torsdag, juli 19, 2012

Gradbøjning af oprør

En uge er gået med at journalister har skabt diskussion om Enhedslisten (EL). Det hele skyldes en voldsom fremgang i såvel medlemstal som i meningsmålinger. Den konservative presse (den der har råd til at optræde i medierne) har derfor valgt at fokusere på 2  (egl. 3 ting) i EL’s principprogram.

1.       At EL ønsker en revolution i Danmark

2.       At EL ønsker en opløsning af politiet

3.       At EL i samme sætning ønsker en opløsning af militæret.

Vægtningen fra min side er med vilje, fordi journalister med deres vilje har bragt focus på revolutionen og i et vist omfang har hældt benzin på bålet ved at antyde at en revolution er voldelig. At opløsning af politiet er fejlskrevet i alle pressens artikler som nedlæggelse eller afskaffelse tjener ikke pressen til ros, men har alligevel virket sådan at selv mangeårige medlemmer er begyndt at mistro EL. Det eneste der ikke er stor diskussion om er opløsningen af militæret, hvor jeg endnu ikke i aviser og kronikker har set afskaffelsen af militæret som et væsentligt punkt i debatten.
Debatten om politiet og militæret vil jeg gerne kommentere senere, men denne gang er det revolutionen der står for skud.
For at starte med det ord der er størst i debatten og som modstandere fra SF’s højrefløj til DF og LA hapser i sig for at spytte samme ord op med galde, så er revolution for alle bagstræbere, og hvor mange findes der ikke af dem i et samfund der er så liberalistisk at Gud er mindre vigtig end økonomi?

Jeg starter lige med ordet bagstræv (som omtalt i Ordbog over det Danske Sprog [ODS]):
Bag-stræv, et. (sj.Bagstræb. [ˈbaɋ- ˌsdræ?v] (laant i slutn. af 19. aarh. fra norsk bagstræv) bestræbelser for at hidføre tidligere tiders (politiske, religiøse osv.) forhold; modstand mod indførelse af nyt; reaktion. Brandes.​:  den af Bogstavrimet baarne danske Talemaade Gammelt og godt, der klinger som Udtryk for rørende Fortidstroskab og jævnligt afgiver Skalkeskjul for tanketomt Bagstræv. Eller:  Det nytter ikke, at Bagstrævet vil lukke Vejene for Automobilerne.

At være imod en revolution er i bund og grund ”bagstræb”, fordi man ikke ønsker at lave om på det eksisterende, eller ligefrem ønsker at genindføre tidligere politiske og økonomiske forhold. Jeg ved ikke hvorfor jeg hele tiden kommer til at tænke på DF? Men det var så bare udtrykket for at være imod ændringer.
Revolution er en ændring, blot ikke nødvendigvis voldelig eller trukket ned over hovedet på mennesker, folket, vælgerne eller sågar medlemmer af EL. En revolution er, stadig if. ODS:
Revolution,en. [revoluˈʃo?n] flt. -er.(fra fr. révolution, sen. lat. revolutio; vbs. til revolvere, se Revolver; jf. revolutionere, Revolutionist, revolutionær)
1) det, at noget drejer sig i en kreds, bevæger sig (rundt) i en vis bane; især (astr.) om himmellegemers kredsløb.
2) (jf. bet. 3; nu næppe br.) det, at noget bringes ud af sin naturlige stilling, sine almindelige forhold, drejes, vendes, væltes om osv. jf. (spøg.): de tunge Galosker blive hiemme, og den skrøbelige Regnskierm sparer sine Ribbeen og en bogstavelig Revolution.
3) (bet. 3.2 føles nu som hoved-bet. og de øvrige anv. som overf. brug af 3.2 især). voldsom ell. gennemgribende forandring; omvæltning. jf.: Naturen er aldrig Revolution, men altid Evolution.
3.1) kraftig, gennemgribende forandring af de bestaaende sociale ell. aandelige forhold i et samfund. Reformationen, denne det 16de Aarhundredes Revolution. *.De Revolutioner i Videnskaben og Tænkningen, der skyldes Mænd som Newton og Coppernicus. * social revolution, se social. m. h. t. mode, klædedragt. alle de Revolutioner i Klædedragten, som i disse sidste tyve Aar have funden Sted hos os.
3.2) pludselig, voldsom forandring, omvæltning i en stats regeringsform, fremkaldt ved ulovlig magtanvendelse (oprør af folket ell. udgaaende fra regentens omgivelser (jf. Paladsrevolution)); især (jf. Kontra-, Modrevolution) om (tilstand under) oprør, der tilsigter en saadan statsomvæltning; spec. (især i best. f.) om forholdene i Frankrig 1789ff. (den store revolution). Regieringens Revolution (dvs.: omstyrtelse af regeringen). Regenten har Lov til at gjøre Revolution imod sit Folk, men Folket ikke imod Regenten. Kongen sagde blot (om Bastillens fald): “det er jo en Revolte”; men Hertugen . . sagde rigtigere: “Sire! det er en Revolution!” Munch.​Verdenshistorie.​II.(1908).275. jf.: (jeg) maatte sende Afbud paa Grund af en Revolution i mit Trykkeri; nogle desperate Personer havde lavet en ganske ulovlig Strike. AHenriques.​GA.112. revolutionens hydra, se Hydra. hertil bl. a. Revolutions-aand, -aar, -domstol (Hauch.​VII. 260), -fane, -fjende, -fjendsk, -flag, -fører, -hær (Munch.​Verdenshistorie.​II.(1908).302),-krig (om krigene paa den franske revolutions tid. Sal.2XX.88), -mand (Blich.​(1920). XV.178. DagNyh.2/61935.15.sp.6), -tid samt Revolutions-barbari, -raseri (VSO.).
3.3) omvæltning, pludselig og voldsom forandring i et menneskes indre ell. ydre tilstand, forhold; katastrofe (1). jeg paastaaer at der ikke . . kan gaae saa stor en Revolution for sig i vor Sjæl, som den der frembringes af den første sande Kjærlighed. Da skiftedes der Lærer ved mit 13. Aar. Det blev en Revolution i mit fattige Aandsliv. Aakj.​
3.4) (jf. Jord-, Naturrevolution; især geol.) voldsom, pludselig forandring i jordens indre ell. ydre (jordskælv, vulkansk udbrud, stor oversvømmelse olgn.). de physiske Revolutioners moralske Virkninger.
Revolution er altså grundlæggende en forandring, når vi ser bort fra cirkulation og revolvere er en revolution en forandring, ofte (det må jo nok medgives tilføjet vold eller pression), men ikke sjældent fredelig eller ligefrem snigende. De revolutioner de fleste af os har oplevet eller har kendskab til er kendetegnet ved at ændre samfundet på drastisk vis: Den industrielle revolution, den sociale revolution og ikke mindst den digitale revolution. Der er ingen tvivl om at disse moderne revolutioner har været årsag til mange dødsfald og sikkert stadig er det, men de mennesker der var involverede i revolutionerne har ikke haft  hverken vold eller  henrettelser af modsat tænkende som deres primære mål. Tværtimod har de følt at det drejede sig om en langsom ændring (evolution) som af uforklarlige årsager blev så stor en omvæltning at det faktisk var en revolution. Simpelthen fordi evolution faktisk ikke er et udtryk for ændring, men for et forløb (igen if. ODS):
Evolution, en. [evoluˈʃo?n] flt. -er. (af lat. evolutio; vbs. til evolvere, rulle ud, udvikle (jf. evolere))
1) (biol.) udvikling, spec. (læren om) verdensløbet, tænkt som en fortsat udvikling fra noget ganske enkelt til noget meget sammensat. Naturen er aldrig Revolution, men altid Evolution. (overf.:) hans Sinds Evolutioner og Omvæltninger. hertil ssgr. som Evolutions-lære, -teori.
2) bevægelse, hvorved en (mindre) troppeafdeling gaar over fra en opstillingsform til en anden (evolerer). til Officerernes Øvelse giennemgaaes alle de Evolutioner, som Infanterie-Exerceer-Reglementet foreskriver for en Batallion. Fra den tidlige Morgen blev Soldaten dresseret i . . Marcheøvelser og Gangarter, Evolutioner og Opstillinger.
manøvre, hvorved en eskadre samlet gaar over fra en kurs ell. orden til en anden. vanskelig gymnastisk redskabsøvelse; “volte”.Deres Velbyrdighed vilde have glædet Dem inderlig ved at have seet dem springe i Toug og paa Hesten, ikke at tale om Evolutionerne paa Voltigeermaskinen og Skraastangen. ChievitzARecke.​D.13.
3) (metr.) strofens udvidelse med nytilkommende verslinier. Recke.​


Revolution er altså en kraftig, gennemgribende forandring af det omgivende samfund; eller en pludselig, voldsom forandring; omvæltning i en stats regeringsform, fremkaldt ved ulovlig magtanvendelse. Det udtryk som det bestående samfund bør hæfte sig mest ved er ”ulovlig magtanvendelse”, som indgår i den ene af forklaring på samfundsmæssig ”revolution”, derefter skal vi alle hæfte os ved de andre tillægsord: ”kraftig, gennemgribende”, ”pludselig, voldsom”.
Alle disse antydninger af rå vold og nedslagtning af modstandere hører altså ikke til de ”revolutionære”, trods en inspiration fra forsøg på voldelige revolutioner er det de fredelige revolutioner der i princippet har overtaget. De ulovlige midler i forbindelse med såkaldte magtovertagelser (de socialistiske, komunistiske mm.  revolutioner) læner sig op ad betegnelsen ”opnået med ulovlige midler”. Nemlig ved at opløse eller nedlægge politi eller militær, afskaffe love som er imod befolkningen eller afskaffe et lovbundet monarki.

Som det nok ses af de seneste ord er EL temmelig meget på bølgelængde med at ”revolutionen” skal foregå fredeligt, men om nødvendigt ved lovbrud! I øvrigt ikke noget særsyn i dansk politik. Både politikere og folketing er blevet sagsøgt for at foretage sig noget ulovligt, oftest med det resultat at regeringsmagtens juridiske hold har frikendt regeringen, hvilket vel rent teoretisk nok skulle kunne lade sig gøre for en regering med EL.
Hvad er det så alle journalister og politiske modstandere taler om? Det er såmænd en revolte!
Igen if. ODS:
Revolte,en. [reˈvωldə] flt. -r ell.m. fr. form revoltes(Ruge.​FT.304). (fra fr. révolte; til revoltere; jf. Revolution) væbnet opstand mod magthavere ell. undertrykkere; nu spec. om organiseret opstand (af et parti) for at styrte en regering ell. ændre regeringsformen; oprør. jf.Militærrevolte. uegl.: det at sætte sig op mod, vende sig i protest mod noget (en autoritet, en tvang olgn.); ogs.: oprørskhed. (Rousseau) har sin Lod i Revolutionen 1789 ff.; Underklassens Nag og Vrede dønner i hans Skrifter; der var Revolte i hans Sind. NMøll.​VLitt.​III.191.
En væbnet, organiseret opstand er det menigmand frygter, ikke en revolution. Men i EL’s principprogram står ordet revolution klart og tydelig, der er ikke en gang antydningen af at der skal være en revolte, end ikke en militærrevolte eller en folkelig revolte. Vi har altså en flok journalister og endnu flere politikere der fejltolker ord og bruger dem imod politiske modstandere, udelukkende for at nedgøre dem.

Når så det er sagt er der jo ingen tvivl om at angsten for at miste ejendom, investeringer og social position, sågar måske arbejde, er udbredt i hele den danske befolkning fra den yderste højrefløj til den yderste venstrefløj. En angst der bunder i at vi med et ultraliberalistisk samfund alle vil miste vores samfundsmæssige tilhørsforhold i forbindelse med en fuldstændig omlægning af samfundet.
Endnu engang ODS:
liberal,adj. [libəˈra?l] (ænyd. liberal(ig), gavmild, sv., no., ty., eng. liberal, fr. libéral; af lat. liberalis, afl. af liber, fri; jf. Libertiner, illiberal samt levere)
1) egl.: som sømmer sig for en fri (1) mand; kun i faste forb. som liberalt erhverv olgn., (især i statistisk spr.) immaterielt erhverv. Ud af Borgerskabet løfter sig de liberale Professioner og Embedsstanden.
2) (nu næppe br.) ædelmodig, højhjertetell. (især) gavmild, rundhaande;. af nogle kaldes (jeg) karrig, af andre liberal. Holb.​
3) (fra fr. libéral) som er fri (3.5) i sine anskuelser; frisindet.
3.1) i al alm.: som ikke holder strengt paa det overleverede, gængse, men tillader nye anskuelser at gøre sig gældende; som stiller sig forstaaende ell. overbærende over for andres anskuelser, afvigelser fra det vedtagne olgn.; fordomsfri. Her er Kompositionens Plads liberalt og frit aabnet, i det dog Tænkeren tillige viser, at man ikke bør overlade sig til Vilkaarlighed. Det gik . . den Tid . . meget liberalt til i Jyllands Hovedstad: Polygamie saavelsom Polyandrie var meget almindelig i de dannede Kredse. Blich. han . . var liberal nok, til ikke at fordre et absolut Ideal af Qvindelighed. Chievitz.​ beskyttede liberalt Humanisterne, selvom de var protestantisk “anstukne”. VVed.​ docere liberal teologi..
3.2) (især mods. konservativ 2; om denne bet.'s hist.-geogr. udbredelse og opkomst; i Danmark ikke brugt som egl. partibetegnelse) som nærer (forholdsvis) frie politiske anskuelser; frisindet (i politisk henseende). I Norge blev Hans Jægers Bog konfiskeret, Kristian Krohgs Bog konfiskeret – og det af det liberaleste Ministerium, der hidtil har været at opdrive i Landet. det liberale parti (i England). PLæssøe Müller. Det moderne England.​( brugt substantivisk. Vore Liberale ere de største Cujoner og veed blot at snakke. De skrive angaaende Regjerings - Handlinger. Kierk.​ Østergaard er i sit hele Forfatterskab . . en Firser, en Liberal. VilhAnd.​ (sj.) m. substantivisk bøjning: Liberaler, pl. Meyer.1 jf.: Lord L. . . bebrejdede Liberalerne Mangel paa Mod og Fantasi.DagNyh.30/41925.


Især er jeg fascineret af forklaringen: 3.1. som ikke holder strengt paa det overleverede, gængse, men tillader nye anskuelser at gøre sig gældende; som stiller sig forstaaende ell. overbærende over for andres anskuelser, afvigelser fra det vedtagne olgn.; fordomsfri.
Jeg synes jo nok mest at kende til liberales tankegang, som går ud på at tillade nye anskuelser at gøre sig gældende: At sikre at kapitalen ikke udsættes for unødig forfølgelse, at sikre at regeringsmagten er nært knyttet til  de liberale værdier (som: immaterielt erhverv. Ud af Borgerskabet løfter sig de liberale Professioner og Embedsstanden.)
Tanken om 3.2:  (især mods. konservativ 2; om denne bet.'s hist.-geogr. udbredelse og opkomst; i Danmark ikke brugt som egl. partibetegnelse) som nærer (forholdsvis) frie politiske anskuelser; frisindet (i politisk henseende). En forklaring som ikke har sin gang på jord, gør mig lidt forskrækket, når jeg hører alle erklæret liberale partier være modstandere af ændringer af den samfundsmæssige orden.
Jeg forstår på den måde SF’eren Pia Olsen Dyhr, der udtalte sig i marts måned 2012 og sagde at SF var de eneste eller i hvert fald de rigtigste liberale (http://www.180grader.dk/Politik/sf-minister-vi-er-de-aegte-liberale).

Vi er altså gang på gang udsat for mediernes og politikernes løsagtige omgang med politiske ords egentlige betydning og vægtning.  For eksempel har jeg problemer med at forstå ”en bjørnetjeneste” som noget godt. I min optik (udtrykket stammer fra La Fontaines fabel om bjørnen, der m. en sten vilde jage en flue bort fra sin sovende herres ansigt, men knuste hans pande) er det udtryk for en dum handling, en uheldig handling eller en uovervejet handling.
På samme måde har jeg svært ved at tro at en fortolkning, definition eller omtydning af et ord skulle ændre tankegangen hos den eller dem der har formuleret ordene, mundtligt eller skriftligt. At det politiske spil er blevet til spin og nedgørelse har i adskillige år været synligt, Personlig forfølgelse og mobning overfor politiske modstandere er i dag et accepteret fænomen blandt både politikere og vælgere. Politikere der var i opposition til den herskende regering er husket for deres udsagn om hvad de ønsker af et samfund. Fra Venstre, der var i opposition til højre, men grundet et fælles tankegods med landbrugere og andelshavere kom i folketinget. Som Radikale Venstre, der skilte sig ud fra Venstre da de mente der var for meget fokus på moderpartiets konservative tankegods. Som SF, er gjorde op med kommunisterne (et opgør med kommunistiske idealer i Øst, men også et opgør med tanken om socialistisk internationale frem for parlamentarisk betydning i Danmark), eller som dannelsen af EL på baggrund af en venstrefløj der var så fraktioneret at selv 2-4% af alle stemmer til et folketingsvalg ikke ville føre til andet end stemmespild.
Selv har jeg hele mit politiske liv, fra 1972 og debatten om EF været sikker på at der altid skal findes et parti eller en politisk gruppe på venstrefløjen som skal stille spørgsmål til de beslutninger eller udtalelser som partier og folketinget står inde for. Den dag hvor EL skulle blive mere end et støtteparti vil jeg opsøge en gruppering længere ude, bare for at sikre at EL ikke bliver forblændet af sin parlamentariske magt! Ikke at jeg vil ønske at være en del af et støtteparti der bakker op om EL, som også jeg var en del af et EL der var støtteparti for den nuværende regering. Heller ikke at jeg synes de forslag som EL har fremlagt i forskellige forhandlinger er dårlige, men heller ikke at de er gode. De bliver som Otto von Bismarck sagde: "Politik ist die Kunst des Möglichen" (politik er det muliges kunst).  Hvor politik reduceres til at være ”politik”, og ikke et spørgsmål om at gøre godt for samfund eller borgere. For at runde denne side af sagen af vil jeg bare tilføje at både jeg, og familien McKinney i mit vokabularium skal regnes som borgere, ligesom alle andre skal. Hvis vi skal stille spørgsmål må det jo være om borgere seriæst støtter det samfund de er borgere i, ved at betale skatter, ved at respektere deres medmennesker og ved at bidrage til en fredelig udvikling af samfundet.  Det kræver en menneskelig indsats, ikke kun en økonomisk afladsforretning i form af almisser fra de riges bord!
Og lad os så endelig se på det ord der er så meget lig revolution og revolte: Reform. Et ord der har været udsat for en inflation der svarer til den islandske.

Reform,en. [reˈfωr'm] flt. -er. (fra fr. réforme, til réformer, se reformere) forandring, ændring i et bestaaende forhold (fx. samfundsforhold, vedtægt, fremgangsmaade, praksis), hvorved noget nyt (og bedre) indføres (uden at der dog finder nogen omvæltning, revolution sted); ogs. (nu l. br.): omdannelse til noget nyt (og bedre); reformering. en Reform i Colonie-Lovene. Den latinske Skoles Reform. VSO. Reform . . indtræder der, hvor den bestaaende Tilstands Grundvæsen bliver bibeholdt og kun udviklet til . . retfærdigere Former. Brandes.​VII. 417. Iveren for Samfundets Reform. Høffd. DF.176.
Ordet betyder altså i sin grundform: ”forandring eller ændring i et bestående forhold (samfundsmæssigt), hvorved noget nyt (og bedre) kan indføres”.
I alle de år hvor Fogh Rasmussen og Løkke Rasmussen bestyrede Danmark gennemførte de den ene reform efter den anden. Altid udfra devisen:  Vi indfører nødvendige regler for at kunne bibeholde velfærdssamfundet! Velfærdssamfundet var på intet tidspunkt hos det blå regeringsledere et spørgsmål om at velfærd skulle fordeles, det var et spørgsmål om omfordeling af samfundets indtægter fra skatter og afgifter. Omfordelingen pegede i alle årene entydigt på at de fattigste skulle have mindre af velfærdssamfundets indtægter, mens de største snyltere skulle tildeles en større andel af samme indtægter.
Der var ikke tale om at alle som én skulle spare i krisetider, tværtimod blev de fattige, de syge og de arbejdsløse udråbt til at udnytte samfundets godhjertethed. Samtidig blev kommunerne (og da de eksisterede: amterne) udråbt til at fordyre de opgaver som velfærdssamfundet lovmæssigt skal varetage.  Altså blev staten det nødvendige onde til at redde samfundet fra undergang, mens kommunerne blev tvunget til at vokse ud af tøjet. Amterne fik beføjelser, men ingen indtægter, og ændrede navn i forbindelse med deres rolle som badering. Oppustede og med navnet ”Regioner” blev de tildelt en i forvejen håbløs opgave, nemlig at gennemføre et sygevæsen med væsentlige nedskrænkninger i deres økonomiske råderum. Ikke for det, de garvede amtspolitikere trodsede ikke regeringen, men fortsatte i deres vellønnede stillinger som medborgernes garant for at samfundet var til for velfærdssamfundet.
Vi taler altså om at VK-regeringen med støtte fra LA og KD gennemførte såkaldte reformer af så vidtrækkende karakter at det sagtens kunne kaldes en revolution. Eneste Aber dabei var og er at den tidligere blå regering ikke ønsker at bruge et ord de betragter som negativt om det de har begået!
Toppunktet er selvfølgelig at de samme bruger ordet revolution om noget de efter samtale med EL kunne have kaldt reform! At de så også bruger ordet revolution imod deres
re fortæller jo noget om hvilken situation de er i. Borgere skal makke ret og overlade til politikere at vide hvad der er bedst for samfundet.


Det berømte velfærdssamfund og de berømte reformer svarer altså så lidt til definitionen af velfærdsstat eller velfærdssamfund som findes:
”velfærdssamfund, substantiv, intetkøn; Bøjning-et, -, -ene; Udtale[ˈvεlfεɐ̯s-]; Oprindelsekendt fra 1955 – Betydninger: samfund der bygger på idéen om generel velfærd for alle borgere i samfundet - Synonym: velfærdsstat Se også velfærdsmodel.
Bemærk definitionen: ”generel velfærd”. Den førte politik indefor de seneste 10 år har haft en lidt anden definition, nemlig at der skal være en generel  økonomisk og social bidragsydelse til opretholdelse af velfærd for samfundets (økonomiske) grundpiller!
Grundpillerne er blevet defineret som de økonomiske  virksomheder banker og aktieselskaber på børsen, som udenlandske investorer der ikke betaler skat af deres firmaer i Danmark og som aktieinvestorer, der i princippet lever af ikke at arbejde, (gælder også virksomheder og deres bestyrelser), og der er fra alle sider henvist til (Måske især fra LA, der finansieres af en bankdirektør der ikke bor i Danmark, ikke betaler skat i Danmark, og som kalder sig dansker fordi han har brugt en lille del af sine skattefrie indkomster til at sponsorere et cykelhold, der bestyres af en cykelrytter der har indrømmet at han var dopet i forbindelse med en sejr i et fransk cykelløb!). Ikke nok med det. Begrundelsen for at støtte disse landsskadelige virksomheder og mennesker er at de skal have flere penge så de kan investere mere i Danmark! Investere mere i Danmark. De fører så mange penge ud af landet i skattely som de overhovedet kan, og har kun et formål med investeringer i Danmark: At tjene penge. Og hvor skal de penge så komme fra?
Så bliver vi også overfaldet med oplysninger om, at den almindelige dansker lægger penge til side i krisetider, og at det svækker Danmark i den internationale sammenhæng.
Jeg skal ikke kunne sige om Helle Thorning Schmidt (HTS) pønser på et job a la Anders Fogh Rasmussen. Med hensyn til hende har jeg altid haft en sund skepsis, som bygger på noget så tåbeligt som en sansemæssig mistro (siden jeg så og hørte hende i 1990 i forbindelse med valget til Europaparlamentet.
Men jeg ved at VK-O regeringen ikke blev færdige med at skabe det klassesamfund de har ønsket sig. VK et økonomisk funderet overflodssamfund med en taberklasse, mens DF med vanlig intelligens ønsker det samme, nemlig et vindersamfund, hvor staten udbetaler almisser til de tabere der svarer til definitionen:  borgere der ikke brokker sig, når bare de får en check!

LA er endnu sjovere: De ønsker et samfund, hvor folk der for eksempel er politikere kan leve af denne indsats resten af livet, nøjes med at betale få procent i skat og samtidig se ned på folk der ikke har talent for at snyde og bedrage andre. (det gælder egentlig også for de andre partier – men de har da i det mindste undskyldninger). LA vil også have det som det end ikke lykkedes for Glistrup: Nul-skat for investorer i samfundet. Pudsigt nok står en bankdirektør i spidsen med et sponsorat der svare til et cykelholds for at ideen om skattefrihed til rige mennesker skal gå igennem i en dansk regering. Hvem sagde at man ikke kan købe politikere for penge?

Kort sagt (hvis du er komet direkte her til slutningen):
Den revolution de fleste snakker om er sådan set gennemført af de partier der er mest imod udtrykket, de kalder det i stedet reformer. Det viser sig bare at ordet reform betyder det som EL i virkeligheden har lagt op til, mens den ændring som blå blok mener EL står inde for er en revolte.
De liberale er end ikke frisindede, idet de ligger under for en politisk ideologi som de ikke forstår.
At man ikke forstår EL’s principprogram er ikke noget problem, men at man ikke læser det inden man kritiserer det er i sidste ende dumt.
Jeg kan forstå nye (og gamle) medlemmer der ikke har læst det og som føler sig vildledt. Altså forstå at de føler sig vildledt – ikke at de ikke læser før de skriver under! Hvad skal en venstreorienteret bevægelse med folk der skifter hest i vadestedet? Med den regering vi har haft de seneste ti år er det sågu’ den vigtigste sag i verden at læse hvad man skriver under på – og især inden man skriver under.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar