Arbejdssky

Som ung studerende, glødende socialist og fattig som ind i helvede stiftede jeg bekendtskab med en forholdsvis ung Jakob Haugaard. Han repræsenterede "Sammenslutningen af bevidst arbejdssky elementer" forkortet til SABAE, han fik endda penge for at holde et underholdende foredrag på Biblioteksskolen, hvor også Aalborg Universitets Center (AUC) havde adgang. Nå ja, måske var det AUC der betalte, men det foregik i hvert fald i biblioteksskolens auditorium.

Arbejdssky var ordet. Et godt valg. Var det sky som på "dyrlægens natmad"? Måske sky som den himmel vi skal tro på? eller det nærmeste, at sky noget som navneord?
arbejdssky som en billig leverpostejmad har jeg ikke kunnet forestille mig; arbejdssky som at spille harpe i en himmel når vi engang er døde har jeg slet ikke kunnet forlige mig med, og så er der kun det at tage afstand fra. Arbejdssky: at tage afstand fra eller undgå arbejde!

På det tidspunkt (omkring 1980) var jeg ved at tage en uddannelse, fordi jeg havde et ønske om at arbejde og gøre en forskel. Det formoder jeg egentlig langt de fleste af os havde et ønske om. Men tanken om at man bevidst frasagde sig retten til at arbejde var jo i sig selv et spændende eksperiment, og er det stadig.
Sidenhen har skiftende regeringer arbejdet seriøst på at gøre mig arbejdssky. Offentligt ansættelsesstop, værnepligt, aftaler om ansættelse af langtidsledige efterfulgt af krav om at unge skal have arbejdspladser. Indførelse af regler om massiv arbejdssøgning, aktivering hos private udbydere (som rask væk solgte deres egne kurser), jobsøgningskurser og ikke mindst arbejdsaktivering og praktikordninger! Hvis der skulle findes bare en politiker i denne verden (jeg ved godt at JBO ikke er den politiker) der ønsker at vide noget om de seneste 30 års forfejlede politik på arbejdsområdet, så kunne min erfaring være guld værd - eller irriterende empirisk viden!

Jeg har ingen fornemmelse af om ordet arbejdssky har en entydig betydning. Jeg kan se af ODS at ordsammensætningen kommer fra tysk "Arbeits-scheu", der ifølge samme ordbog er en betegnelse for mennesker: "som føler ulyst til ell. lede ved (stadigt) arbejde.". Stadigt arbejde er jo en flot kombination af ord. Faktisk er mit problem at jeg føler det modsatte: Ulyst eller lede ved mangel på (stadigt) arbejde. At Claus Hjort Frederiksen i hvert fald ikke har studeret ordbøger i forbindelse med at definere arbejde er der jo ikke nogen tvivl om, hans teori var at folk skulle lære at komme på internet, at trykke ugentligt på en knap for at fortælle at de var aktivt arbejdssøgende og så iøvrigt vide at vi havde verdens bedste økonomi. Og jeg deltog i kurser, jeg trykkede på knapper, jeg tog 3 måneders vikariater, jeg betalte til min a-kasse, jeg fandt mig i at statens edb-system "Amanda" smed mig ud, så jeg ikke fik dagpenge, jeg fandt mig endda i at a-kassen lavede fejl der gjorde at jeg fik overtræksgebyrer fordi der ikke var dækning på kontoen. Jeg fandt mig i det hele, bare for at få fred til at finde et arbejde!
Men så enkelt skulle det ikke være. Definitionen på en arbejdsløs blev til at vedkommende nassede på samfundet, at vedkommende ikke ville bidrage til samfundet, at vedkommende modsatte sig at sikre investorer at de tjente penge. Liberalismen i sin yderlighed, hvor fattige mennesker knokler for at skabe kapitalgevinst til dem der har kapitalen (tak til Arne Herløv Petersen for at gøre opmærksom på Ayn Rand), giver jo enorm lyst til at arbejde. Ens arbejdskraft skaffer alle andre end en selv indkomst der svarer til det arbejde man leverer. Alle investorers arbejde består udelukkende i at kontrollere eller sikre at andres arbejdskraft giver et overskud til dem! Arbejdere (lad os for nemheds skyld kalde arbejdskraftreserven sådan) vil til enhver tid skulle profitmaksimere investeringer, ikke tjene deres egen løn ved at arbejde.
At arbejde er altså rundt regnet at sikre andre mennesker en indkomst de kan leve af. Da jeg gik i skole var det alle dem der blev mobbet der sagde undskyld og betalte dummebøder. Mobning på arbejdsmarkedet er ikke spor bedre. For eksempel har vi Joakim B. Olsen, som uden kendskab til arbejdsmarked og sygdom anklager folk for at klynke (hvis ikke det er klynk i sig selv?). Vi har en Claus Hjort Frederiksen, som ud af ingenting har opfundet en kontrol der koster både arbejdsledige og arbejdssælgere enormt besvær, simpelthen fordi reglerne kræver at ledige søger så mange stillinger som muligt (hvor muligt betyder: så mange som der er og lidt til!).

Jeg er faktisk ikke så bange for det liv der kommer. Om det er en arbejdssky hvor jeg skal lære at spille harpe på den hårde måde, om det er dyrlægens fyraftens-ret med ret til sky efter arbejdet, eller om det er at sky arbejde fordi det ikke gavner mig, men kun nogle andre, er også underordnet.
Med den mobning, med de måder jeg som aktivt arbejdssøgende gennem årene er blevet forfulgt har jeg efterhånden kun haft to valg:
1. At blive skingrende skør og dø inden jeg var beretttiget til pension, eller
2. At blive skingrende skør og være ligeglad indtil jeg er berettiget til pension!

Jeg er ikke interesseret i at være uden arbejde, men jeg er så sandelig heller ikke interesseret i at jeg ikke selv har indflydelse på hvad det er jeg arbejder med. Men som tingene ser ud i øjeblikket vil (og er) min arbejdskraft udelukkende til fordel for andre!

Altså vælger jeg i et vist omfang at være bevidst arbejdssky, trods det at jeg faktisk ikke kan sidde stille. Men nu kan jeg så vælge en anden måde at virke på, for eksempel ved aktivt arbejde politisk. (Gid det var så vel).

Jeg vil ikke påstå at dette er den udlægning der 100% udlægger udtrykket, men til glæde for skiftende regeringer vil jeg gerne lige lægge denne Wiki frem også:
"Arbeit macht frei" er en tysk talemåde, der betyder "arbejde gør dig fri" eller "arbejde vil sætte dig fri" eller "arbejde frigør". Rent bogstaveligt betyder det: "arbejde gør fri".
Man brugte især udtrykket i Nazi-Tyskland, hvor bl.a. jøder og polakker blev sendt til koncentrationslejre.