tirsdag, december 04, 2012

Undervisning

Ny skolereform er på banen. Reform og min bare..
Hvem er loven til for? Privatskoler, efterskoler,miniskoler eller friskoler? Nej folkeskoler! Hvad skal reformen gøre? Sikre større viden, sikre at folkeskolelærere arbejder mere eller at forældre arbejder mere uden at skulle hente deres "unger" i al hast. Nej den skal sikre bedre viden til det samfund der måske får brug for ensporede liberaltøkonomisk arbejdssøgere.
Svend Åge Madsen, en stor dansk forfatter, skrev engang en roman med titlen "Af sporet er du kommet", Han skrev også ungdomsromanen "Jagten på et menneske", og sågar en bog hvis titel var et anagram på hans eget navn "Seven Age Madness" på dansk "Syv aldres galskab".
Jeg nævner Svend Åge Madsen fordi han er et eksempel på hvad der kan komme ud af kreativitet. HC Andersen er et af de verdensberømte eksempler. Lene Kaaberbøl startede med at skrive om sine heste men er nu en af de bedst sælgende danske forfattere, med både fantasy og krimi på sit visitkort. Det kunne blive en lang liste hvis jeg skulle nævne alle de forfattere der fik lov til at udfolde deres kreativitet, den ville nok nå til månen hvis jeg skulle nævne alle de mennesker i Danmark der har udfoldet deres kreativitet.

Vi står altså med en kapacitet som skolen ikke har medvirket til at udvikle i betydelig grad, til gengæld har grunduddannelse og de enkelte elevers nysgerrighed og lærevillighed gjort at der er kommet gode forfattere, journalister, musikere m.fl. ud i den anden ende af undervisningssystemet. Det vi ser nu er noget der mest af alt minder mig om pink floyds "The Wall, part 2" (den med "we don't need no teachers", hvor lærerne er trætte af deres arbejde og hvor børnene (i filmversionen) køres gennem en pølsemaskine for ensartethedens skyld.

Hvorfor ikke have visioner der ikke går på at sikre ensartetheden?
Jeg kunne for eksempel forestille mig en skole, hvor der var lærere og pædagoger der ikke bare underviste, men til stadighed stod til rådighed, en skole hvor undervisningen både tog kollektive og individuelle hensyn, en skole hvor man kunne få lov at være sig selv samtidig med at man altid kunne opsøge en kompetent, voksen modspiller, ligegyldig om man var til musik, sport, sprog eller tal. Grundlæggende er det vel helt fint at elever i Folkeskolen skal lære sprog, matematik, skal have formning og idræt, samfundsfag og lære om religion. For mig er det bare underligt at alt hvad vore børn skal lære i skolen udelukkende skal bruges til at bestå en eksamen og til at kvalificere sig til erhvervslivets udfordringer. Er det fremtid at fratage den enkelte skoleelev sin kreativitet?

Min forestilling om en god skole er altså stadig at man fokuserer på friheden til at spørge, friheden til at dyrke de ting man er god til og kun i begrænset omfang skal tvangsindlægges til faste timer. At lærerne også er optaget af deres elever er en forhåbning, så vil det jo være langt mere vigtigt at en lærer arbejder efter evne og indsats, ikke efter normer. Selvfølgelig er jeg klar over at nogle lærere forbereder sig, mens andre blot leverer rygmarvsundervisning, og retter stile i et omfang der betyder at de ikke har noget individuelt bud på hvordan hver enkelt elev (en tautologi, jeg ved det) skal udnytte sit potentiale.

I forbindelse med den lov der er fremlagt i dag har jeg hørt (eller læst) at der stadig er en stor mængde af elever der er på specialundervisning eller i "hjælpeklasse", jeg har hørt at børn og unge med adfærdsproblemer i høj grad er placeret i almindelige undervisningssituationer. Begge dele forekommer mig alarmerende. Børn med ADHD kan i enkelte tilfælde have godt af at deltage i normale undervisningssituationer, men ikke af at være tvunget i dem. Talblinde, ordblinde og børn der ikke er særlig sprogligt orienterede kan have godt af at lære noget, men ikke af at være tvunget til at lære det. Jeg husker selv de første år i folkeskolen hvor jeg ikke fattede en lyd af tallene i regnetimerne, Jeg kunne end ikke lære den lille tabel, at gange eller dividere var volapyk for mig, mens jeg lærte at stave, skrive og læse på ganske kort tid. Så fik vi en lærerpraktikant der fortalte om at regne, hvad det gik ud på og man kunne gøre det på flere måder. Ikke flere grøfter og grøftegravere, ikke flere æbler og pærer, mere om hvad det kunne bruges til, at man kunne regne på sin egen måde ikke på den måde der stod i bogen, eller den måde læreren havde bestemt! I dag kan jeg bruge regneark til at skrive sætninger, til at udregne topscorere ved sportsbegivenheder. Jeg kan bruge regneark til regnskaber og til at lave registre til bøger.

Det er jo nok ikke nogen overraskelse at jeg kan bruge de forskellige former for skriveark, jeg kan endda skrive så hurtigt at jeg ikke opdager mine fejl.
Jeg lærte at læse og skrive digte allerede i de små klasser, jeg lærte at stave, men jeg lærte aldrig at lære udenad. I stedet lærte jeg alfabetet og fik arbejde på det lokale bibliotek, hvor jeg satte udlånskortene i system i "vasken" (Alle de kort fra bøger der var udlånt) i henholdsvis alfabetisk rækkefølge og efter DK-systemet (de tal der står på bibliotekets fagbøger), vel at mærke for hver dags udlån, så vi også kunne finde kortene når bøgerne blev afleveret og finde de kort der var tilbage når vi skulle rykke for for sen aflevering.

Jeg læste bøger om astromi, om litteratur, jeg læste voksenbøger og ungdomslitteratur, jeg læste aviser og tidsskrifter om alt muligt. Kort sagt jeg sugede til mig. Og jeg spillede bordtennis og volleyball, jeg så Monty Python i fjernsynet, jeg lærte at drikke øl og spille billard (det med kortspil var så udbredt at man ikke lærte det, man var bare med). Jeg lærte en hel masse ting ganske eklektisk - simpelthen fordi jeg ville lære.

Jeg havde en klassekammerat der var venstrehåndet, han blev tvunget til at skrive med højre hånd, Jeg havde klassekammerater der var ordblinde, de blev sendt i "hjælpeklasse", I gymnastiktimen var jeg sammen med flere der ikke havde fået hjælp til at dyrke motorik, i formning var der nogen der var formidable til at tegne som Jørgen Clevin, og i musiktimen var der nogen der kunne spille på blokfløjte allerede efter den første time. I regnetimerne gik jeg fra at være nummer sjok til at blive en af de bedste. Når vi i gymnastiktimerne skulle lege sørøverleg eller høvdingbold var jeg en af de bedste, når vi skulle springe over hest eller spille fodbold var jeg en af de dårligste. Der var altid nogen der var dårlige til nogle fag, nogen var endda så ligeglade med skolen at det de var bedst til var at mobbe eller direkte slå.

Flere timer i et sådant system gavner ingen, især ikke når lærerne må vælge at undervise på rygraden frem for at have tid til at forberede, vurdere og tage individuelle hensyn.

Mit forslag er: Uddan flere lærere, giv helhedsskolen mulighed for at tage individuelle hensyn (IKKE hjælpeklasser) Sørg for at skolen står TIL RÅDIGHED for eleverne og sørg for at holde øje med de talenter eleverne har (OG TRO MIG alle har et talent). Det gør man ikke med flere timer i dansk og tysk og engelsk og regning eller flere timer i det hele taget.

Nu har jeg som det fremgår ikke nogen teori om at alle os børn er ens, men det er jo netop derfor jeg synes at den nye undervisningslov er en fejl.
Kort sagt vil det være elevernes begejstring for at lære, der er fremtiden, ikke tvangen til at være elev!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar