Eventyr

207 år er det siden H.C. Andersen blev født i Odense af en enlig mor. Han var fremmelig som barn og lærte sig at læse og skrive. Han var opmærksom, forstået som indadvendt, lyttende. Som ung flyttede han til København, og interessen for alt det der var nyt og spændende styrede hans liv, samtidig med at de "fine" og rige blev udsat for hans voldgæsterier. Han anglede efter at være accepteret, men samtidig havde han en side der aldrig helt troede på hans held. Opvokset under usle kår, med eventyr og drømme som noget uopnåeligt var han gennemgående pessimistisk og på mange måder negativ. Samtidig vidste han måske mere om hvor meget accept af det omgivende samfund betød. Tænk blot på fortællinger som "Kejserens nye klæder", "Nattergalen", "Den grimme Ælling", "Den lille havfrue" og "Grantræet", hvor accept og modgang går hånd i hånd, dog i forskellig rækkefølge fra eventyr til eventyr.
H.C. Andersen forlod Odense som ung, drog til København og vendte kun tilbage i korte perioder, faktisk tror jeg at Ove Sprogø tilbragte en langt større del af sit liv i Odense end Hans Christian Andersen gjorde. Alligevel kæmper det København, H.C. Andersen elskede, med det Odense han forlod i fattigdom, om at lokke turister og fans lige netop til deres by!
H.C. Andersen var et produkt af sin tid, romantiker og samtidig præget af borgerlige værdier. Det er jo ikke noget tilfælde at kendte danskere mod midten af 1800-tallet var knyttet til forfattere som Oehlenschläger og Andersen, malere som Lumbye, iværksættere som Tietgen, Gyldendal og brygger Jacobsen. Borgerskabet var i begreb med at tage magten fra den elitære og hendøende adel, simpelthen fordi de fik penge til at yngle, mens adelen formøblede århundreders udnyttelse af stavnsbundne bønders tvungne indsats.
Men for H.C. Andersen var adelen stadig "de fine" og han foretog mange rejser rundt til de større eller mindre godser i landet. Samtidig var han optaget af troen på det individuelle menneske, hvilket viste sig i hans interesse for nye opfindelser og opdagelser, heriblandt jerbanen. Som et menneske af sin tid var han også romantiker og hyldede den vilde og ukontrollerede natur, tænk blot på hans bagvendte lovprisning af heden, som han ønskede skulle være en kornmark om føje år, men som man skulle skynde sig at se. Fremskridtet var hans mærkesag, han var jo også selv et produkt af det.
En parallel til i dag må være de mange unge, "upcoming" politikere (gerne med navnemæsig familieskab med tidligere folketingspolitikere), der jo er blevet accepterede i kraft at at være "linselus", samtidig med at de forlængst har lært af danmarks første mediekendis, Simon Spies, der jo sagde at enhver omtale var bedre end ingen omtale. Tendensen til at angle efter accept er nu så tydelig at både regeringspartier, støttepartier og oppositionspartier bruger masser af tid på at profilere sig.
Det gjorde H.C. Andersen altså også, han var måske med sin fattige opvækst, sin dårlige evne til at "please" og sin aparte opførsel en slags underholdning på linie med for eksempel Sidney Lee og Amalie. Hvor underholdning skal forstås som i det gamle romerrige, hvor gladiatorkampe og muligheden for at få en kniv i ryggen eller blive spist af rovdyr var vejen til berømmelse, men også vejen til spil for folket, der jo som bekendt ledte tankerne væk fra dårlige regenters politiske beslutninger. I hvert fald blev H.C. Andersen accepteret som gæst hos mange adelige og velhavende borgere, at han blev grinet af når han var rejst videre vidste han i mange tilfælde ganske udmærket, men han omsatte sin frustration til historier, hvoraf de mest interessante er at han nok benyttede den folkelige fortællings virkemidler (forståelige, sproglige billeder og et bredt ordvalg) fra eventyrenes verden, men også den folkelige frustration over at prinsesser ikke kunne kysse frøer til at være prinser, at der ikke fandtes pandekagehuse eller at trolde kunne bytte deres børn med menneskers. Kort sagt: Verden var ond, verden var uretfærdig, men med mod og snilde kunne den verdensorden ændres for det enkelte menneske. Og det troede H.C. Andersen, som mange andre borgerlige i den periode, på!
At H.C. Andersen nu skal være genstand for et opgør om økonomisk vækst i Odense er vel nok det der mindst af alt ville passe til hans tankegang. Han ville have accept, selv om han tjente penge havde han mere behov for at bruge dem i forsøget på at blive en del af det etablerede samfund, end på at akkumulere sin kapital. Derfor er det også paradoksalt at Odense kommune bestiller et kunstværk, som halvvejs i skabelsesfasen aflyses. I forhold til kunstnerens (Jens Galschiøt, Odense N) intentioner har forløbet af denne kommunale ordre karakter af at kunne være et af H.C. Andersens eventyr i moderne udgave. At kunstnerens opgave var påbegyndt i forhold til aftaler fik ikke de kommunale politikere (og embedsmænd) til at gennemføre. I stedet stod kunstneren med en skulptur der egentlig svarer til at man skulle portrættere dronningen ved at udstille hendes fortænder. Nu har kunstnere intentioner, og mange mennesker kan ikke altid gennemskue, hvad det hele skal gøre godt for, sådan var det vel også med H.C.Andersens digtning, i hvert fald havde han ikke lige stort held med sine digte (sange), sine operaer (syngespil) og sine udgivne eventyr, papirklip og underholdning i private hjem var nok nærmest adspredelse for ham selv.
I forhold til Odense Kommunes svigt omkring ønsket om at gøre H.C.Andersen til en del af byens, og øens, internationale image, kan jeg kun synes at beslutningen om at stoppe projekt "Fortællerbrønden" svarer til at den grimme ælling aldrig blev til en svane. Heldigvis har kunstner og andre ligesindede i fællesskab udnyttet muligheden for det der i dag kan kaldes "event" og har samlet masser af mennesker til en "happening" hvor protesten drukner i det store antal mennesker og de demonstrationsmuligheder der findes ifølge politivedtægterne og eventmæssige muligheder. Her mener jeg at U2, Pink floyd, Rolling Stones og andre megastore grupper ville have så mange penge i ryggen inden deres forestilling, at både lyd og billede ville være nær perfekt, bortset fra delay-højtalere i forhold til storskærm :-)
Det forbandede ved denne kommunale beslutning er selvfølgelig at der ikke er noget eventyr, ingen vinder eller noget formål med at omstøde en beslutning af denne art. Udover et økonomisk formål, der går ud på at spare penge - men formålet var jo netop at skabe øget opmærksomhed for at tjene flere penge på et berømt bysbarn. En person der forlod sin fattigdom i Odense, men dog var blevet behandlet så godt at han kunne få sig en uddannelse. Mange af hans eventyr har selvfølgelig rod i den by han voksede op i, dels de historier børnene og de voksne fortalte, dels de billeder han havde i hovedet af miljøerne, eksempelvis andedammen fra "Den grimme ælling" eller adgangen til åen hvor hans mor vaskede i "Hun duede ikke". Miljøerne har dog ikke været anderledes i andre købstæder, der var gadekær, åer og (brolagte) veje, skorstene og toldboder, mange miljøer kunne også genkendes af børn i landsbyer, men de var sjældent så privilegerede at de lærte at læse for 200 år siden.
H.C. Andersens liv var måske et eventyr, men så var det absolut uden feer, prinser og trolde, snarere var det på godt og ondt.
At Odense skal lukrere på en person, der tilfældigvis er født i den næststørste by i landet (på det tidspunkt), på en person der er født af en enlig mor,(formodet vaskekone) og på en person der sjældent satte sin fod i byen efter at han var emigreret til "byen", København, synes jeg virker underligt - lidt på samme måde som hvis Sæby (ved Roskilde fjord) ville mindes mig (såfremt jeg blev verdensberømt) med statuer og mit fødehjem (Sæby Centralskoles lærerbolig) skulle åbnes for verdensturister. Jeg nåede næsten ikke at få øjne før vi flyttede (3 gange på ganske få år).
Alligevel synes jeg at Odense skal tage sig sammen og som kommune vælge at lave og følge events. For eksempel støtte "søsætningen og genopstandelsen", som at ville noget med H.C. Andersen. Først og fremmest kan hele Fyn gå sammen om at promovere den berømte søn af byen, måske samtidig huske andre berømtheder, som historisk har haft betydning for byens vækst, fra kongemord over kronprinser, fra industrimagnater til bykonger. Der er mange historier der kan fortælles.
Skulpturen af H.C Andersen skulle være fulgt af figurer der illustrerede hans eventyr. Nu er der kun en hjemløs skulptur, der netop er parkeret ved Flakhaven. Senere skal han måske på rundrejse i Odenses omegn, for Odense å er nok ikke en mulighed. Nu overvejer jeg så at foreslå H.C. skulpturen opsat en månedstid i krydset Tarupvej/Rismarksvej. Måske det kunne vække den fornødne omtale i udlandet!
Om det er et eventyr eller bare til gene for bilisterne ved jeg ikke, men jeg er ret sikker på bilisternes reaktion. Men for Tarup ville det måske være et eventyr.