Arbejdsløshed - mål eller middel

Arbejdsløsheden er åbenbart et mantra for politikere af alle kulører, arbejdsløshed er noget skidt, basta, Men hvorfor egentlig.
Trods rekordstor arbejdsløshed i Danmark er landet mere end i økonomisk balance, landets rigeste er overhovedet ikke blevet fattigere, bortset fra dem der ikke havde sikret sine investeringer. Ikke nok med det har de danske skattekroner og kreditværdighed i udlandet sikret at Danmark kan holde røven oppe på de store banker også i EU. Såkaldte arbejdsgivere er blevet til arbejdstagere, simpelthen fordi de tager gratis arbejde fra den arbejdskraftreserve, der normalt kaldes "de arbejdsløse".
Så hvad er problemet egentlig?

Mål

Arbejdsløshed kunne være et mål i sig selv. At skabe en kollektiv ide om at arbejde er det eneste saliggørende er jo i sig selv ganske godt gået. Især når arbejde pludselig indskrænkes til at være fysisk arbejde, altså håndværk. Nå ja, men der findes da andre der arbejder med at passe mennesker og at sikre at det offentlige fungerer, vil der nok være nogle der vil indvende, og ja det er da også rigtigt, men de samme mennesker der helliggør arbejdsløsheden har sat sig for at afskaffe det offentlige. Arbejdsløshed er altså på en måde en iscenesat afskaffelse af arbejdskraftreservens naturlige forsørgelse, simpelthen ved at indføre slavelignende vilkår, som skal få arbejdskraftreserven til at tage arbejde uden at stille modkrav.
Det kan altså virke som et mål i sig selv at sikre en høj grad af arbejdsløshed.

Middel

Men samtidig er arbejdsløshed et middel. Årsagen til den såkaldte krise, ved vi jo alle, ligger hos grådige investorer, enten nogle der fastsatte kunstigt høje priser på ejendom eller dem der hoppede ukritisk på en bølge der (modsat en surferbølge) så ud til at være i evindelig vækst.
For de investorer der er overlevet "krisen" er der altså en opgave: at sikre sine investeringer. Her kommer arbejdskraftreserven så igen ind i billedet. Ingen omkostninger til arbejdskraftreserven er jo, liberalt set, en indtægt og hermed midlet til forøget kapital.
Ved at have som mål at mindske arbejdskraftreservens muligheder for at gøre samfundsnytte som SOSU, lærer, telefondame og kommunalarbejder kan det hurtigt lade sig gøre at se sparemuligheder. Ved samtidig at bruge det middel der hedder total vildledning af medborgere eller i dette tilfælde en uoplyst befolkning er midlet til at så splid mellem de sociale lag evident, man kan sige at den ligger lige til venstrebenet, når vore politikere simpelthen bedrager deres vælgere (eller lader sig bedrage af spindoctorer). Et middel til at skabe målet.

Arbejdsløshed

Når selv den arbejdsløse bruger mere tid på at beskylde andre arbejdsløse for at nasse på samfundet, uden at definere arbejdsløshed, så har visse samfundsgrupper nået deres mål. Folk der hver eneste dag står op, tager afsked med ægtefælle og børn for at møde op og skabe  en kapitaltilvækst til en investor (kaldet arbejdsgiver), synes simpelthen at dem der ikke har noget at stå op til skal straffes, og straffen skal ligne deres egen straf: Mød på arbejde!
Hvor tit hører vi ikke vore medmennesker sukke over hvor længe der er til week-enden eller juble når de skal på ferie, og hvor sjældent ser vi voksne mennesker glæde sig til igen at skulle møde på arbejde efter week-end eller når ferien netop er afsluttet.
Ud fra de udtalelser de fleste mennesker kommer med, ud fra den misundelse de arbejdsledige normalt mødes med - er der jo sjældent tvivl om at de fleste mennesker gerne ville leve uden at lave noget som helst. Som arbejdskraftreserve skal du ikke komme her og nasse på samfundet!

Selvtillid

Det første der sker er at selvtilliden bliver punkteret. Ikke bare hos den arbejdsledige, men også hos den der knokler for at tjene til ny bil og hus eller for at betale børnepenge, eller hvad det er man skal betale til andre, i de fleste tilfælde til banken.
Den person der står tidligt op om morgenen, ikke ser kone og børn mere end en enkelt eller nogle meget få timer i døgnet, skal gå tidligt i seng, måske tage medicin for livsstilssygdomme eller for at undgå at være ukoncentreret på arbejde, kan jeg sagtens forstå. Det er sgu da åndssvagt at sætte en kapitalist over sin familie, det er åbenlyst idiotisk at eje et hus, når det indebærer at man skal bruge et halvt liv på at skaffe værdier til det - især når man tænker på at den person der udbetaler løn, tjener flere penge på det arbejde man laver end man selv gør! OG jaja vi kan da godt sige at der er nogen der skal opfinde arbejdet, der er også nogen der kan tage patent på en opfindelse, men grundlæggende kunne det også lade sig gøre at deles om vores fælles tankegods, altså sige at nogle er gode til at kreere, andre er bedre til at føre ideer ud i livet. At aktionærer skal leve af at andre er gode til at få ideer eller til at føre ideerne ud i livet er altså en idiotisk tanke. Mennesker der lever af andres ideer eller andres arbejde er vel de egentlige arbejdsløse. Desværre har de bare så meget selvtillid.

Arbejdskraftreserven

De mennesker der ikke har arbejde efter forskrifterne, altså enten vil finde sig i at imødese en fyreseddel som kommunalt ansat eller som simpelthen er uønsket af arbejdskøbere, skal pr. definition tage ansvaret for at de er til (og dermed til overs). Den liberale ide om at man skal have andre til at lave noget, bare fordi man dermed kan bevise at man ikke selv behøver at gøre det, er jo at sammenligne med den årtusindgamle ide om at holde slaver. OG ja mange slaver affandt sig med deres situation, fordi de ellers kunne risikere at blive henrettet, men er det det mål vi sigter efter? Uncle Tom var jo også et godt menneske selv om han ikke gjorde oprør!
Det der undrer mig er at vi teoretisk set diskuterer velfærd, bedre uddannelse og ligestilling, selv om vi bruger meget mere tid på at diskutere hvorfor der er nogle der arbejder mindre end vi selv gør.
Det er nok de få læsere af min blog, der er klar over at jeg bruger en del tid på at skrive og kommentere, det kan jeg ligeså godt gøre. Ikke for at blive millionær, heller ikke for at få nye venner, nej fordi jeg har noget på sinde og gerne vil have mine medmennesker til at tænke over tilværelsen. Jeg påstår ikke jeg har ret, jeg påstår intet, men jeg synes at mine tanker er vigtige for at andre kan tænke sine tanker og nå frem til et mål.

Arbejdsløshed

Jeg vil altså vedvarende undre mig over at arbejdsløse skal være asociale samfundsnassere, når de talenter de har i virkeligheden kunne udnyttes langt bedre hvis samfundet i stedet for nedladenhed ville vise tillid. Men som sagt tyder alt på at det er et mål at nedgøre dem, der i virkeligheden står til rådighed for samfundet når der er brug for dem, hvis ikke de rent psykisk eller fysisk er på gravens rand.
Er man arbejdsløs, når man ikke laver noget eller er man kun arbejdsløs når man ikke kan få et arbejde?
De fleste direktører, aktionærer og bestyrelsesmedlemmer laver mindre end en kontanthjælpsmodtager, men forventer en god betaling for det "arbejde" de laver.

Velkommen til arbejdsløshedssamfundet.