Forsvar

Danmark har nu fået en ny forsvarsminister. politiker fra Århus, der aldrig har foretaget sig andet end politik, det skulle da lige være en lille flirt med en kvindelig politiker fra et andet parti. Senest er det kommet frem at hans arbejde som Europaminister, som også hans arbejde i Byrådet i Århus, bestod af hemmeligholdelse og arbejde indefra. Det der hedder at fedte for lobbyister!
At Danmark ikke har haft brug for et forsvar de seneste 55 år betyder ikke at ministerrollen er at ligne med et rangeringsterræn, tværtimod, forsvaret er reelt et krigsministerium, hvor finasielle investeringer i våben, fra IT over droner til indkøb af våben med danske dele af våbenprodukter.

Newspeak eller Oldspeak

Krigsministeriet blev ifølge Den Store Danske Ordbog afløst af Forsvarsministeriet i 1950, mens den første forsvarsminister overtog krigsministeriet i 1905. Vi har nu siden den kolde krig sluttede (med rund hånd for ca 25 år siden haft en forsvarsminister, hvis opgave ikke på noget tidspunkt har været at sikre forsvaret af Danmark. Det nærmeste vi er kommet et forsvar af landet er mkomplet tåbelige regler om at der skal være opsyn ved landegrænsen og et toldskur der er endnu mere sygt end Glistrups ide om en telefonsvarer ved grænsen, som skulle sige "Vi overgiver os" eller at man frivilligt skulle lægge en skrivelse i en postkasse hvor man skulle skrive hvad man indbragte til Danmark af cigaretter, og alkohol, plus det løse.
Hvis vi alle skal leve i et samfund, hvor krig foregår langt væk og hvor nationalsporten er at bedrage, er vi nok nærmest nået målet. Spørgsmålet er så bare: "Hvorfor skal vi nå dette mål"?
Om der findes et svar er jo nok svært at finde ud af, men det er jo heller ikke svar vore dages politikere giver os, de taler gibberish: http://en.wikipedia.org/wiki/Gibberish, altså eklatant vrøvl. Hvem alt dette vrøvl gavner kan vi selvfølgelig tænke over, og hvis det det står til politikerne skal vi tænke over det indtil vi dør eller bliver demente, så har de fred imens.

Politikerlede

Jeg stiftede første gang bekendtskab med vore nuværende krigs- nå nej forsvarsminister allerede da han blev indvalgt i byrådet på en indsats som han enten havde lært af eller lært til Barack Obama, i hvert fald var han ihærdig når det drejede sig om at bruge de daværende sociale medier. På vores lokalradiostation blev vi jævnligt spammet med hans syn på alt muligt, også nogle gange umuligt, det drejede sig primært om synlighed, og vi taler om en periode for 15 år siden!
Nu er han blevet minister for de danske krige, og han skal nok vise sig at blive en rigtig god forsvarsminister i et krigsministerium der hedder noget andet end det er. Men OK, manden er jo også akademiker med et et-årigt High-Scholl ophold i Massachusets, USA.
Jeg har det bare ikke så godt med mennesker der har levet af den enkleste overførselsindkomst af alle: politikerløn. Jeg vil nødig misforstås, og jeg ved at nogle politikere knokler en vis legemsdel ud af en vis beklædningsgenstand der i min barndom var forbeholdt mænd. Jeg ved at jeg selv stort set kun har arbejdet bogligt, dog med et afbræk på EFG efter min gymnasiale uddannelse og min tvungne værnepligt hos det daværende Civilforsvar, som arbejdsløs har jeg selvfølgelig også deltaget i diverse kurser med motion, kaffebrygning, jobsøgning og socialt samvær som påtvungen ledighed!

Politisk sans

Da jeg første gang blev sendt på kursus, eller rettere højskoleophold, var det for at forbedre mine muligheder for at komme i arbejde. Mine kursuskammerater på højskolen var primært adfærdsvanskelige unge, som kunne føres til et højskoleophold. De fleste af dem kunne jeg faktisk godt lide, de var stort set forsømte af deres forældre og misforståede af deres skole. Det var ikke altid lige lækkert at stå op til en spisesal, hvor de havde haft madkamp om natten, med madrestser på væggene og smadrede tallerkener overalt. Men når man talte med dem der havde været med var de normalt altid helt klar over at de var grebet af et (påstår jeg desperat) fællesskab, ikke af et ønske om at ødelægge vores morgenmad, men måske snarere for at prøve grænser af. Grænser som ikke var fastlagt af hverken forældre eller skole.
Jeg måtte ikke arbejde frivilligt, men skulle stå til rådighed for et arbejdsmarked der var lukket, fordi der var offentligt arbejdsstop, min uddannelse var samtidig ensidigt beregnet på det offentlige, som uddannet folkebibliotekar kunne jeg kun forvente arbejde indenfor det offentlige biblioteksvæsen, ikke hverken universitets- eller skolevæsenets.
Sidenhen blev aktivering i alt muligt som ikke havde noget at gøre med mine evner almindelige, genbrugscentre mm. blev dagligdagen og pludselig en dag kunne jeg få arbejde som bibliotekar på det lokale bibliotek, fordi der skulle indføres EDB (IT i dag), meget mod bibliotekarens vilje, men meget med min fik jeg et årsjob så jeg kunne vedligeholde min kontakt til det fag der altid har ligget mig på sinde.
MEN så måtte jeg pludselig ikke arbejde indenfor mit eget fag på dagpenge, fordi jeg tog arbejde fra mig selv. Til gengæld kunne jeg deltage i det ene kursus efter det andet som skulle udvide min horisont, eksempelvis førstehjælp og fødevarehygiejne, eftersom jeg ikke havde kørekort var truckcertifikat og andre kørekortrelaterede kurser udelukket, men aktivering og mødepligt blev intensiveret. Ikke at det har ført til arbejde, men det har da sikret en masse andre et job at kontrollere at jeg altid kommer til tiden og at jeg opfylder de til enhver til gældende krav.

Akademisering

Ikke fordi mit liv er ændret, men de politiske beslutninger viser jo med al  ønskelig tydelighed at politikere lærer af deres fejl. Ikke ved at tænke sig om, men udelukkende ved at begå andre fejl.
Jeg tror da ikke selv på at jeg er ufejlbarlig, bare fordi jeg har levet af at låne bøger ud til en hel masse mennesker der har læst dem. Jeg tror på at jeg har hjulpet nogle mennesker til at lære ved selvhjælp. Men når jeg læser tykke bøger om renaissancen kan jeg jo sagtens se at teoretikere kun kan lære teori fra sig, og teori i anden potens er nok ikke lige det der får et samfund til at udvikle sig, eller hvad?
Jeg er som sagt boglig uddannet, jeg har af ideologiske årsager taget et år på Erhvervsfaglig Grund Uddannelse, inden jeg blev kvote 2-optaget på bibliotekarstudiet, gennemførte det på normeret tid og blev indkaldt til at aftjene værnepligt (ikke med det samme - nej med en ventetid der gjorde at mine ansøgninger blev afvist). Jeg blev aktiv i vores arbejdsløshedsbevægelse og læste lovstof, talte med dem jeg var uddannet sammen med og gav dem råd til hvad de kunne gøre i forbindelse med arbejdsløshed, graviditet og mangel på dagpengeudbetaling. Jeg lyttede og læste fordi jeg ikke kunne gøre andet end at gøre gavn.
Det var ikke mit valg, det var mit kald. Jeg gjorde det fordi det var det jeg kunne.
I dag virker det jo som om at akademikerne har så travlt med at være bedre end alle andre mennesker end alle andre mennesker ;)
At lytte er derfor set med mine øjne blevet reduceret til at lytte - til sig selv!

Tilbage til forsvaret

Så er det at vi skal overveje om vi har brug for et forsvar, eller om vi har brug for en krig?
Rent akademisk er jeg sikker på at det vi har brug for er en krig. Det er simpelthen ulogisk hvorfor vi skal have et forsvar! Principielt er det også ulogisk at vi skal føre krig, især når det for ca 20 år viste sig at vi aldrig havde underskrevet en fredstraktat med en portugisisk by, en uafsluttet krig jeg læste om dengang. Men nu SKAL vi åbenbart føre krig, hvilket jo betyder at en forsvarsminister under ingen omstændigheder kan være andet end en krigsminister, og ham vi har fået er muligvis så hemmelighedsfuld at vi end ikke ved hvorfor vi skal føre krig.
For mig er det langt vigtigere at vi ikke VIL føre krig, at vi er et såkaldt neutralt land der vægter ikke-vold  og undlader at gå i krig, og dermed sætter ordet forsvar i højsædet.

Med en forsvarsminister der bevidst har promoveret sig selv, som ikke har aftjent værnepligt og som er mere fokuseret på magt (EU, USA eller bare selvpromovering) er vi på herrens mark. Gad vide hvad han har gjort så godt (udover total hemmelighedsholdelse af EU-forhandlinger.) - nå ja kommer lige i tanker om det: EU er hele regeringens omdrejningspunkt. Sådan kommer man åbenbart frem i verden.