Talenter

At arbejde er en menneskeret og derfor tvinges arbejdsløse og bistandsklienter til at arbejde! Et arbejde skal pr. definition være produktivt (fødevarer og serviceydelser), ellers er det ikke defineret som arbejde. Altså tvinges mange mennesker til at være produktive, selv om de faktisk er bedre til noget helt andet. Selv musikere der helst bare vil synge eller spille tvinges til at gøre en forretning ud af deres talent. Altså at sælge det man er god til for penge - i enkelte tilfælde kaldes dette prostitution, i andre tilfælde er det det bare.
Vi kan tale om talent (en i oldtiden af babylonier, grækere, romere brugt vægt- og møntenhed af varierende størrelse), der har fået betydninger som "en særlig evne eller begavelse" (tildelt af Gud, skæbnen eller naturen), "noget man er god til selv om det ikke er åbenbart" (skjulte talenter), "en speciel evne" (organisations-, sprogtalent m.fl) eller sågar blot fortæller om en person generelt at han er "et talent".
Som det ses af denne forkortede etymologiske udredning er ordet talent nært forbundet med økonomi. Men betydningen har ændret sig til at handle om evner, stort set kreative evner - i ordet "kreativ"s bredeste betydning. Men nu skal dette ikke handle om hvad ord betyder, men om at have talent.
De fleste mennesker arbejder. Mange arbejder indefor det samme fag som deres forældre (smed, landmand, skolelærer, læge). Grunden til det er at de gennem deres opvækst er blevet fortrolige med faget, hvilket jo også er en god ting. Men der findes ikke nogen fornuftsmæssig grund til at man skal være god til det arbejde, medmindre godt arbejde blot betyder at man udfører noget forventeligt. At have talent vil sige at kunne noget ingen kunne forvente. En søn af en smed der viser sig at have en fantastisk sangstemme har talent. En skolelærers datter,der kan dyrke sjældne planter har talent, en digter og maler kan have talent, selv sportsfolk kan. Men at man er god til noget er ikke ensbetydende med at man har talent, snarere tværtimod. At være god til noget er næsten altid det samme som at gøre noget andre vil have en til at gøre.
Jeg er sikker på, at børn har talent, men i de fleste tilfælde vælger vi forældre at se det vi gerne vil se.Det sker jo ikke sjældent at vi fortæller vore børn at de skal vælge noget andet, noget der giver mere økonomisk sikkerhed eller som vi ser det i disse år noget der giver tilstrækkelig opmærksomhed (kendis-effekt). Dermed kvæler vi gennem opdragelsen (både den institutionelle og den hjemlige) de kreative evner eller som det også kan betegnes: talentet. Det økonomisk funderede (kapitalistiske) samfund vil langsomt gå sin egen undergang i møde fordi der ikke er plads til at støtte eller opmuntre talenter, kun hvis talenter passer ind i det definerede og eksisterende samfund kan de bruges (udnyttes). Kiri Te Kanawa med aboriginal baggrund blev en feteret operasanger, ingen tvivler på at hun havde talent (trods sin baggrund havde hun en stemme der kunne udtrykke den vestlige verdens operamusik på smukkeste vis), Norma Jean Mortensen (Marilyn Monroe) blev et stilikon indenfor filmkunsten, ingen tvivler på hun havde talenter (to af slagsen, placeret over ribbenene), selv Anja Andersen, der nærmest alene placerede Danmark på verdenskortet for kvindehåndbold, har fået prædikatet talent. Men mange talenter er blevet kuet eller har fået deres talent tilpasset det omgivende samfund. De mennesker der har talent for at føde mange børn, føder bare mange børn. Talenter inden for fodbldverdenen dukker jævnligt op, sangtalenter og talenter indenfor motorsport hører vi om, og selvfølgelig talenter indefor forretningsverdenen. Men hvis der findes talenter indefor områder som "alternativ til kapitalisme", "evne til at udtrykke sig på anden vis end sprogligt" , "grafiske udtryk uden baggrund" og hvad vi ellers kan forestille os af umuligheder, så vil de aldrig få en chance for at dyrke deres talent, måske bortset fra "dem der kan sætte sig i Guds sted".
Vores samfund har nemlig indført regler. Som da vi som børn opfandt boldspil eller lege, hvor der altid var en der lavede reglerne således at hun kunne vinde. Alle spillereglerne for et samfund er opfundet af mennesker der ville vinde, ikke af mennesker der havde talent. På den måde er vi en masse mennesker der er tvunget til at være tabere, for at vinderne kan vinde. Pudsigt nok går vinderne længere, for når de ikke vinder så bliver reglerne strammet, det gælder for samfundet (stramning af eksisterende lovgivning),det gælder for sporten (enten opsplitning af sportsgrene (som floorball og Bandy) eller eksempelvis indføring af dopingregler så kun de bedste "snydere" kan fortsætte), og det gælder for kreativiteten, Asger Jorn udsat for Rindalisme, eller boycot af tolvtonekunst indenfor musiken. Hvilken kreativ kraft (talent) har evnen til at forestille sig en verden uden regler, eller har kræfterne til at føre det ud i livet?
Jeg konstaterer såmænd at vi må leve et liv i et samfund der snarere end at finde positive alternativer vælger at styrke det gældende med flere regler og tæmme kreativitet. Nogle gange bestemmer magthaverne at der ikke findes et alternativ til den eksisterende verden (senest bestyrket ved afskaffelsen af kommunismen). Andre gange fastholder man et system (som skat på arbejdskraft fremfor på maskiner) ud fra devisen at man ikke alene kan ændre noget eksisterende. I bund og grund må vi bare konstatere at det drejer sig om at fremme talenter der passer ind i eksisterende systemer, mens andre talenter blive kvalt fordi de ikke kan bekræfte det eksisterende.
Jeg synes det er spild at vi bruger uforholdsmæssig mange kræfter på at bevare fremfor at skabe, men vi skal jo alle have noget at spise inden vi kan ændre verden. Og der er så mange regler i verden at den ikke kan laves om, kun ændres ved hjælp af nye regler for noget allerede eksisterende.
For mit eget vedkommende er jeg sikker på at jeg har talent for at leve, overleve måske endda, men hvis jeg er født med et særligt talent er det kvalt ved fødslen. Det samfund jeg er vokset op i har skabt mig på godt og ondt, ikke styrket mit talent.