at vi kunne lide folk sålænge de havde samme hudfarve som grise (http://www.youtube.com/watch?v=nnXk_hyuquA), altså var polakker og litauere egentlig velkomne, mens tyrkere, somaliere og afrikanere med mange flere ikke skulle komme til Danmark.
At Dansk Folkeparti i mellemtiden har skiftet holdning, ikke kun til hudfarven, men også til hvorledes vi kan leve med EU er en helt anden sag partiet er i stand til at vende på en femøre og skifte politik alt efter hvad befolkningen synes. Samtidig har samme parti fået uvurderlig støtte af "boulevardpressen" (BT og Ekstra Bladet), såkaldte aviser der begge har lært at stikke fingeren i jorden(ikke for at tænke sig om, men for at finde ud af hvad der rører sig). Som "danskere" er vi altså kommet i en situation hvor vi ikke længere taler sammen og finder løsninger, vi undgår end ikke den kommunistiske nabo eller den utroværdige venstremand der ligger i med ens egen kone nej vi finder os i at vi ikke kan mene noget om os selv, og derfor må lade det gå ud over andre.
Som sagt havde DF intet imod indvandrere hvis bare de var hvide, men det har ændret sig, ikke med ord, kun med holdninger, for DF ønsker ikke at fremstå som et utroværdigt parti. Det letteste er derfor aldrig at diskutere fortiden - kun nutiden. Det har andre også fundet ud af, så alle partier diskuterer ikke hvad de har ment, kun hvad de mener nu, og i morgen diskuterer de hvad de mener i morgen, vi har ligefrem siden 2012 fået et nyt mantra: 90 (underforstået mandater i folketinget). Hvor fedt er det lige at vide at 90 mennesker bestemmer over mere end 5 millioner?
Had og utilfredshed

I det parti jeg har været medlem af er der en vis utilfredshed med andres måde at tænke på. Indrømmet, jeg vil også gerne have mennesker til at jeg tænker på en anden måde, men jeg kan ikke hade mennesker der tænker anderledes end mig. Jeg kan argumentere og opdage at argumenterne preller af på dem på samme måde som de preller af på mig, jeg kan lytte og opdage at mange af de ting jeg lytter til er overvejelser jeg selv har haft flere år tilbage, men at hade nogle der har en anden indgangsvinkel end jeg har er ikke en løsning for mig, det er blot et spørgsmål om at gøre mig bedre end jeg er eller gøre andre dårligere (jeg tror det minder om det halvfyldte eller halvtomme glas). Der er ikke nogen fremtid i had.
Man an selvfølgelig vælge at der ikke længere skal være nogen kommunikation med de mennesker (DF, RV, Kons og V, ja sågar Soc.) som man er uenige med, og jeg har faktisk valgt kun at lytte til de mennesker der også lytter til mig. Nogle politikere fra de ovennævnte partier vælger at blokere de mennesker de er uenige med, andre vælger at undlade kommentarer. Man kan jo altid vælge hvor man vil stå politisk når man alligevel ikke får svar, og jeg har valgt at stå udenfor. At tænke selv at dele mine tanker med åbenhed frem for fremmedhad. Det er ikke let

Pressen

Mine tanker er sjældent i overensstemmelse med de nyheder jeg hører i pressen. Noget af det jeg hører er enten direkte løgn (påvist af fb-venner) eller også er det bare misinformation. Men jeg sætter min lid til at jeg har lært at tænke selv, ikke at jeg tænker rigtigt (hver gang ;)), men at jeg selvstændigt kan tage stillig til det jeg hører og udlade at hoppe med på bølgen imod de fremmede og deres udnyttelse af landet eller kriminelle handlinger. Gamle mennesker er frygtelig bange for at åbne døre og færdes offentligt, gamle mennesker er forfærdelig bange for at miste deres pension. Arbejdsløse får så dårlig vejledning at de forbliver arbejdsløse for at sikre sig, og kærester flytter så de har to adresser, fordi de så kan have to gange indkomst og to gange tilskud.
Hvis nu pressen ikke hele tiden var afhængig af at det var reklamerne der betalte for nyhederne kunne vi måske få nyheder der var sobre, men når selv DR skal konkurrere på uetiske parametre er der jo ingen fri presse og dermed ingen fri oplysning om noget som helst, end ikke indvandrere og fremmede.

1 kommentar:

  1. God skrevet og godt opsummeret - for de der ikke ved det. Persille og purløg langs havegangene kunne vidne om Hugenotternes flid og nøjsomhed. De mennesker, der på grund af deres hjertes overbevisning blev smidt ud af Frankrig. Og sådan er der så meget. Gid alle ville stemme på ENHEDSLISTEN- så vi kunne få jævnet tingene lidt.. <3

    SvarSlet