Arbejdssky

Som ung studerende, glødende socialist og fattig som ind i helvede stiftede jeg bekendtskab med en forholdsvis ung Jakob Haugaard. Han repræsenterede "Sammenslutningen af bevidst arbejdssky elementer" forkortet til SABAE, han fik endda penge for at holde et underholdende foredrag på Biblioteksskolen, hvor også Aalborg Universitets Center (AUC) havde adgang. Nå ja, måske var det AUC der betalte, men det foregik i hvert fald i biblioteksskolens auditorium.

Arbejdssky var ordet. Et godt valg. Var det sky som på "dyrlægens natmad"? Måske sky som den himmel vi skal tro på? eller det nærmeste, at sky noget som navneord?
arbejdssky som en billig leverpostejmad har jeg ikke kunnet forestille mig; arbejdssky som at spille harpe i en himmel når vi engang er døde har jeg slet ikke kunnet forlige mig med, og så er der kun det at tage afstand fra. Arbejdssky: at tage afstand fra eller undgå arbejde!

På det tidspunkt (omkring 1980) var jeg ved at tage en uddannelse, fordi jeg havde et ønske om at arbejde og gøre en forskel. Det formoder jeg egentlig langt de fleste af os havde et ønske om. Men tanken om at man bevidst frasagde sig retten til at arbejde var jo i sig selv et spændende eksperiment, og er det stadig.
Sidenhen har skiftende regeringer arbejdet seriøst på at gøre mig arbejdssky. Offentligt ansættelsesstop, værnepligt, aftaler om ansættelse af langtidsledige efterfulgt af krav om at unge skal have arbejdspladser. Indførelse af regler om massiv arbejdssøgning, aktivering hos private udbydere (som rask væk solgte deres egne kurser), jobsøgningskurser og ikke mindst arbejdsaktivering og praktikordninger! Hvis der skulle findes bare en politiker i denne verden (jeg ved godt at JBO ikke er den politiker) der ønsker at vide noget om de seneste 30 års forfejlede politik på arbejdsområdet, så kunne min erfaring være guld værd - eller irriterende empirisk viden!

Jeg har ingen fornemmelse af om ordet arbejdssky har en entydig betydning. Jeg kan se af ODS at ordsammensætningen kommer fra tysk "Arbeits-scheu", der ifølge samme ordbog er en betegnelse for mennesker: "som føler ulyst til ell. lede ved (stadigt) arbejde.". Stadigt arbejde er jo en flot kombination af ord. Faktisk er mit problem at jeg føler det modsatte: Ulyst eller lede ved mangel på (stadigt) arbejde. At Claus Hjort Frederiksen i hvert fald ikke har studeret ordbøger i forbindelse med at definere arbejde er der jo ikke nogen tvivl om, hans teori var at folk skulle lære at komme på internet, at trykke ugentligt på en knap for at fortælle at de var aktivt arbejdssøgende og så iøvrigt vide at vi havde verdens bedste økonomi. Og jeg deltog i kurser, jeg trykkede på knapper, jeg tog 3 måneders vikariater, jeg betalte til min a-kasse, jeg fandt mig i at statens edb-system "Amanda" smed mig ud, så jeg ikke fik dagpenge, jeg fandt mig endda i at a-kassen lavede fejl der gjorde at jeg fik overtræksgebyrer fordi der ikke var dækning på kontoen. Jeg fandt mig i det hele, bare for at få fred til at finde et arbejde!
Men så enkelt skulle det ikke være. Definitionen på en arbejdsløs blev til at vedkommende nassede på samfundet, at vedkommende ikke ville bidrage til samfundet, at vedkommende modsatte sig at sikre investorer at de tjente penge. Liberalismen i sin yderlighed, hvor fattige mennesker knokler for at skabe kapitalgevinst til dem der har kapitalen (tak til Arne Herløv Petersen for at gøre opmærksom på Ayn Rand), giver jo enorm lyst til at arbejde. Ens arbejdskraft skaffer alle andre end en selv indkomst der svarer til det arbejde man leverer. Alle investorers arbejde består udelukkende i at kontrollere eller sikre at andres arbejdskraft giver et overskud til dem! Arbejdere (lad os for nemheds skyld kalde arbejdskraftreserven sådan) vil til enhver tid skulle profitmaksimere investeringer, ikke tjene deres egen løn ved at arbejde.
At arbejde er altså rundt regnet at sikre andre mennesker en indkomst de kan leve af. Da jeg gik i skole var det alle dem der blev mobbet der sagde undskyld og betalte dummebøder. Mobning på arbejdsmarkedet er ikke spor bedre. For eksempel har vi Joakim B. Olsen, som uden kendskab til arbejdsmarked og sygdom anklager folk for at klynke (hvis ikke det er klynk i sig selv?). Vi har en Claus Hjort Frederiksen, som ud af ingenting har opfundet en kontrol der koster både arbejdsledige og arbejdssælgere enormt besvær, simpelthen fordi reglerne kræver at ledige søger så mange stillinger som muligt (hvor muligt betyder: så mange som der er og lidt til!).

Jeg er faktisk ikke så bange for det liv der kommer. Om det er en arbejdssky hvor jeg skal lære at spille harpe på den hårde måde, om det er dyrlægens fyraftens-ret med ret til sky efter arbejdet, eller om det er at sky arbejde fordi det ikke gavner mig, men kun nogle andre, er også underordnet.
Med den mobning, med de måder jeg som aktivt arbejdssøgende gennem årene er blevet forfulgt har jeg efterhånden kun haft to valg:
1. At blive skingrende skør og dø inden jeg var beretttiget til pension, eller
2. At blive skingrende skør og være ligeglad indtil jeg er berettiget til pension!

Jeg er ikke interesseret i at være uden arbejde, men jeg er så sandelig heller ikke interesseret i at jeg ikke selv har indflydelse på hvad det er jeg arbejder med. Men som tingene ser ud i øjeblikket vil (og er) min arbejdskraft udelukkende til fordel for andre!

Altså vælger jeg i et vist omfang at være bevidst arbejdssky, trods det at jeg faktisk ikke kan sidde stille. Men nu kan jeg så vælge en anden måde at virke på, for eksempel ved aktivt arbejde politisk. (Gid det var så vel).

Jeg vil ikke påstå at dette er den udlægning der 100% udlægger udtrykket, men til glæde for skiftende regeringer vil jeg gerne lige lægge denne Wiki frem også:
"Arbeit macht frei" er en tysk talemåde, der betyder "arbejde gør dig fri" eller "arbejde vil sætte dig fri" eller "arbejde frigør". Rent bogstaveligt betyder det: "arbejde gør fri".
Man brugte især udtrykket i Nazi-Tyskland, hvor bl.a. jøder og polakker blev sendt til koncentrationslejre.

Gradbøjning af oprør

En uge er gået med at journalister har skabt diskussion om Enhedslisten (EL). Det hele skyldes en voldsom fremgang i såvel medlemstal som i meningsmålinger. Den konservative presse (den der har råd til at optræde i medierne) har derfor valgt at fokusere på 2  (egl. 3 ting) i EL’s principprogram.

1.       At EL ønsker en revolution i Danmark

2.       At EL ønsker en opløsning af politiet

3.       At EL i samme sætning ønsker en opløsning af militæret.

Vægtningen fra min side er med vilje, fordi journalister med deres vilje har bragt focus på revolutionen og i et vist omfang har hældt benzin på bålet ved at antyde at en revolution er voldelig. At opløsning af politiet er fejlskrevet i alle pressens artikler som nedlæggelse eller afskaffelse tjener ikke pressen til ros, men har alligevel virket sådan at selv mangeårige medlemmer er begyndt at mistro EL. Det eneste der ikke er stor diskussion om er opløsningen af militæret, hvor jeg endnu ikke i aviser og kronikker har set afskaffelsen af militæret som et væsentligt punkt i debatten.

Debatten om politiet og militæret vil jeg gerne kommentere senere, men denne gang er det revolutionen der står for skud.

For at starte med det ord der er størst i debatten og som modstandere fra SF’s højrefløj til DF og LA hapser i sig for at spytte samme ord op med galde, så er revolution for alle bagstræbere, og hvor mange findes der ikke af dem i et samfund der er så liberalistisk at Gud er mindre vigtig end økonomi?

Jeg starter lige med ordet bagstræv (som omtalt i Ordbog over det Danske Sprog [ODS]):

Bag-stræv, et. (sj.Bagstræb. [ˈbaɋ- ˌsdræ^?v] (laant i slutn. af 19. aarh. fra norsk bagstræv) bestræbelser for at hidføre tidligere tiders (politiske, religiøse osv.) forhold; modstand mod indførelse af nyt; reaktion. Brandes.​:  den af Bogstavrimet baarne danske Talemaade Gammelt og godt, der klinger som Udtryk for rørende Fortidstroskab og jævnligt afgiver Skalkeskjul for tanketomt Bagstræv. Eller:  Det nytter ikke, at Bagstrævet vil lukke Vejene for Automobilerne.

At være imod en revolution er i bund og grund ”bagstræb”, fordi man ikke ønsker at lave om på det eksisterende, eller ligefrem ønsker at genindføre tidligere politiske og økonomiske forhold. Jeg ved ikke hvorfor jeg hele tiden kommer til at tænke på DF? Men det var så bare udtrykket for at være imod ændringer.
Revolution er en ændring, blot ikke nødvendigvis voldelig eller trukket ned over hovedet på mennesker, folket, vælgerne eller sågar medlemmer af EL. En revolution er, stadig if. ODS:

Revolution,en. [revoluˈʃo^?n] flt. -er.(fra fr. révolution, sen. lat. revolutio; vbs. til revolvere, se Revolver; jf. revolutionere, Revolutionist, revolutionær)
1) det, at noget drejer sig i en kreds, bevæger sig (rundt) i en vis bane; især (astr.) om himmellegemers kredsløb.
2) (jf. bet. 3; nu næppe br.) det, at noget bringes ud af sin naturlige stilling, sine almindelige forhold, drejes, vendes, væltes om osv. jf. (spøg.): de tunge Galosker blive hiemme, og den skrøbelige Regnskierm sparer sine Ribbeen og en bogstavelig Revolution.
3) (bet. 3.2 føles nu som hoved-bet. og de øvrige anv. som overf. brug af 3.2 især). voldsom ell. gennemgribende forandring; omvæltning. jf.: Naturen er aldrig Revolution, men altid Evolution.
3.1) kraftig, gennemgribende forandring af de bestaaende sociale ell. aandelige forhold i et samfund. Reformationen, denne det 16de Aarhundredes Revolution. *.De Revolutioner i Videnskaben og Tænkningen, der skyldes Mænd som Newton og Coppernicus. * social revolution, se social. m. h. t. mode, klædedragt. alle de Revolutioner i Klædedragten, som i disse sidste tyve Aar have funden Sted hos os.
3.2) pludselig, voldsom forandring, omvæltning i en stats regeringsform, fremkaldt ved ulovlig magtanvendelse (oprør af folket ell. udgaaende fra regentens omgivelser (jf. Paladsrevolution)); især (jf. Kontra-, Modrevolution) om (tilstand under) oprør, der tilsigter en saadan statsomvæltning; spec. (især i best. f.) om forholdene i Frankrig 1789ff. (den store revolution). Regieringens Revolution (dvs.: omstyrtelse af regeringen). Regenten har Lov til at gjøre Revolution imod sit Folk, men Folket ikke imod Regenten. Kongen sagde blot (om Bastillens fald): “det er jo en Revolte”; men Hertugen . . sagde rigtigere: “Sire! det er en Revolution!” Munch.​Verdenshistorie.​II.(1908).275. jf.: (jeg) maatte sende Afbud paa Grund af en Revolution i mit Trykkeri; nogle desperate Personer havde lavet en ganske ulovlig Strike. AHenriques.​GA.112. revolutionens hydra, se Hydra. hertil bl. a. Revolutions-aand, -aar, -domstol (Hauch.​VII. 260), -fane, -fjende, -fjendsk, -flag, -fører, -hær (Munch.​Verdenshistorie.​II.(1908).302),-krig (om krigene paa den franske revolutions tid. Sal.²XX.88), -mand (Blich.​(1920). XV.178. DagNyh.²/₆1935.15.sp.6), -tid samt Revolutions-barbari, -raseri (VSO.).
3.3) omvæltning, pludselig og voldsom forandring i et menneskes indre ell. ydre tilstand, forhold; katastrofe (1). jeg paastaaer at der ikke . . kan gaae saa stor en Revolution for sig i vor Sjæl, som den der frembringes af den første sande Kjærlighed. Da skiftedes der Lærer ved mit 13. Aar. Det blev en Revolution i mit fattige Aandsliv. Aakj.​
3.4) (jf. Jord-, Naturrevolution; især geol.) voldsom, pludselig forandring i jordens indre ell. ydre (jordskælv, vulkansk udbrud, stor oversvømmelse olgn.). de physiske Revolutioners moralske Virkninger.

Revolution er altså grundlæggende en forandring, når vi ser bort fra cirkulation og revolvere er en revolution en forandring, ofte (det må jo nok medgives tilføjet vold eller pression), men ikke sjældent fredelig eller ligefrem snigende. De revolutioner de fleste af os har oplevet eller har kendskab til er kendetegnet ved at ændre samfundet på drastisk vis: Den industrielle revolution, den sociale revolution og ikke mindst den digitale revolution. Der er ingen tvivl om at disse moderne revolutioner har været årsag til mange dødsfald og sikkert stadig er det, men de mennesker der var involverede i revolutionerne har ikke haft  hverken vold eller  henrettelser af modsat tænkende som deres primære mål. Tværtimod har de følt at det drejede sig om en langsom ændring (evolution) som af uforklarlige årsager blev så stor en omvæltning at det faktisk var en revolution. Simpelthen fordi evolution faktisk ikke er et udtryk for ændring, men for et forløb (igen if. ODS):
Evolution, en. [evoluˈʃo^?n] flt. -er. (af lat. evolutio; vbs. til evolvere, rulle ud, udvikle (jf. evolere))
1) (biol.) udvikling, spec. (læren om) verdensløbet, tænkt som en fortsat udvikling fra noget ganske enkelt til noget meget sammensat. Naturen er aldrig Revolution, men altid Evolution. (overf.:) hans Sinds Evolutioner og Omvæltninger. hertil ssgr. som Evolutions-lære, -teori.
2) ⚔ bevægelse, hvorved en (mindre) troppeafdeling gaar over fra en opstillingsform til en anden (evolerer). til Officerernes Øvelse giennemgaaes alle de Evolutioner, som Infanterie-Exerceer-Reglementet foreskriver for en Batallion. Fra den tidlige Morgen blev Soldaten dresseret i . . Marcheøvelser og Gangarter, Evolutioner og Opstillinger. manøvre, hvorved en eskadre samlet gaar over fra en kurs ell. orden til en anden. vanskelig gymnastisk redskabsøvelse; “volte”.Deres Velbyrdighed vilde have glædet Dem inderlig ved at have seet dem springe i Toug og paa Hesten, ikke at tale om Evolutionerne paa Voltigeermaskinen og Skraastangen. ChievitzARecke.​D.13.
3) (metr.) strofens udvidelse med nytilkommende verslinier. Recke.​

Revolution er altså en kraftig, gennemgribende forandring af det omgivende samfund; eller en pludselig, voldsom forandring; omvæltning i en stats regeringsform, fremkaldt ved ulovlig magtanvendelse. Det udtryk som det bestående samfund bør hæfte sig mest ved er ”ulovlig magtanvendelse”, som indgår i den ene af forklaring på samfundsmæssig ”revolution”, derefter skal vi alle hæfte os ved de andre tillægsord: ”kraftig, gennemgribende”, ”pludselig, voldsom”.
Alle disse antydninger af rå vold og nedslagtning af modstandere hører altså ikke til de ”revolutionære”, trods en inspiration fra forsøg på voldelige revolutioner er det de fredelige revolutioner der i princippet har overtaget. De ulovlige midler i forbindelse med såkaldte magtovertagelser (de socialistiske, komunistiske mm.  revolutioner) læner sig op ad betegnelsen ”opnået med ulovlige midler”. Nemlig ved at opløse eller nedlægge politi eller militær, afskaffe love som er imod befolkningen eller afskaffe et lovbundet monarki.

Som det nok ses af de seneste ord er EL temmelig meget på bølgelængde med at ”revolutionen” skal foregå fredeligt, men om nødvendigt ved lovbrud! I øvrigt ikke noget særsyn i dansk politik. Både politikere og folketing er blevet sagsøgt for at foretage sig noget ulovligt, oftest med det resultat at regeringsmagtens juridiske hold har frikendt regeringen, hvilket vel rent teoretisk nok skulle kunne lade sig gøre for en regering med EL.

Hvad er det så alle journalister og politiske modstandere taler om? Det er såmænd en revolte!

Igen if. ODS:

Revolte,en. [reˈvωldə] flt. -r ell. † m. fr. form revoltes(Ruge.​FT.304). (fra fr. révolte; til revoltere; jf. Revolution) væbnet opstand mod magthavere ell. undertrykkere; nu spec. om organiseret opstand (af et parti) for at styrte en regering ell. ændre regeringsformen; oprør. jf.Militærrevolte. uegl.: det at sætte sig op mod, vende sig i protest mod noget (en autoritet, en tvang olgn.); ogs.: oprørskhed. (Rousseau) har sin Lod i Revolutionen 1789 ff.; Underklassens Nag og Vrede dønner i hans Skrifter; der var Revolte i hans Sind. NMøll.​VLitt.​III.191.

En væbnet, organiseret opstand er det menigmand frygter, ikke en revolution. Men i EL’s principprogram står ordet revolution klart og tydelig, der er ikke en gang antydningen af at der skal være en revolte, end ikke en militærrevolte eller en folkelig revolte. Vi har altså en flok journalister og endnu flere politikere der fejltolker ord og bruger dem imod politiske modstandere, udelukkende for at nedgøre dem.

Når så det er sagt er der jo ingen tvivl om at angsten for at miste ejendom, investeringer og social position, sågar måske arbejde, er udbredt i hele den danske befolkning fra den yderste højrefløj til den yderste venstrefløj. En angst der bunder i at vi med et ultraliberalistisk samfund alle vil miste vores samfundsmæssige tilhørsforhold i forbindelse med en fuldstændig omlægning af samfundet.

Endnu engang ODS:
liberal,adj. [libəˈra^?l] (ænyd. liberal(ig), gavmild, sv., no., ty., eng. liberal, fr. libéral; af lat. liberalis, afl. af liber, fri; jf. Libertiner, illiberal samt levere)
1) egl.: som sømmer sig for en fri (1) mand; kun i faste forb. som liberalt erhverv olgn., (især i statistisk spr.) immaterielt erhverv. Ud af Borgerskabet løfter sig de liberale Professioner og Embedsstanden.
2) (nu næppe br.) ædelmodig, højhjertetell. (især) gavmild, rundhaande;. af nogle kaldes (jeg) karrig, af andre liberal. Holb.​
3) (fra fr. libéral) som er fri (3.5) i sine anskuelser; frisindet.
3.1) i al alm.: som ikke holder strengt paa det overleverede, gængse, men tillader nye anskuelser at gøre sig gældende; som stiller sig forstaaende ell. overbærende over for andres anskuelser, afvigelser fra det vedtagne olgn.; fordomsfri. Her er Kompositionens Plads liberalt og frit aabnet, i det dog Tænkeren tillige viser, at man ikke bør overlade sig til Vilkaarlighed. Det gik . . den Tid . . meget liberalt til i Jyllands Hovedstad: Polygamie saavelsom Polyandrie var meget almindelig i de dannede Kredse. Blich. han . . var liberal nok, til ikke at fordre et absolut Ideal af Qvindelighed. Chievitz.​ beskyttede liberalt Humanisterne, selvom de var protestantisk “anstukne”. VVed.​ docere liberal teologi..
3.2) (især mods. konservativ 2; om denne bet.'s hist.-geogr. udbredelse og opkomst; i Danmark ikke brugt som egl. partibetegnelse) som nærer (forholdsvis) frie politiske anskuelser; frisindet (i politisk henseende). I Norge blev Hans Jægers Bog konfiskeret, Kristian Krohgs Bog konfiskeret – og det af det liberaleste Ministerium, der hidtil har været at opdrive i Landet. det liberale parti (i England). PLæssøe Müller. Det moderne England.​( brugt substantivisk. Vore Liberale ere de største Cujoner og veed blot at snakke. De skrive angaaende Regjerings - Handlinger. Kierk.​ Østergaard er i sit hele Forfatterskab . . en Firser, en Liberal. VilhAnd.​ (sj.) m. substantivisk bøjning: Liberaler, pl. Meyer.¹ jf.: Lord L. . . bebrejdede Liberalerne Mangel paa Mod og Fantasi.DagNyh.³⁰/₄1925.

Især er jeg fascineret af forklaringen: 3.1. som ikke holder strengt paa det overleverede, gængse, men tillader nye anskuelser at gøre sig gældende; som stiller sig forstaaende ell. overbærende over for andres anskuelser, afvigelser fra det vedtagne olgn.; fordomsfri.

Jeg synes jo nok mest at kende til liberales tankegang, som går ud på at tillade nye anskuelser at gøre sig gældende: At sikre at kapitalen ikke udsættes for unødig forfølgelse, at sikre at regeringsmagten er nært knyttet til  de liberale værdier (som: immaterielt erhverv. Ud af Borgerskabet løfter sig de liberale Professioner og Embedsstanden.)
Tanken om 3.2:  (især mods. konservativ 2; om denne bet.'s hist.-geogr. udbredelse og opkomst; i Danmark ikke brugt som egl. partibetegnelse) som nærer (forholdsvis) frie politiske anskuelser; frisindet (i politisk henseende). En forklaring som ikke har sin gang på jord, gør mig lidt forskrækket, når jeg hører alle erklæret liberale partier være modstandere af ændringer af den samfundsmæssige orden.

Jeg forstår på den måde SF’eren Pia Olsen Dyhr, der udtalte sig i marts måned 2012 og sagde at SF var de eneste eller i hvert fald de rigtigste liberale (http://www.180grader.dk/Politik/sf-minister-vi-er-de-aegte-liberale).

Vi er altså gang på gang udsat for mediernes og politikernes løsagtige omgang med politiske ords egentlige betydning og vægtning.  For eksempel har jeg problemer med at forstå ”en bjørnetjeneste” som noget godt. I min optik (udtrykket stammer fra La Fontaines fabel om bjørnen, der m. en sten vilde jage en flue bort fra sin sovende herres ansigt, men knuste hans pande) er det udtryk for en dum handling, en uheldig handling eller en uovervejet handling.

På samme måde har jeg svært ved at tro at en fortolkning, definition eller omtydning af et ord skulle ændre tankegangen hos den eller dem der har formuleret ordene, mundtligt eller skriftligt. At det politiske spil er blevet til spin og nedgørelse har i adskillige år været synligt, Personlig forfølgelse og mobning overfor politiske modstandere er i dag et accepteret fænomen blandt både politikere og vælgere. Politikere der var i opposition til den herskende regering er husket for deres udsagn om hvad de ønsker af et samfund. Fra Venstre, der var i opposition til højre, men grundet et fælles tankegods med landbrugere og andelshavere kom i folketinget. Som Radikale Venstre, der skilte sig ud fra Venstre da de mente der var for meget fokus på moderpartiets konservative tankegods. Som SF, er gjorde op med kommunisterne (et opgør med kommunistiske idealer i Øst, men også et opgør med tanken om socialistisk internationale frem for parlamentarisk betydning i Danmark), eller som dannelsen af EL på baggrund af en venstrefløj der var så fraktioneret at selv 2-4% af alle stemmer til et folketingsvalg ikke ville føre til andet end stemmespild.

Selv har jeg hele mit politiske liv, fra 1972 og debatten om EF været sikker på at der altid skal findes et parti eller en politisk gruppe på venstrefløjen som skal stille spørgsmål til de beslutninger eller udtalelser som partier og folketinget står inde for. Den dag hvor EL skulle blive mere end et støtteparti vil jeg opsøge en gruppering længere ude, bare for at sikre at EL ikke bliver forblændet af sin parlamentariske magt! Ikke at jeg vil ønske at være en del af et støtteparti der bakker op om EL, som også jeg var en del af et EL der var støtteparti for den nuværende regering. Heller ikke at jeg synes de forslag som EL har fremlagt i forskellige forhandlinger er dårlige, men heller ikke at de er gode. De bliver som Otto von Bismarck sagde: "Politik ist die Kunst des Möglichen" (politik er det muliges kunst).  Hvor politik reduceres til at være ”politik”, og ikke et spørgsmål om at gøre godt for samfund eller borgere. For at runde denne side af sagen af vil jeg bare tilføje at både jeg, og familien McKinney i mit vokabularium skal regnes som borgere, ligesom alle andre skal. Hvis vi skal stille spørgsmål må det jo være om borgere seriæst støtter det samfund de er borgere i, ved at betale skatter, ved at respektere deres medmennesker og ved at bidrage til en fredelig udvikling af samfundet.  Det kræver en menneskelig indsats, ikke kun en økonomisk afladsforretning i form af almisser fra de riges bord!

Og lad os så endelig se på det ord der er så meget lig revolution og revolte: Reform. Et ord der har været udsat for en inflation der svarer til den islandske.

Reform,en. [reˈfωr'm] flt. -er. (fra fr. réforme, til réformer, se reformere) forandring, ændring i et bestaaende forhold (fx. samfundsforhold, vedtægt, fremgangsmaade, praksis), hvorved noget nyt (og bedre) indføres (uden at der dog finder nogen omvæltning, revolution sted); ogs. (nu l. br.): omdannelse til noget nyt (og bedre); reformering. en Reform i Colonie-Lovene. Den latinske Skoles Reform. VSO. Reform . . indtræder der, hvor den bestaaende Tilstands Grundvæsen bliver bibeholdt og kun udviklet til . . retfærdigere Former. Brandes.​VII. 417. Iveren for Samfundets Reform. Høffd. DF.176.

Ordet betyder altså i sin grundform: ”forandring eller ændring i et bestående forhold (samfundsmæssigt), hvorved noget nyt (og bedre) kan indføres”.

I alle de år hvor Fogh Rasmussen og Løkke Rasmussen bestyrede Danmark gennemførte de den ene reform efter den anden. Altid udfra devisen:  Vi indfører nødvendige regler for at kunne bibeholde velfærdssamfundet! Velfærdssamfundet var på intet tidspunkt hos det blå regeringsledere et spørgsmål om at velfærd skulle fordeles, det var et spørgsmål om omfordeling af samfundets indtægter fra skatter og afgifter. Omfordelingen pegede i alle årene entydigt på at de fattigste skulle have mindre af velfærdssamfundets indtægter, mens de største snyltere skulle tildeles en større andel af samme indtægter.

Der var ikke tale om at alle som én skulle spare i krisetider, tværtimod blev de fattige, de syge og de arbejdsløse udråbt til at udnytte samfundets godhjertethed. Samtidig blev kommunerne (og da de eksisterede: amterne) udråbt til at fordyre de opgaver som velfærdssamfundet lovmæssigt skal varetage.  Altså blev staten det nødvendige onde til at redde samfundet fra undergang, mens kommunerne blev tvunget til at vokse ud af tøjet. Amterne fik beføjelser, men ingen indtægter, og ændrede navn i forbindelse med deres rolle som badering. Oppustede og med navnet ”Regioner” blev de tildelt en i forvejen håbløs opgave, nemlig at gennemføre et sygevæsen med væsentlige nedskrænkninger i deres økonomiske råderum. Ikke for det, de garvede amtspolitikere trodsede ikke regeringen, men fortsatte i deres vellønnede stillinger som medborgernes garant for at samfundet var til for velfærdssamfundet.
Vi taler altså om at VK-regeringen med støtte fra LA og KD gennemførte såkaldte reformer af så vidtrækkende karakter at det sagtens kunne kaldes en revolution. Eneste Aber dabei var og er at den tidligere blå regering ikke ønsker at bruge et ord de betragter som negativt om det de har begået!
Toppunktet er selvfølgelig at de samme bruger ordet revolution om noget de efter samtale med EL kunne have kaldt reform! At de så også bruger ordet revolution imod deres re fortæller jo noget om hvilken situation de er i. Borgere skal makke ret og overlade til politikere at vide hvad der er bedst for samfundet.

Det berømte velfærdssamfund og de berømte reformer svarer altså så lidt til definitionen af velfærdsstat eller velfærdssamfund som findes:

”velfærdssamfund, substantiv, intetkøn; Bøjning-et, -, -ene; Udtale[ˈvεlfεɐ̯s-]; Oprindelsekendt fra 1955 – Betydninger: samfund der bygger på idéen om generel velfærd for alle borgere i samfundet - Synonym: velfærdsstat Se også velfærdsmodel.

Bemærk definitionen: ”generel velfærd”. Den førte politik indefor de seneste 10 år har haft en lidt anden definition, nemlig at der skal være en generel  økonomisk og social bidragsydelse til opretholdelse af velfærd for samfundets (økonomiske) grundpiller!
Grundpillerne er blevet defineret som de økonomiske  virksomheder banker og aktieselskaber på børsen, som udenlandske investorer der ikke betaler skat af deres firmaer i Danmark og som aktieinvestorer, der i princippet lever af ikke at arbejde, (gælder også virksomheder og deres bestyrelser), og der er fra alle sider henvist til (Måske især fra LA, der finansieres af en bankdirektør der ikke bor i Danmark, ikke betaler skat i Danmark, og som kalder sig dansker fordi han har brugt en lille del af sine skattefrie indkomster til at sponsorere et cykelhold, der bestyres af en cykelrytter der har indrømmet at han var dopet i forbindelse med en sejr i et fransk cykelløb!). Ikke nok med det. Begrundelsen for at støtte disse landsskadelige virksomheder og mennesker er at de skal have flere penge så de kan investere mere i Danmark! Investere mere i Danmark. De fører så mange penge ud af landet i skattely som de overhovedet kan, og har kun et formål med investeringer i Danmark: At tjene penge. Og hvor skal de penge så komme fra?
Så bliver vi også overfaldet med oplysninger om, at den almindelige dansker lægger penge til side i krisetider, og at det svækker Danmark i den internationale sammenhæng.

Jeg skal ikke kunne sige om Helle Thorning Schmidt (HTS) pønser på et job a la Anders Fogh Rasmussen. Med hensyn til hende har jeg altid haft en sund skepsis, som bygger på noget så tåbeligt som en sansemæssig mistro (siden jeg så og hørte hende i 1990 i forbindelse med valget til Europaparlamentet.

Men jeg ved at VK-O regeringen ikke blev færdige med at skabe det klassesamfund de har ønsket sig. VK et økonomisk funderet overflodssamfund med en taberklasse, mens DF med vanlig intelligens ønsker det samme, nemlig et vindersamfund, hvor staten udbetaler almisser til de tabere der svarer til definitionen:  borgere der ikke brokker sig, når bare de får en check!

LA er endnu sjovere: De ønsker et samfund, hvor folk der for eksempel er politikere kan leve af denne indsats resten af livet, nøjes med at betale få procent i skat og samtidig se ned på folk der ikke har talent for at snyde og bedrage andre. (det gælder egentlig også for de andre partier – men de har da i det mindste undskyldninger). LA vil også have det som det end ikke lykkedes for Glistrup: Nul-skat for investorer i samfundet. Pudsigt nok står en bankdirektør i spidsen med et sponsorat der svare til et cykelholds for at ideen om skattefrihed til rige mennesker skal gå igennem i en dansk regering. Hvem sagde at man ikke kan købe politikere for penge?

Kort sagt (hvis du er komet direkte her til slutningen):

Den revolution de fleste snakker om er sådan set gennemført af de partier der er mest imod udtrykket, de kalder det i stedet reformer. Det viser sig bare at ordet reform betyder det som EL i virkeligheden har lagt op til, mens den ændring som blå blok mener EL står inde for er en revolte.
De liberale er end ikke frisindede, idet de ligger under for en politisk ideologi som de ikke forstår.

At man ikke forstår EL’s principprogram er ikke noget problem, men at man ikke læser det inden man kritiserer det er i sidste ende dumt.

Jeg kan forstå nye (og gamle) medlemmer der ikke har læst det og som føler sig vildledt. Altså forstå at de føler sig vildledt – ikke at de ikke læser før de skriver under! Hvad skal en venstreorienteret bevægelse med folk der skifter hest i vadestedet? Med den regering vi har haft de seneste ti år er det sågu’ den vigtigste sag i verden at læse hvad man skriver under på – og især inden man skriver under.

Arbejde til alle.

Logik er jo en fantastisk ting, således er det også med statistik, noget så fantastisk! Og teori er et smukt ord.  Med disse ordforklaringer kan vi måske sætte os ind i den nye regerings mærkelige valg, eller forstå regeringsgrundlaget?

Et udpluk af opslaget i Ordbog over det Danske Sprog giver bl.a. følgende bud på betydningen af ordet logik:
"Logik,en. [loˈgig]; fra lat. logica, gr. logikḗ, egl. fem. af adj. logikós (jf. Logiker, logisk), afl. af lógos, ord, tanke, fornuft, jf. Logaritme samt sidste led i ssgr. som analog(isk), Dia-, Epilog, Filolog, Arkæo-, Astro-, Biologi osv.; især filos.)
1) videnskab ell. lære om den menneskelige tænknings former og principper, spec. om reglerne for gyldige slutninger; fornuftlære; tænkelære; ogs. (især foræld.): kunsten v. hj. af syllogismer at bevise en given sætning; disputerekunst. 
2) samlet (skriftlig) fremstilling af logikken (1); lærebog i logik (1).
3.1) tænkemaade, der nøje følger logikkens regler; eksakt, logisk ræsonnement.
3.2) som udtr. for en vis lovmæssighed, fornuftmæssighed (i naturen, forholdene olgn.)."

Også ordet statistik forklares:
Statistik,en. [sdadiˈsdig]; af I. Stat (samt lat. status, stilling; se Status) ell. Statist 1; opr.: (videnskab, der giver en) beskrivelse af en stats (ell. flere staters) indre forhold (forfatning, næringsveje, økonomiske forhold, befolkningsforhold osv.), især med talmæssige angivelser (i tabellarisk form), spec. inden for en bestemt tidsperiode ell. paa et bestemt (navnlig det indeværende) tidspunkt, ogs. (“I nyere Skrifter.” VSO.) om en saadan beskrivelse af (oversigt over) et enkelt omraade inden for en stats indre forhold (“f. Ex. Forststatistik, Finantsstatistik, Criminalstatistik.” VSO.); statsvidenskab; statslære; i løbet af 19. aarh. (ved udskillelse af stats- og forvaltningsret, nationaløkonomi og geografi som særskilte videnskabsgrene) med udvikling til spec. at betegne (den særlige metode ell. videnskab vedrørende) indsamling, behandling, fremstilling af talmæssige masseiagttagelser (erfaringsdata, fakta) som grundlag for (udvinding af resultater ved) sandsynlighedsberegning, i nyeste tid ogs. (uden for statsligt ell. socialt omraade) anv. inden for naturvidenskab, sprogforskning osv.

Endelig forklares ordet teori:
Teori, en. [teoˈri^?];  (fra mlat. theoria, gr. theōría, betragtning) system ell. kompleks af antagelser, der tjener som forklaring paa en række kendsgerninger ell. fænomener; især (til dels i modsætn. til Hypotese) om antagelse, som anses for (ret godt) underbygget i forhold til andre antagelser ell. til visse iagttagelser, erfaringer; ogs. om (læren om, fremstillingen af) et system af alm. principper, love, metoder olgn., der gælder for, danner grundlaget for en virksomhed (ofte mods. Praksis 1); endvidere om ren tankemæssig, spekulativ beskæftigelse med noget (i modsætning til praktisk udførelse, udøvelse deraf).

Nuvel. Med disse forklaringer kan vi så komme videre til det der sker i folketinget.

Udgangspunktet for den forholdsvis nydannede regering var at der skulle en ny politik på tinge. Rent statistisk kan det jo bekræftes, idet regeringspartierne hedder noget andet, samt at blokpolitikkken er afløst af brede forlig. Rent logisk (betydning 3.1) kan det være svært at se hvad der er nyt i den førte politik. Måske er det nye at politikken er endnu mere hård ved de svageste end den selv den tidligere regering turde føre.
Udgangspunktet for den førte politik skal hentes hos den tidligere regering, hvis statistikere regnede sig frem til at der med den lave fødselsrate og den højere gennemsnitsalder (det første ved vi - nemlig hvor mange der er født som bliver voksne omkring 2020; det andet er statistik (i betydningen sandsynlighedsberegning) at der vil blive flere på overførselsindkomster, og færre til at forsørge (altså færre på arbejdsmarkedet i den arbejdsdygtige alder).
Med udgangspunkt i denne statistiske fremtidsberegning er den tidligere regerings embedsværk nået frem til den logiske konklusion at der skal flere mennesker i arbejde, så forsørgelsesbyrden fordeles på så mange som muligt.
Den tidligere regering var overbevist om at skattelettelser til de højest beskattede ville føre til følgende:
1. Forbruget vil stige (idet flere penge teoretisk set vil føre til mere forbrug)
2. Et stigende forbrug vil føre til stigende produktion og dermed flere arbejdspladser.
3. Flere arbejdspladser vil resultere i et underskud af arbejdskraft.
4. Et underskud af arbejdskraft vil fordyre produktionsomkostningerne og dermed forhindre iværksættere i at åbne ny produktion.

Den nye regering overtog både den tidligere regerings embedsværk og økonomiske teori. Teorien bygger dels på teori, dels på statistik og er derfor velegnet til at fremlægge som et faktum. Det eneste jeg har lært om statistik og sandsynlighedsberegning er - som min matematiklærer sagde på gymnasiet - statistik kan bruges til alt, blot ikke til at beregne noget kommende.
Jeg har siden lært at selv Danmarks Statistik udelukkende oplyser tal for statistiske hændelser, der har fundet sted, ikke for hændelser der vil finde sted, simpelthen fordi statistiske fremtidsberegninger vil bygge på eksisterende data. Lad mig give et eksempel: Danmarks Statistik kan ikke komme med et svar på hvor mange drengebørn der det kommende år vil blive døbt "Brian", men de kan fortælle at der ikke findes nogen drengebørn der er døbt "Brian" de seneste år. Hvis en familie med dansk statsborgerskab indefor de næste år skulle finde på at kalde et barn Brian kan det ikke forklares statistisk, men udfra en statistisk antagelse (for eksempel antallet af navngivne "Brian"er indenfor de seneste 20 år) kan man formode at der vil være noget nær 1,3 personer der vil blive døbt Brian (jeg har ikke regnet efter - det er blot et eksempel på hvordan man kan bruge statistik til at formode hvad der sker - i dette tilfælde mere en hypotese end en teori!). På samme måde kan man udfra de seneste 50 års statistik regne sig frem til
1: Hvor mange der vil være i den erhvervsaktive alder i 2020
2: Hvor mange der sandsynligvis, hypotetisk, teoretisk vil være på overførselsindkomster.
Og det er her filmen knækker.
Embedsværket bruger altså en kombination af statistik og hypotetisk statistik til at spå om fremtiden (kendskab til fødselsraten (statistisk) og faktuelt antal fødte børn som vil være arbejdsmarkedsparate om 8-10 år. Dette tal suppleres med en antagelse af hvor mange der efter gældende lovgivning vil gå på pension om 8-10 år. Summa summarum: vi trækker tal 1 fra tal 2 og får herefter en deficit i husholdningsregnskabet!

Politikere og embedsmænd samt virksomhedsejere ser alle et stort problem i forbindelse med dette regnestykke. Den vare som producenter og virksomhedsejere efterspørger er arbejdskraft. Og den skal være så billig som mulig. I stort omfang er der indført robotter (de skal nemlig ikke betale skat af deres fortjeneste), ja selv det offentlige vil nu indføre robot-støvsugere og -plæneklippere. Det forhindrer dog ikke den samlede industri-intelligentia i at foreslå strafeaktioner mod uskyldigt arbejdsløse.
Lad os se lidt på, hvad der er sket som følge af disse hypotetiske sammenkædninger.

1. Der gennemføres en lovgivning som skal sikre at der er arbejdskraft nok på markedet, forhøjelse af pensionsalder samt begrænsning i muligheden for at forlade arbejdsmarkedet og overgå til offentlig forsørgelse (overførselsindkomster). Dette sker selvfølgelig på den måde at arbejdsmarkedet tilføres en arbejdskraft på et tidspunkt hvor der endnu ikke er efterspørgsel, hvilket sikrer at arbejdskraftreserven ikke kan stille krav om en løn der stiger med produktionsleddets avance (kaldet konkurrenceevne)
2. Der gennemføres en lovgivning som forhindrer stigning i det offentlige budget i forhold til syge og handicappede ledige, uanset statistisk fald i mængden af børn der fødes med sygdomme og invaliditet, men det opvejes muligvis af krav til de mennesker der er født uden påviselige sygdomme, men som gennem det offentlige system (lovgivernes) pres udsættes for situationer, der mentalt eller fysisk svækker dem så meget at de ikke kan fungere på et arbejdsmarked.
3. Lovgivningen tilpasses et samfund hvor specielt etater fastholder deres specielle rettigheder, således at militært ansatte, Politi, Folketingspolitikere og ansatte i folketinget får en høj pension og samtidig kan gå på pension tidligere end almindeligt arbejdende ansatte i industri, produktion og dagligvarehandel. I følge grundloven er den eneste der selv kan bestemme hvornår han/hun vil gå på pension landets royale overhovede.
4. Danmark har tidligere, (siden 1960'erne) indført fremmed arbejdskraft når der ikke var arbejdsstyrke nok (læs: når den danske arbejdskraft er blevet for dyr). Jugoslaver, tyrkere, nordmænd, tyskere og baltere har alle leveret arbejdskraft til landet i korte perioder. De fleste af dem er blevet i landet, dog ikke i senere tider, da DF har sørget for at udenlandsk arbejdskraft kun er velkommen når der er mangel på danskere der vil eller kan tage alt lortearbejdet, eller som i en periode, da selv håndværkerne ikke kunne få arbejdskraft nok til at klare håndværksmæssige og bygningsmæssige samfundskrav (fordi de i de dårlige tider ikke havde taget sig tid til at uddanne lærlinge - p.gr.a. dårlig økonomi)
5. For at klargøre ledige til arbejdet har man simpelthen droppet enhver form for anstændighed. Ledige tvinges til at arbejde for deres understøttelse eller kontanthjælp, ja ledige skal aktiveres for ikke at falde ud af arbejdsmarkedet, de skal aktiveres så meget at arbejdsgiverne ikke behøver betale for deres arbejdskraft! Som eksempel kan jeg nævne at jeg er ansat i Netto i 13 uger. Min løn er den understøttelse jeg under alle omstændigheder er berettiget til - kommunen betaler forsikring og virksomheden betaler intet i 13 uger. Hvis jeg gør en god figur kan virksomheden herefter ansætte mig på deltid eller fuldtid, med løntilskud, hvilket igen betyder at lønomkostningerne er reduceret med ca. 60%.
6. Syge og handicappede der gerne vil bidrage til arbejdsmarkedet tvinges til at arbejde for mindre og mindre i flexjob på trods af at der ikke er gjort en eneste foranstaltning til at fastholde eller afhjælpe de omkostninger det har. Familiemæssigt og økonomisk er de ændrede regler et godt eksempel på at der skal spares, når de bedst lønnede på arbejdsmarkedet skal have flere skattelettelser.

Der er flere konsekvenser af den førte politik, men da de fleste af os ikke er lige hvad angår psyke, overlevelsesevne og forbrug (udover omkostninger til evt medicin, også mærkevaretøj, økologiske fødevarer, glutenfri varer eller glucosefri mælk. mm.) kan det jo være svært at forudsige konsekvenserne på de områder, hvilket heller ikke er gjort. Her er det statistikken der tæller, selv om alle tiltag ikke har været gjort i så lang tid at der findes statistiske tal på området. det gør det også lettere at regne på de fremsatte lovforslag - der er ikke så mange usikkerheder at tage hensyn til, for de findes ikke i statistisk form.

Fremtiden for temmelig mange danskere er altså bygget på statistik, hypoteser og teori, men i forbindelse med logik kun i betydning 3.2. Jeg kan (og sikkert mange med mig) konstatere at der er noget helt galt med logikken:

1. Tilførslen af arbejdskraft til et arbejdsmarked der endnu ikke har brug for arbejdsmarkedsreserverne betyder at ledige (især i kraft af svækkede fagforeninger) er villige til at tage arbejde langt under de lønninger som fagforeningerne for få år siden forhandlede sig frem til. At pensionsalderen forhøjes på et tidspunkt med stor ledighed betyder samfundsmæssigt blot at folkepensionen udbetales til færre og at arbejdsstyrken aktiveres i et stort omfang til glæde for virksomheder og producenter, både dem der betaler skat i Danmark og dem der leder pengene ud af landet. Det vil sige at staten indhenter ca 38% skat af de 10.339 kr der udbetales, når personfradraget og evt andre fradrag er trukket. Dagpengeperioden er forkortet og optjeningsperioden til dagpenge er forlænget, en besparelse som er åbenbar i et statistisk samfund, men ikke i et velfærdssamfund. Ledige kommer ikke hurtigere i arbejde når arbejdsløsheden er stor, det eneste en sådan regel kan medføre er at konkurrencen om at komme i arbejde bliver så hård at de svageste bukker under. Det er altså ikke at animere til at komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet, snarere det modsatte, en måde at skabe sociale tabere.
2. Der fødes færre børn i dag med alvorlige sygdomme, som Downs syndrom (mongolisme) og andre fysiske sygdomme der er knyttet især til det fysiske værd, de psykiske sygdomme (ADHD m.fl.) kan ikke frasorteres endnu, men der vil jo nok ske en ændring på det område når teknokratiet som er på vej bliver gennemført totalt. Muligheden for kunstigt at få børn (gælder ægtepar der ikke selv kan opnå graviditet, men også homoseksuelle) kan opgraderes eller ændres, men ikke så det får betydning i 2020.
Hvad fremtiden angår, altså de børn som skal føre vort samfund videre kan vi kun konstatere en ting: De skal have en fri opdragelse, en fri uddannelse og en frihed, der giver dem mulighed for at tænke selvstændigt, ikke følge fastsatte regler, men bryde dem og gøre forsøg, som enten giver os mulighed for at udvikle samfundet, eller fortsætte efter gængse regler. (Personligt tror jeg på at muligheden for at tænke selvstændigt, at stille spørgsmål, at tvivle på myndigheder, men have respekt for andre menneskers måde at tænke på, er den bedste måde at komme videre på, både som person og som samfund.)
3. At lovgivningen, pensionsregler og lønninger favoriserer udvalgte grupper indenfor det offentlige, kan have et formål, når det offentlige har brug for arbejdskraft, men at størstedelen af de offentligt ansatte i et beskæftigelsesorienteret samfund arbejder for overførselsindkomster, mens deres kontrollører er ansat af samme instans til fagforeningsgodkendte lønninger, er en skamplet på samfundssystemet. At en person hos kommunen tjener efter overenskomst for at tvinge mig til at arbejde på kontanthjælp (antallet af timer er de samme) er simpelthen for mærkeligt! Og det ser også ud til at dem der er ansat af kommunen til at varetage mine arbejdsmæssige interesser abstraherer fra det mærkelige i, at jeg ikke kan få arbejde mens deres arbejde består i at fortælle mig at jeg SKAL arbejde.
Hvis jeg ønsker en pension skal jeg altså arbejde og tage jobs, der ikke er der. Ellers risikerer jeg at skulle arbejde til jeg dør! Medmindre jeg bliver konge eller folketingsmedlem (jeg er for gammel til en ansættelse i militæret - og andre offentlige ansættelser har allerede afskaffet tjenestemands-, tjenestemandslignende og tilsvarende ansættelser med tidlig pension.
Det der kan undre mig er, at da jeg var nyuddannet bibliotekar kunne jeg i teorien blive pensioneret som 67-årig, men også vælge at arbejde til jeg blev 70 år. Radikale Venstre med en ung politisk ordfører ved navn Margrethe Vestager var med til at sænke pensionsalderen fremadrettet for at skjule arbejdsløsheden. Pludselig taler vi nu om en fastsat pensionsalder, ikke en frivillig. Hvorfor gør vi det, når der ikke er noget arbejde at tage, når vi ved at der er masser af mennesker der vil tage arbejde når det kommer, og hvis lønnen er til det.
4. Fremmed arbejdskraft har ikke været et fremmed begreb for landet de seneste 50 år. Oprindeligt blev fremmed arbejdskraft hilst velkommen, og de politiske partier brugte tiden på at integrere den mest fremmede arbejdskraftreserve, kvinderne, på det danske arbejdsmarked. Efter nogle år med økonomisk vækst og vækst i den hjemlige produktion kom kvinder i hobetal ud på arbejdsmarkedet, og den fremmede arbejdskraft blev delvist overflødig (dels p.gr.a, økonomiske vilkår der tillod at føre dele af lønnen ud af landet til oprindelseslandet, dels fordi familiesammenføring havde gode vilkår).
I nyere tid har vi haft baltere, tyskere, polakker og andre arbejdere på gæstevisit fra diverse EU-lande. Vores lovgivning har stort set altid været gennemført ud fra statistiske beregninger over de ting der er hændt i forbindelse med fremmedarbejdere. Altså en lovgivning der læner sig op ad fortid, ikke ad fremtid. Ingen har brugt ressourcer på at undersøge indvandrere og fremmedarbejderes tankesæt, men har primært forventet, (senere tvunget) en vestlig (nordisk tankegang) igennem, et projekt som ikke har virket. Med Dansk Folkeparti har vi fået ,et læskur ved grænsen for en økonomisk sultekur, vi har fået ældre- og børnechecks, der åbenbart er dyre at administrere, når DF iøvrigt har været villige til at slagte arbejdsløse og syge mennesker.
5. At syge og ledige skal arbejde for deres overførselsindkomster er jo himmelvid galimatias. I mere end 100 år har fagforeninger arbejdet for en anstændig løn for at arbejde. På ca 10 år har de samme fagforeninger (indrømmet næsten karteldannede nu) opgivet alle normale lønkrav. Lønmodtagere (det hedder det selv om det i virkeligheden er en minimal produktionskursgevinst) må med deres faglige organisationer godtage enten en lønnedgang eller en lønstigning der ikke harmonerer med de økonomiske omkostningsstigninger, udelukkende af hensyn til en teoretisk antagelse:
At :
*Forbruget vil stige (idet flere penge teoretisk set vil føre til mere forbrug)
*Et stigende forbrug vil føre til stigende produktion og dermed flere arbejdspladser)
*Flere arbejdspladser vil resultere i et underskud af arbejdskraft.
*Et underskud af arbejdskraft vil fordyre produktionsomkostningerne og dermed forhindre iværksættere i at åbne ny produktion.
6. Syge og flexjobbere er ikke blevet bedre stillet, tværtimod er det sådan at arbejdsmarkedsparathed er et must. Altså at det er nødvendigt at klargøre kronisk syge (både fysisk og psykisk) til et arbejdsmarked de ikke kan bruge til noget, simpelthen fordi arbejdsmarkedet ikke økonomisk kan satse på de kompetencer der er hos denne gruppe. At man udfaser flexjob er et led i samme spareplan. "Vi rører ikke ved de mennesker der har kræft, men fremover undlader vi at konstatere kræft", lyder regeringens melding symbolsk. Der skal spares og så lader vi bare som om et problem ikke eksisterer og så passer finanserne!

Inden jeg kommer med bud på hvordan sagen kan tackles vil jeg gerne stille det store spørgsmål: Hvorfor vælger to på hinanden følgende regeringer at bruge de samme økonomiske vurderinger uden at stille spørgsmål ved korrektheden eller ægtheden i beregningerne?

Jeg kan ikke svare på det men gætte på at politikerne i højere og højere grad er afhængige af et embedsværk og at universitetsuddannede cand. jur, cand merc, cand oecon, cand scient soc, cand polit, m.fl. bliver politikere og derfor bliver de politikere på baggrund af deres teoretiske uddannelse, mere end på baggrund af empirisk viden. Når jeg kigger håndbogen fra folketinget om de valgte politikere igennem kan jeg også konstatere at der er et segment af unge mennesker der aldrig har optrådt i erhvervslivet (medmindre de har holdt foredrag), som ikke har nogen uddannelse, end ikke smed eller butiksassistent, alligevel ved de alt om hvad der gavner samfundet.
At vi på den måde i en såkaldt økonomisk krisetid er represænteret af folk med en teoretisk uddannelse eller en parlamentarisk karriere fra barnsben er ikke betryggende. Jeg er derfor mest tryg ved at Enhedslisten opstiller sine kandidater på den måde som de gør. Mange af EL's folketingsvalgte parlamentarikere er i samme situation som de medlemmer jeg netop har omtalt, og er altså ikke med til at knække kurven. Men til forskel fra levebrødspolitikere har EL en regel om, hvor længe man kan deltage i det parlamentariske arbejde som folkevalgt politiker.

Og så tilbage til overskriften og de indledende ord.
Hvis alle disse tiltag på baggrund af statistik, hypoteser, logik og økonomiske teorier skulle munde ud i en redning af samfundet (i HTS's tilfælde hele EU) ville Danmark blive til en nation af fattige mennesker, der skulle brødføde rige mennesker. Det klassesamfund som socialdemokraterne oprindeligt har kæmpet for var  et velfærdssamfund hvor der var en privilegeret klasse, et velstillet borgerskab og en skjult underklasse. Det bliver af socialdemokratiet ændret til  et todelt klassesamfund: De velstillede (skattefradrag og økonomiske fordele i penge og investeringsinstitutter, med fradrag eller lavrentelån mm.) og de fattige (folk på overførselsindkomst som skal betale afgifter og gebyrer for hver enkelt krone de modtager - uden at få noget til gengæld!)

Alt i alt er det allerværste at vi nu har en såkaldt "rød regering" der fastholder sin tilknytning til den sociale fløj i dansk politik. At en sådan regering fører en asocial politik, at den uden at blinke kalder det en sejr at gennemføre en lov der slagter flexjobbere (som de selv i stort omfang har ansat og derfor også fyrer, når der skal være sparerunder), at regeringen kalder en skattereform der stort set rammer de fattigste på bekostning af de rigeste for en politisk sejr (samtidig med at enkelte politikere blandt regeringens medlemmer nægter at stemme for), at regeringen handler efter en dagsorden som end ikke vælgerne kan gennemskue - er en gåde.

Konsekvensen af den førte politik er også enkel:
Der er ikke kommet en eneste arbejdsplads i Danmark uden at der er forsvundet mindst én. Lovgivningen vedrørende fremmede arbejdere har til en vis grad fjernet kokus på fremmedarbejdere, dog kun i det omfang at de lavest lønnede jobs stadig besættes af folk der ikke er garanteret hverken løn eller arbejdssikkerhed.
Det er konsekvent de bedst lønnede/dem med højest indtægt der udnytter udenlandsk (ikke-organiseret arbejdskraft). Ikke fordi de ikke har råd til at betale, men simpelthen fordi lavere omkostninger giver højere indkomst/overskud. Lønnede og pensionister på mellemskat er dem der er bedst til at udnytte de fradrag som er givet for at få hjulene i sving. Ikke fordi de har flere penge, men fordi de kan få gjort ting de ellers ikke har råd til.
At være på understøttelse kan if. LA være en fed forretning, og ja, hvis man ikke ejer hus, hvis man ikke skal betale skatter og ja, hvis man bor i en jordhule så er der penge tilovers, men ellers har jeg ikke set andet end en teoretisk "Carina" der havde lidt flere penge end det man får udbetalt på kontanthjælp efter at have fået tilskud til det ene og det andet, dog uden at disse tilskud var modregnet hendes regnestykke for månedlige omkostninger/udgifter.
Hvis folketingspolitikere (og jeg forstår at det stort set er alle fra DF, LA, over V, K, R til S og SF) synes det er så fedt at leve af kontanthjælp er det jo lynhurtigt at spare mio, ja faktisk mia) skal de jo bare leve af de sociale overførsler som de i fællesskab mener er tilstrækkelige til at overleve. Hvor svært kan det være at vise et socialt sind?

Personligt kan jeg kun afslutte dette projekt med at sige at jeg ikke kan se nogen sociaslistisk tankegang i de aftaler regeringen senest har indgået. Jeg ønsker at regeringspartierne vil se på de mennesker der hver dag dør på grund af en fejlagtig politik, på de mennesker der hver dag får forværret deres psykiske situation på grund af manglende forståelse og ikke mindst på de mennesker der påfører lokoførere og andre ansatte i det offentlige en oplevelse der i mange tilfælde kan skade en for livet. I togverdenen hedder det "personpåkørsel" blandt mennesker og vælgere heder det "selvmord".

Ingen af de ting jeg har hørt vedrørende de økonomiske teorier har slået til.
Vi ved faktisk ikke hvor mange i den aktive arbejdsalder der vil være i 2020, vi ved kun hvor mange der er født som KAN være i den aktive arbejdsalder. Vi ved ikke om der bliver et overskud af erhvervsaktive i 2020, vi kan formode at der med en lovgivning som den nuværende vil findes et overskud af mennesker på overførselsindkomster. Vi aner ikke om de danske virksomheder gør som de kommunale: indfører robotter til at foretage det mest sure arbejde. Hvis det sker vil det nok være mere oplagt at lægge skatten på robotter fremfor på arbejdsløse. Vi ved ikke engang om forbruget vil stige hvis vi får flere penge. Indtil nu tyder alting på at vi handler i Tyskland i stedet.
Men hvis flere handler i Tyskland vil tyskerne slf hæve afgifterne, når de alligevel skal bruge penge til at betale for de fattige EURO-lande. Og så behøver vi jo ikke betale til EURO'en. Det stigende forbrug vil dog aldrig slå igennem, fordi størstedelen af de penge der gives til topskat-ydere bliver brugt på investeringer, ikke på at oprette virksomheder i Danmark eller indkøbe danske specialvine. Tåbeligt argument holder jeg på, men lad os kigge videre.
Lad os antage at der alligevel skulle forekomme et stigende forbrug som kunne afstedkomme et stigende antal arbejdspladser. Den seneste handelsaftale med Kina har betydet at danske firmaer har fået aftaler om lidt mere end 200 mio kroner, mens kineserne tilsvarende har fået aftaler i mia-kr klassen. Hvis de danske arbejdspladser skal fungere i Danmark kan vi altså ganske enkelt se at det vil være lettere at tjene penge i Kina end i Danmark.
Det næste skridt for regeringen er at oprette arbejde, der reelt ikke eksisterer. Ved at skabe arbejdspladser bliver vi bildt ind at vi kan komme i arbejde og derved blive lykkelige! En førstegradsligning for mig. Hvorfor gør man ikke tingene i den rigtige rækkefølge: Skaber arbejde først, og derefter arbejdspladser? Nej fordi arbejdsmarkedet fortæller at virksomhederne er presset,
For mig at se skal vi med fagforeningerne i ryggen kræve den løn, der svarer til de omkostninger vi bidrager med til samfundet Danmark.
Manglen på arbejdskraft er ikke stærkt overdrevet, den er tilstedeværende som en psykisk trussel. Vi mangler ikke arbejdskraft, heller ikke i 2020, det er "spin" og tåbelig omgang med sandheden. Altså fristes man til at tro at hele øvelsen går ud på at bilde alle ind at arbejdskraft er nødvendindig, samtidig med at man presser arbejdsreserven til det yderste, ved for eksempel at lade den arbejde uden løn, så en lønforhandling ikke bliver aktuel, så lønforhandling udelukkende handler om hvor billig arbejdskraft en arbejdsudbyder kan få. Med andre ord arbejdskraften skal være billig for at opretholde høje indtægter for lavest mulige investeringer. Sådan er det da også for mig at arbejde hos Netto. Ingen indkomst, men mulighed for at få et deltidsarbejde til en timeløn, der ikke engang berettiger mig til fuld understøttelse hvis jeg bliver fyret. Men først 13 uger på kontanthjælp, derefter mulighed for deltidsarbejde med løntilskud, og så MULIGHED for deltidsarbejde med fuld løn (ikke engang nok til at blive kvalificeret til understøttelse).
De indgreb der er gjort betyder bare at fagforenimnger og arbejdsløse bliver "tvunget" til at arbejde billigt for at få arbejde. De betyder samtidig at virksomheder og arbejdsgivere får 8-10 år til at indføre skattefri robotter, som allerede det kommunale system er i fuld gang med.
Robotter betaler ikke skat. På den måde bliver arbejdskraftreserven dobbelt skurk, fordi ingen endnu har forsøgt at lægge skatten på arbejdskraften, men kun lægger den på mennesker.
Myten om at andre lande kan arbejde billigere end vi kan er kun en myte. Så snart en virksomhed opnår en vis omsætning vil de ansatte kræve en større del af omsætningen, at kineserne vil forsætte med at arbejde gratis og dø i forsøget er en myte som på et tidspunkt vil blive punkteret, fattige mennesker har en grænse for deres indsats, når de ser hvad den fører til for investorerne. Måske vil de kinesiske arbejdere være trætte af at skaffe multimilliarder til kinesiske rigmænd. Modsat danske vælgere der blindt øffer efter bankerne når de mangler penge og finder sig i enorme summer som kompensation til nationale banker, det europæiske handels-, landbrugs- og bankfællesskab og en fælles industri -og stålunion.

Tilbage til begyndelsen og hermed frem til slutningen.
Et underskud af arbejdskraft vil fordyre produktionsomkostningerne og dermed forhindre iværksættere i at åbne ny produktion. Det er en teori afføddt af dels statistik og dels hypoteser, altså ikke nogen kendsgerning. Tværtimod et (måske nok kvalificeret) gæt, som ikke har en kinamands! chance for at gå i opfyldelse, snarere vil det, ligegyldigt hvordan de økonomiske vilkår nu engang er, medføre nationalt eller europæisk tab på sigt. Den arbejdskraft der i øjeblikket køres ud på et sidespor, uden løn og på de laveste overførselsindkomster i mands minde, er ikke nær så interesseret i at komme i arbejde som politikerne tror. At skulle leve af lavindkomst betyder også for mange (også for mig) at man sætter sine mål efter hvad man kan nå, ikke at man sætter sine mål efter hvad man kan få!
Med andre ord vil jeg påstå at regeringens teori om at motivationen ligger i at give en gulerod er noget nær Coops motivation for at få folk til at købe økologiske varer: Fortæl folk at de er sundere, mere fertile eller mere medlemmer af samfundet, hvis de køber varen!
Når så en ny regering med samlede ben er hoppet på en argumentatation, som udelukkende er spin, får det slf regeringen til at virke totalt inkompetent.
Der er intet arbejde, der er ikke umiddelbart udsigt til arbejde, og man kan med den hetz der i øjeblikket føres mod arbejdsløse kun få et resultat: De arbejdsløse vil forblive arbejdsløse eller tabere i det samfund som de skulle have bidraget til!
Når/hvis der kommer arbejde vil de mennesker være nedslidte psykisk og den positive arbejdskraft vi kunne have haft er vendt til psykisk syge, selvmordskandidater og arbejdskraft der ikke formår at leve på samfundets betingelser.

Hvis man ville tage højde for alle disse ting burde man vende tingene på hovedet:
Frem for at give flere penge til de velhavende skulle man give flere penge til de fattigste (gerne for mig med krav om at de ikke måtte investeres) - de fattige vil normalt altid sørge for at omsætte deres penge i nærområdet!
Hvis vi ønsker at opnå flere lokale/regionale arbejdspladser skal iværksættere ikke have et virvar af regler når de starter, tværtimod skal det være enkelt at forsøge sig med egen virksomhed - ikke tåbelige dagpenge- eller kontanthjælpsregler. De fleste ville kunne starte virksomhed, hvis de havde rådighed over dagpenge/kontanthjælp i etableringsfasen uden at de skulle redegøre for hver enkelt krone. Samfundsmæssigt ville det ikke koste en formue hvis en dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager bibeholdt sine dagepene/sin kontanthjælp i en opstartsperiode på eksempelvis ½ eller 1 år.
Den vildeste hypotese er at der vil opstå mangel på arbejdskraft inden 2020. At man som arbejder skal vise løntilbageholdenhed de næste år er jo noget vrøvl. Min arbejdsløn og min nabos arbejdsløn er fastsat af fagforeningerne, de arbejder sågar for at estere skal have det samme i løn som jeg skal, selv om esterne ikke er medlem af en dansk fagforening. De arbejder også for at unge skal have det samme i løn, selv om de ikke er medlem af en fagforening - vi er langt fra min ungdom, hvor man skulle melde sig i fagforening for at få sommerferiejob. Løntilbageholdenhed gavner ikke dansk produktion eller eksport på sigt. Det gavner alene arbejdsgivernes økonomi på kort sigt. Resultatet er en dårligt uddannet og slet motiveret arbejdskraft. At pisse i bukserne har altid været en kortsigtet måde at få varmen på.
Der vil altid findes arbejdskraft, og hvis man ønsker en veluddannet slags må man uddanne i dårlige tider, ikke klage over mangel på arbejdskraft i gode tider. Ideen om den billige arbejdskraft (rådighedsreserven uden uddannelse) er en teori der aldrig vil få ben at gå på. Tværtimod er det nærmest bevist at den arbejdskraft der er behov for i en opgangsperiode sjældent findes, simpelthen fordi erhvervslivet ikke er fremsynet i krisetider, men tværtimod forventer at samfundet (regeringen) betaler for de fejl erhvervslivet, landbruget og andre producenter begår,
Hvis psykisk syge, fejlbehandlede og misforståede arbejdsløse blev støttet på samme måde ville vores danske samfund være rigere, have en arbejdskraftreserve der på kort tid kunne rykke ind og sørge for at det danske samfund ville være foran andre samfund (og her taler jeg ikke om EU eller Kina - jeg taler om andre samfund.)

Jeg spørger: Hvorfor skal vi tro på at det er banker og økonomi der definerer vores fremtid?
... og jeg svarer: vores fremtid er ikke økonomi, forstået som penge, vores fremtid er overskud, forstået som noget menneskeligt der ikke kan lægges renter på. Vores regeringer de sidste 11 år har ikke fattet en dyt, men de har jo heller ikke levet efter de regler de selv har indført.