Døde dyr

Halal-debatten har nået nye højder. Den handler i bund og grund om døde dyrs død. At dyr skal dø for at de kan spises er for de fleste evident, så det er kun måden de skal dø på vi taler om.

Mine erfaringer med døden

Skal vi starte med min hamster, som levede i en papkasse mellem hø og halm og som blev kælet for en gang i mellem , bortset fra de dage jeg skulle passe skolen. Den samme hamster der en dag var død af sult fordi jeg ikke havde fodret den med jævne mellemrum.
Eller skal jeg nævne den hund vi fik som børn. Den hund der aldrig fik en opdragelse fordi vores (enlige) mor havde arbejde at passe, fordi vi ikke anede en hujende fis om hvordan en hund skulle opdrages og derfor fik et familiemedlem der åd støvler og tæpper, skulle holdes i snor og alligevel en dag slap ud på villavejen og blev kørt over med døden til følge?
Skal jeg fokusere på mine bedsteforældres kanariefugl der spiste med ved bordet, altid fik opmærksomhed og som døde af alderdom, trods det at buret ikke altid blev rengjort med jævnlige mellemrum, eller skal jeg nævne den kat min far havde, en kat der togmus og rotter, men også en kat der tog sine slagsmål, fik smadret sit ben i et slagsmål med en anden kat. Eller skal jeg nævne alle de dyr som jeg ikke har haft kendskab til? Dyr der er døde fordi folk har glemt dem i lukkede biler i sommervarmen, dyr som er lukket ud igennem kloaken, fordi de pludselig var i vejen, eller  dyr som ikke levede op til de forventninger nogle mennesker havde til kæledyr.
Skal jeg nævne almindelige menneskebørn som har fået en uforsvarlig opvækst.
Eller skal jeg spilde min tid på en bøn i forbindelse med en slagtning af et dyr.

Slagtning

Et eller andet sted tror jeg at de mest fanatiske idioter går ind for at det er OK at slå børn ihjel, bare man ikke gør det af en eller anden grund, altså pædofili, religiøsitet eller psykoser.
Fluepapir, salt på dræbersnegle, dyremishandling fordi man ikke aner hvordan dyr skal behandles, ja selv det at mennesker kan få børn uden at vide hvordan børn skal behandles er tilladt. De dør i mange tilfælde lidelsesfuldt, som også tudser og gråspurve i haven, som dyr der lever på de vilkår de nu engang lever under og dør under.
Men at bede en bøn over et dyr man har besluttet sig for at slå ihjel er forkert?
Da min niece fik at vide at dræbersnegle var til fare for køkkenhaven, da hun fik en gammel køkkenkniv og fik lov til at halvere sneglene, sagde hun faktisk undskyld til hver eneste ene af de flere hundreder hun skar midt over.
Måske vi alle skulle sige undskyld hver gang vi giver eller tager liv til eller fra et dyr eller et barn, bare for en sikkerheds skyld, eller er det blasfemi?

Den sproglige undskyldning

Om en slagter siger undskyld eller bruger en bøn til at sikre sig at Gud vil være med det dyr der slagtes for at blive spist, er vel blot et ritual som er religiøst betinget. På den måde kan vi måske betragte den protestantiske kristendom som mere end overfladisk, idet der ikke findes nogen som helst undskyldning for at tage et andet væsens liv. Måske den mest egoistiske måde at dyrke religion på. Alt hvad der kan leve må selv finde ud af det, ellers er det bare ærgerligt! At måden at tage livet af dyr på følges af religiøse ritualer er vel et eller andet sted OK. Min niece bad alle sneglene om undskyldning før hun slog dem ihjel, og det skyldtes ikke hendes religion, men hendes måde at føle på, føle for andre væsener.

Trosspørgsmål

At hævde at tro er årsagen til at vi pludselig skal tænke på hvilken måde kød er slagtet på er nok rigtigt. Men vi skal være klar over at det er den tro der ikke eksisterer der er årsagen. Enhver der respekterer dyr og undskylder deres død, også med en religiøs "hilsen" er vel bedre end den protestantiske dansker der ikke på noget tidspunkt undskylder for at slå ihjel, men bare anser det for en ret i Guds navn at gøre hvad man vil.
Som om en bordbøn eller en udtalt respekt i Guds navn kan gøre nogen som helst skade, set med mine øjne egentlig heller ikke nogen gavn, er vel underordnet. Det er gudhjælpepemig den samme Gud vi påkalder, så hvorfor er det værre at være tvangsindlagt til bordbøn his Indre Mission eller Jehovas Vidner end at spise kød, der er velsignet af den samme Gud, blot af muslimer?

Livet

Er vi virkelig så bange for at leve at vi ængstes for en anden måde at tro på end vores egen. Jeg er faktisk mest forbavset over at jeg som dansk statsborger kan få lov til at at leve i landet, selv om jeg ønsker alt muligt andet end frikadeller og flæskesvær på menuen, ikke bare i børnehave og skole, men også derhjemme. OG inden nogen kommer for godt i gang er jeg nok noget af det mest usunde danske væsen der findes, det er bare ikke nok til at jeg vil ønske mine medmennesker at blive det samme.
Egentlig mener jeg bare at livet er alt for besværligt til at man skal spilde tiden på at diskutere hvilke ord der skal følge en frikadelle eller en flæskesteg. Jeg har stadig erindring om alle dem der sagde skål og drak snaps til sild, dem der ville have en god vin til en pizza eller øl til søndagsfrokost, fulgt af et Aaaah. Om det var en bøn aner jeg ikke, men ...