Nutiden

Så sidder man her. En fod man ikke kan gå på og et jobcenter der forlanger at man går på nettet og klikker for at fortælle at man er aktivt jobsøgende. Og det er weekend, netforbindelsen i boligforeningen er gået ned og vil først blive lavet efter weekenden. Det er sikkert det overraskende snevejr i form af sne-orkanen ”Helge”- der er årsag til nedbruddet, hvad ved jeg om den slags, jeg ved bare at man ikke kan kontakte internetudbyderen før mandag! (Helge er min opfindelse, da helg betyder fest- eller fridag)

Da vi har IP-telefon i huset er der også et dobbelt problem der. Jeg har mobil, men trods adgang til flere telefoner kan jeg ikke komme igennem til jobcenteret, da medarbejderne der har travlt med at holde weekend. Mine regninger, altså dem der ikke bliver betalt via betalingsservice har jeg så også problemer med, da jeg ville vente til de faste udgifter var betalt med at se hvad jeg havde råd til at betale resten af måneden, netbank er jo heller ikke tilgængelig. Her omkring den første dukker de fleste af mine breve op på borger-net. Jeg skal altså se hvilke meddelelser jeg har fået.  Ved at gå på nettet.
Det her minder mig om den telefonservice der var gratis i min ungdom. Hvis der er noget galt med telefonen kan du ringe gratis til dit telefonselskab, og dengang havde vi ikke mobiltelefoner, hvis der er noget galt kan du jo råbe og skrige helt gratis i telefonen, uden at komme igennem!
Og sådan føler jeg at jeg har det nu. Jeg har fået aftale med min læge så min byld og min fod samt det for høje blodsukker kan blive checket. Jeg har fået aftale med kæresten så hun kan køre mig til lægen, jeg har talt med min bror om hans nuværende situation på arbejdsmarkedet, min mor og far har også haft plads i min kalender. Jeg har aldrig set så meget fjernsyn og skrevet så mange ord på min blog. Jeg bevæger mig fra sengen til min pc, og derfra til toilettet fordi de piller jeg får giver mig diarre. Jeg lever mit liv på ganske få kvadratmeter, hvorfra jeg kan søge det job der er relevant for mig og trykke på en knap der beviser at jeg har set jobbet! Jeg kan end ikke sove sammen med min kæreste på grund af fod og byld..

Derudover er det sådan at min kærestes ældste søn har psykiske problemer, så han bor ikke hos sig selv, men hos min kæreste. Han bliver kraftig medicineret på grund af psykiske problemer, men han er hjemsendt med recept på medicin imod hans psykiske sygdom. Han er her og for både mig og min kæreste er det en belastning at holde øje med hans følelsesmæssige udsving. At jeg bare sidder her betyder at jeg kan snakke med ham og spille musik for ham, mens mor går på det arbejde der af og til er der (lige nu serverer hun til julefrokoster).

Og så er jeg pludselig afhængig af en åndssvag knap på jobnet, ellers kan jeg miste min kontanthjælp. Jeg ved godt hvad idioten der indførte dette historisk tåbeligste system hedder:  Lad os bare kalde ham ”Hjorten”, han er under ingen omstændigheder et af julemandens rensdyr.
Nu kunne man så foreslå den lyserøde regering at ændre på de tåbelige regler, men nej. De henviser til biblioteker, posthuse og jobcentre, hvor der er gratis adgang til internettet, så hvorfor ændre på sådan noget? Det har jeg lige fundet ud af. Midlertidig sygemeldt og immobil med en internetforbindelse der ikke fungerer gør det det muligt for mig at miste selv den kontanthjælp jeg har svært ved at leve af. Fordi den åndssvage knap er gået i udu!

Disse ord er skrevet mens selv vores fjernsyn var stået af, sikkert på grund af snevejret, jeg har skrevet en masse breve til både politi, søskende og forældre samt selvfølgelig jobcenter. Nu ligger de solidt på min harddisk og det mest positive jeg lige kan se nu er at jeg ikke får spam, ingen phishing eller virus, men jeg får heller ikke gjort det jeg er forpligtet til, fordi samfundet er indskrænket til at foregå på nettet, eller mellem kl 10 og 13 ude i virkeligheden, det er som at ringe til lægen. Der er altid optaget. Bare værre: i weekenden er der bare en telefonsvarer der fortæller hvornår du kan ringe uden at komme igennem (det siger de dog ikke direkte)

Jeg er altså glad for at min passion er at læse, jeg har stadig nogle bøger i fysisk form, og til min kærestes søn har jeg en masse CD’er som godt nok er fra gamle dage, men der er altså stadig en masse rock.

Kom så med den fremtid.